Ny, politisk aftale vil udfase statsligt indkøb af turbokyllinger, ligesom man vil udfase produktionen på EU-niveau. En arbejdsgruppe skal desuden undersøge de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeindustri.
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308. Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun ca. 33 dage, hvorefter den slagtes. Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv.
Men nu kommer der en håndsrækning til slagtekyllingerne fra de danske politikere. En ny, politisk aftale mellem Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige vil blandt andet udfase statsligt indkøb af turbokyllinger, så statslige myndigheder ikke har mulighed for at indkøbe hurtigvoksende kyllinger til for eksempel kantinedrift.
Ligeledes pålægger aftalen den danske regering at arbejde for en udfasning af turbokyllinger på EU-niveau i forbindelse med, at Europa-Kommissionen til efteråret ventes at fremsætte ændrede regler på dyrevelfærdsområdet.
Den nye aftale vækker stor begejstring hos Dyrenes Beskyttelse, som i årevis har arbejdet for bedre vilkår for slagtekyllingerne:
”Jeg er meget tilfreds med, at de danske politikere nu sender et klokkeklart signal om, at turbokyllingerne sættes for døren. Det kan betyde et markant løft af bunden i den danske kyllingeproduktion og være et skridt i den rigtige retning for bedre dyrevelfærd for de mange millioner slagtekyllinger, der hvert år produceres i Danmark. Timingen kunne ikke være bedre, da EU lige nu er i gang med at se på at opdatere dyrevelfærdsreglerne,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Aftalen om slagtekyllinger er første delaftale i en endnu ukendt samlet dyrevelfærdspakke, som fødevareminister Jacob Jensen har lovet kommer inden sommer i år.
”Det er fine initiativer, der nu sættes i gang med slagtekyllingerne, og det lover godt for de igangværende politiske forhandlinger for andre dyregrupper. Jeg forventer dog at se reel lovgivning, når det for eksempel kommer til at sætte en stopper for at tvangsfiksere søerne i de danske stalde,” siger Britta Riis.
Dyrevelfærdsmæssige forhold i industrien skal undersøges
Med aftalen nedsætter Folketinget også en arbejdsgruppe, som i løbet af et halvt år skal udarbejde en rapport om de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion, herunder forholdene for forældredyr. Arbejdsgruppens rapport er en del af den samlede indsats, der skal bidrage til at reducere produktionen af hurtigvoksende slagtekyllinger.
Turbokyllingernes organer og ben kan ikke følge med den voldsomt hurtige vækst, så tre ud af fire går ikke normalt, når de nærmer sig tidspunktet for slagtning. Og med 20 kyllinger per kvadratmeter er pladsen til at kunne udleve den naturlige adfærd trang.
”Jeg er virkelig glad for, at man har valgt også at sætte fokus på forældredyrenes forhold, som indtil nu er blevet overset. Turbokyllingerne er avlet til at vokse hurtigt og slagtes, når de rammer slagtevægten efter lidt over en måned. Men forældredyrene, som skal producere nye turbokyllinger, må ikke vokse så hurtigt for, at de kan bruges i avlen. Derfor sultes de, så de vokser langsommere. Det er frygteligt at tænke på,” siger Britta Riis.
Frikyllinger er stadig den bedste dyrevelfærd
Selv om turbokyllingen langsomt forsvinder fra de danske kølediske, kan forbrugerne nemt komme til at vælge en industrikylling, der heller ikke har haft god dyrevelfærd.
Derfor er det fortsat det sikre valg at købe en kylling, der er mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse eller Ø-mærket, hvor der er krav om adgang til det fri. Det er forbrugerens garanti for, at dyret har haft mulighed for at udøve sin naturlige adfærd.