Dyrereddere på arbejde
Beredskabet koordineres via Vagtcentralen 1812 og rykker ud til dyr i nød over hele landet. Foto: Rebekka Andreasen

2025 blev rekordår for Dyrenes Beskyttelses beredskab

Med over 153.000 opkald og mere end 41.000 udrykninger blev 2025 det travleste år nogensinde for Dyrenes Beskyttelses beredskab. Især hjortepåkørsler og sager med familiedyr fyldte markant i årets arbejde.

Skrevet af:
Max Hesselager

Dyrenes Beskyttelses beredskab rykkede i 2025 ud til nødstedte dyr 41.375 gange efter i alt 153.573 opkald til Vagtcentralen 1812. Det er det højeste antal opkald og udrykninger, siden organisationen begyndte at opgøre tallene.

Ifølge dyreværnschef Yvonne Johansen er der ikke én enkelt forklaring på, at så mange kontakter beredskabet, men derimod flere forhold, der trækker i samme retning.

– Vi ser en samfundsudvikling, hvor mange dyreejere er under økonomisk pres. Det kan give udfordringer med pasning og dyrlægeregninger og i sidste ende føre til bekymringer for dyrenes forhold, siger Yvonne Johansen.

Samtidig spiller Dyrenes Beskyttelses synlighed en rolle. Flere borgere kender i dag Vagtcentralen 1812 og kontakter organisationen, når de bliver bekymrede for et dyr.

– Vi oplever, at flere reagerer, når de møder et dyr i nød. Der er generelt kommet større opmærksomhed på dyr og deres forhold, og det betyder, at situationer, som tidligere måske blev overset, i dag bliver meldt ind, siger Yvonne Johansen.

Læs også: De vildeste dyreredninger i vagtcentralens historie

Beredskabet rykker ud 24/7

Den stigende mængde henvendelser stiller krav til beredskabet, som løbende må tilpasse sig.

– Opgaven bliver løftet gennem prioritering, effektiv visitering af sager og et tæt samarbejde mellem frivillige, ansatte, myndigheder, dyrlæger og andre samarbejdspartnere. Det er afgørende for, at hjælpen når frem dér, hvor behovet er størst, forklarer dyreværnschefen.

Dyrenes Beskyttelse driver et landsdækkende beredskab, som rykker ud døgnet rundt, når dyr er i nød. Beredskabet koordineres via Vagtcentralen 1812 og består primært af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere.

Læs også: Dygtige dyrereddere fik havørn tilbage på vingerne

Kat i pleje på et internat
Beredskabet håndterer hvert år tusindvis af sager med både vilde dy, dyr i landbruget og familiedyr – herunder katte. Foto: Rebecca Andreasen

Disse dyr fyldte mest i beredskabets arbejde

I 2025 rykkede Dyrenes Beskyttelses beredskab oftest ud til vilde dyr i den danske fauna. Hjorte stod for den største andel af sagerne med 11.210 udrykninger, og i knap ni ud af ti tilfælde drejede det sig om påkørsler i trafikken.

Også familiedyr fyldte meget i beredskabets arbejde. Katte udløste 9.285 udrykninger, mens hunde var involveret i 2.584 sager. Derudover rykkede beredskabet ofte ud til vilde fugle – herunder duer, skader og kragefugle – som tilsammen stod for 4.932 sager.

– Katte og hjorte fylder meget i statistikken, men beredskabets arbejde har en enorm bredde. Det rækker fra kredsformænd, der hjælper dyr og mennesker i sociale sager, til vildtplejere, der plejer og genudsætter vilde dyr. Det arbejde løftes af frivillige kræfter og private donationer, siger Yvonne Johansen.

Læs også: Ingen dyreredning uden frivillige