I Dyrenes Beskyttelse er der mere end 2.200 dedikerede frivillige. De trækker det tunge læs i foreningens praktiske opgaveløsning, lokale tilstedeværelse og samtalen med danskerne om dyrene derude.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Et frivilligt redningsnet
Foreningen har omkring 500 frivillige på dyreinternaterne samt 1.300 frivillige plejefamilier, der hver dag stiller deres hjem til rådighed for at passe på og give kærlighed til svigtede dyr. Og så er der over 400 frivillige ’i marken’ med mange forskellige funktioner. Det kan være som jurist, efterforsker, kommunikatør, fotograf, træklatrer eller specialist med særlig viden om for eksempel krybdyr. Tilsammen udgør de frivillige et redningsnet af engagerede kræfter, som er helt uundværlige for at hjælpe dyrene i nød.
Læs også: Verdens første dyrehospital - en global sensation for dyrene
Vagtcentralen 1812
I 2011 blev Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oprettet. 365 dage om året og 24 timer i døgnet står et landsdækkende beredskab – bestående af frivillige skytter, kredsformænd, vildtplejere og dyrereddere – klar til at rykke ud for at hjælpe dyr i nød.
Vagtcentralen gik fra en løs idé, til at der i dag går små 150.000 telefonopkald ind hvert år. Sammenlagt har beredskabet håndteret over 1,7 millioner opkald for dyrene i årenes løb.
Læs også: Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812
Kredse og kredsformænd
Dyrenes Beskyttelse er opdelt i 13 områder, og hvert område er opdelt i et antal kredse svarende til kommunerne. Til at varetage dyreværnsarbejdet i hver kreds er der valgt en eller flere kredsformænd. I alt er der omkring 400 kredsformænd og assistenter, som frivilligt tager hånd om lokale dyreværns- og dyreredningssager i deres område.
Læs også: Fest blev til 45 års frivilligt arbejde
I forbindelse med Dyrenes Beskyttelses 150-års jubilæum i 2025, vil Per Jensen, formand for foreningen, gerne rette en stor tak til alle frivillige. Per har selv været frivillig i Dyrenes Beskyttelse i mere end 40 år og har haft et tæt samarbejde med Jørn Rørvang.
Dyrenes Beskyttelse opstod den 20. november 1875, da engagerede borgere satte sig samme for at danne en forening til at passe på dyrene. Det var det frivillige engagement, som startede foreningen, og det er fortsat kernen.
Det startede med de få, og i dag har foreningen over 2.200 frivillige. Bestyrelsen har i 2024 vedtaget en ny frivillighedsstrategi, som betyder, at vi i fremtiden forhåbentlig bliver endnu flere til at hjælpe dyrene og tale dyrenes sag.
De frivillige udfører et kæmpe stykke arbejde, som er langt mere krævende i dag på grund af antallet af sager. Foreningen varetager store samfundsopgaver med internaterne, 1812 og beredskabet for faunadyrene. Grundstammen er kredsformændene og de øvrige frivillige, som udfører deres opgaver i det daglige og udgør Dyrenes Beskyttelses tilstedeværelse i hele landet. De har været rygraden helt fra begyndelsen og er det den dag i dag.
Derfor er det også stadig de frivillige i form af kredsformændene, der bestemmer i foreningen. De sidder i repræsentantskabet, som er Dyrenes Beskyttelses øverste beslutningsorgan.
Tak til de frivillige og deres store indsats igennem årene.
Per Jensen, formand.
