Trods en politisk aftale om at styrke kontrollen af grisetransporter, har myndighederne på en række områder slækket kontrollen og udvandet beskyttelsen af grise under transport yderligere
Der skulle rettes godt og grundigt op på kontrollen med den danske eksport af grise. Det var budskabet, da et bredt flertal i Folketinget søsatte et nyt kontrolkoncept for dyretransporter i 2020. Men siden da er kontrollen stik imod hensigten svækket betydeligt, viser Dyrenes Beskyttelses kulegravning.
-Kontrolkonceptet er kuldsejlet. Beskyttelsen af millioner af danske grise på transporter er reelt udvandet af tre betydelige svækkelser på området de seneste år, siger Ditte Erichsen, dyrlæge og ekspert i dyretransporter i Dyrenes Beskyttelse.
Kontrolkonceptet blev indført, efter Dyrenes Beskyttelse havde afsløret rod med Fødevarestyrelsens logbogskontrol af dyretransporterne. Nu skulle kontrollen være "helhedsorienteret, mere risikobaseret og datadrevet”, og der skulle rettes op på den mangelfulde kontrol og sikres bedre beskyttelse af dyrene – særligt de mange millioner grise, som dansk landbrug hvert år transporterer ud i Europa.
Der har i årevis ikke været en effektiv kontrol af den danske griseeksport.
Sådan kan man helt kort opsummere kritikken, som Rigsrevisionen i 2020 rettede af de danske myndigheders manglende kontrol med dyretransporter og sanktionering af overtrædelser.
Rigsrevisionen undersøgte kontrollen med lange grisetransporter over en tiårig periode fra 2008 til 2018 og konkluderede i sin rapport, at ministeriet ikke har sikret, at der har været gennemført en effektiv kontrol med den støt stigende eksport af levende grise. I løbet af den undersøgte periode skete der en femdobling i antallet af grise, som det danske landbrug hvert år eksporterer til opfedning og slagtning i udlandet.
Konsekvensen af den mangelfulde kontrol har ifølge rapporten været en unødig stor risiko for, at de mange grise er kommet til skade eller er blevet påført lidelse.
Undersøgelsen blev igangsat efter at Dyrenes Beskyttelse siden 2018 gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet. Det er efterfølgende kommet frem, at transportører især har brudt reglerne om pladskrav og køretid for dyrene.
Dengang glædede Dyrenes Beskyttelse sig over en række tiltag i den politiske aftale, men lovede også at holde godt øje med implementeringen.
Og dyreværnsorganisationens kulegravning viser desværre, at der stik imod de politiske løfter løbende er slækket på kontrollen på en række centrale områder. Og bundlinjen er endnu dårligere beskyttelse af dyrene end før 2020, konstaterer Dyrenes Beskyttelse.
Her er de tre betydelige svækkelser af kontrollen:
1. Indskærpelser i stedet for politianmeldelser
Som en del af den nye kontrolindsats har Fødevarestyrelsen ændret sin praksis for sanktioneringen af lovbrud i forbindelse med de lange grisetransporter.
Mest centralt i den forbindelse er det, at Fødevarestyrelsen ikke længere politianmelder lovbrud. Fra 2022 til 2023 faldt antallet af politianmeldelser af udenlandske transportører med 94 procent fra 1.532 til 87.
I stedet for politianmeldelser er Fødevarestyrelsen i stor stil begyndt at benytte sig af indskærpelser, når der skal sanktioneres. Fra 2022 til 2023, hvor det store fald i antallet af politianmeldelser fandt sted, steg antallet af indskærpelser i samme grad fra 350 til 1.615.
-Det er svært at se, at der skulle være tale om en skærpet kontrol, når de samme lovovertrædelser nu udløser en mildere sanktion. Sanktionerne har ingen reel afskrækkende effekt, og i vid udstrækning er det uden konsekvenser for de udenlandske transportører at bryde lovgivningen, selv når de bliver taget i kontrollen, siger Ditte Erichsen og tilføjer:
-Jeg er klar over at Fødevarestyrelsen vil anføre, at de har skærpet deres sanktionering, i og med at de nu er begyndt at give kørselsforbud til udenlandske transportfirmaer, der ikke sender deres returlogbog ind til kontrol. Men virkeligheden er jo desværre, at kørselsforbuddet bliver ophævet så snart papirerne er indsendt- uanset hvilke overtrædelser der måtte være sket under transporten, siger Ditte Erichsen.
Det er en markant svækkelse af kontrollen, og man har simpelthen åbnet en ladeport for svindel
Ditte Erichsen, dyrlæge og ekspert i dyretransporter i Dyrenes Beskyttelse
2. Ingen aflæsningskontrol på danske samlesteder
Langt størstedelen af de næsten 17 millioner grise, som hvert år eksporteres til udlandet, transporteres via såkaldte samlesteder i Danmark, hvor dyrene læsses af, kontrolleres af en embedsdyrlæge og læsses på en ny lastbil, der tager dem på den lange tur til udlandet.
I 2023 fjernede Fødevarestyrelsen kravet om, at dyr altid skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til samlestedet. Samtidig blev der givet tilladelse til, at eksportøren må lade dyrene stå på samlestedet og afvente videre transport i helt op til 14 dage. Konsekvensen er blandt andet at døde, syge eller tilskadekomne dyr ved ankomst kan aflives og smides i containeren, uden at det opdages og kan sanktioneres.
-Det er endnu et klart eksempel på en lempelse af reglerne i forbindelse med transport af levende dyr, som forringer myndighedernes mulighed for at kontrollere at dyrevelfærdsreglerne bliver overholdt, forklarer Ditte Erichsen.
3. Samlesteder tillades som bestemmelsessteder
Før 2021 ville de danske myndigheder ikke godkende det. Men siden er der sket en støt stigning i antallet af danske grise, som sendes afsted på lange transporter, hvor den oplyste slutdestination er et såkaldt samlested.
Antallet af grise der sendes til et samlested, er mere end firdoblet fra omkring 45.000 grise i 2022 til omtrent 194.000 sidste år, viser en aktindsigt.
Udviklingen er dårligt nyt for de mange grise. For som Dyrenes Beskyttelse og Politiken har dokumenteret, så kan danske svineeksportører bruge denne mulighed til at sende grise på længere og varmere ture, end loven tillader, uden at myndighederne kan stille dem til regnskab for det.
Forud for alle dyretransporter fra Danmark over otte timer godkendes logbogen af Fødevarestyrelsen. Men når svineeksportører angiver et såkaldt samlested som bestemmelsessted, kan myndighederne ikke kontrollere, om grisene bagefter transporteres videre på ulovligt lange eller varme ture.
-Det er en markant svækkelse af kontrollen, og man har simpelthen åbnet en ladeport for svindel og svigt af dyrene. Det er dybt kritisabelt, at myndighederne tillader, at tusindvis grise sendes ud på de europæiske landeveje, uden at man reelt set ved, hvor de ender henne. Og uden at man sikrer sig, at man kan føre kontrol med dem hele vejen, siger Ditte Erichsen.
