Selvom systematiske svigt som rutinemæssig halekupering af grise ikke straffes, får knap en tredjedel af svinebesætninger stadig sanktioner.
For nylig udkom Dyrevelfærdsrapporten, som er Fødevarestyrelsens udlægning af overtrædelser begået mod dyrene i landbrugets besætninger. Af den fremgår det, at knap en tredjedel bliver sanktioneret for brud på loven, og dermed fortsætter overtrædelserne på omtrent samme niveau, som tilfældet har været det seneste årti.
Særligt manglende behandling og pleje er en hyppig årsag til sanktion, mens sygestierne enten er mangelfulde eller ikke til stede i staldene. Det kan skyldes, at man ikke har den fornødne ansvarlighed over for dyrene, eller at der er for lidt personale til dyrene. Men ingen besætninger er sanktioneret for netop dette, selvom der i loven står, at dyr skal tilses dagligt.
En gris med en stor broksæk, der ikke har fået den rette behandling og pleje. Foto: Fødevarestyrelsen
”Det er tænkevækkende, at der er så mange sanktioner for syge eller tilskadekomne dyr, som ingen rigtig tager sig af, samtidig med at myndighederne vurderer, at der er tilstrækkeligt personale. Hvad er så grunden til, at man har forsømt de dyr? Vi ved, at personalet er så sparsomt, at der i snit kun er ni sekunder per dag til alt, hvad der hører til at holde ét slagtesvin, hvilket selvfølgelig er alt for lidt tid i stalde med tusindvis af meget pressede dyr,” siger Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd.
Det er tænkevækkende, at der er så mange sanktioner for syge eller tilskadekomne dyr, som ingen rigtig tager sig af, samtidig med at myndighederne vurderer, at der er tilstrækkeligt personale.
Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd
95 procent halekuperes, men kun én blev sanktioneret
De registrerede overtrædelser fortæller dog langt fra hele historien om det hårde liv, som dyrene lever i det danske industrilandbrug. Dyrenes Beskyttelse har over en længere periode informeret Rigsrevisionen om, at dyrevelfærdsloven ikke bliver effektivt håndhævet, og at dyrene dermed ikke får det minimum af beskyttelse, de har krav på. For to måneder siden besluttede Rigsrevisionen at indlede en undersøgelse af Fødevareministeriets tilsyn med dyrevelfærden i grisebesætningerne. Her vil der blandt andet blive stillet skarpt på, hvordan ministeriet kontrollerer og sanktionerer overtrædelserne af regler om dyrevelfærd.
Med til historien hører også, at selvom en tredjedel af besætningerne bliver sanktioneret, er der tilsyneladende flere overtrædelser af dyrevelfærdsloven, der bliver accepteret og derfor ikke bliver en del af opgørelsen.
Ingen hale. Sådan er det for mindst 95 procent af grisene i Danmark. De bliver halekuperet, selvom det ikke er lovligt at gøre rutinemæssigt. Foto: Fødevarestyrelsen.
Af Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport fremgår det for eksempel, at der har været blot én sanktion for overtrædelse af rutinemæssig halekupering. Det er til trods for, at mindst 95 procent af alle danske grise får klippet halen i løbet af de første dage af deres liv.
”Det er komplet uforståeligt, at man her 30 år efter, at forbuddet mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft, finder afklippede haler hos 95 procent af grisene, men kun et enkelt tilfælde, hvor det sanktioneres,” siger Birgitte Iversen Damm.
Det er komplet uforståeligt, at man her 30 år efter, at forbuddet mod rutinemæssig halekupering trådte i kraft, finder afklippede haler hos 95 procent af grisene, men kun et enkelt tilfælde, hvor det sanktioneres
Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd
”Det hænger jo ganske enkelt ikke sammen”
I loven er det en forudsætning, at man har lavet en risikovurdering og handlingsplan for, at man må halekupere sine grise. Derudover skal man sikre korrekt og tilstrækkeligt med rodemateriale samt plads til grisene. Problemer med risikovurderinger og handlingsplaner samt tildelingen af rodematerialer er ifølge opgørelsen blandt de hyppigst sanktionerede forhold.
”Det hænger jo ganske enkelt ikke sammen. Hvis lovens forudsætninger for at halekupere ikke engang er opfyldt, men man alligevel får lov til at klippe i grisens hale, så er der jo noget galt. Det tyder jo desværre på, at der stort set er frit spil til at bryde loven på det her område,” siger Birgitte Iversen Damm.
Halekupering bliver foretaget for at undgå halebid. Når grise bliver udsat for stress på grund af manglende plads eller utilstrækkeligt rodemateriale til at blive stimuleret af, så har de nemlig tendens til at bide hinanden i halen som en stressreaktion. Ved at klippe halen af grisen undlader man at rette op på det, der stresser grisene – for eksempel at give dem tilstrækkelig plads og noget, de gerne vil rode i. Halekupering er derfor et redskab til at holde produktionen og i sidste ende kødet så billigt som overhovedet muligt.
Hvis de 25.000 døde pattegrise dagligt ikke vidner om lidelse, så er det svært at se, hvad der skal til, før der bliver sanktioneret for usund og virkelig uetisk avl, som er det, der sker i den danske svineproduktion
Birgitte Iversen Damm, dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd
Soen ligger fastspændt i 3-5 uger omkring faring, hvor hun får alt for store kuld, fordi hun er avlet til det. Foto: Camilla Stephan.
25.000 døde pattegrise, men heller ikke avlen sanktioneres
Det er dog ikke kun den systematiske halekupering, der går fri for sanktioner. Den danske so er avlet til at få i snit 20,3 pattegrise pr. kuld. Det er hård kost for soen, der tilmed skal være drægtig flere gange på et år. Men det er også hård kost for pattegrisene.
25.000 pattegrise dør nemlig hver eneste dag i de danske stalde. Det gør de, fordi de store kuld blandt andet medfører, at flere af grisene ikke overlever fødslen eller kommer til verden uden at være normalt udviklede. Det er de såkaldte "delfingrise", som på grund af de store kuld ikke har fået næringsstoffer nok og derfor er små, svage og har en unormal hovedform, der minder om en delfins. Det er selvsagt lidelsesfuldt for ungerne. Et stort antal grise dør af sult og kulde, fordi de er for svage, og der er kamp om patterne, når kuldet er større end de 14 patter, som soens yver typisk har.
”Det er et brud på dyrevelfærdsloven selv at avle eller at holde dyr, der er avlet af andre på en måde, der udsætter dyrene for lidelse eller giver varigt mén. Hvis de 25.000 døde pattegrise dagligt ikke vidner om lidelse, så er det svært at se, hvad der skal til, før der bliver sanktioneret for usund og virkelig uetisk avl, som er det, der sker i den danske svineproduktion,” siger Birgitte Iversen Damm.
