Britta går ude en mark med frilandsgrise. Det er sommer, og træerne er grønne.
I en tid hvor flere og flere danskere går op i dyrevelfærd, samtidig med at flere og flere dyr lider, må Dyrenes Beskyttelse gå forrest og vise vejen ud af et forfejlet fødevaresystem, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. Foto: Mew

Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene

Hvor skal Dyrenes Beskyttelse sætte ind nu for at sikre mange flere gode dyreliv i fremtiden? Reformer i landbruget, en styrket politisk indsats og fortsat international aktivitet er nogle af de vigtigste indsatsområder.

Skrevet af:
Rasmus Barndorff

De seneste årtier er vi mennesker blevet endnu klogere på dyrene, og danskerne går op i dyrevelfærd som aldrig før. Men paradoksalt nok lider stadig flere dyr i landbruget. Samtidig ødelægger gylle havmiljøet, og behovet for foder til dyrene i landbruget forvandler landet til fodermarker for dyrene. 

– Vi er ganske enkelt forpligtet til at vise vejen ud af et forfejlet fødevaresystem, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis. 

Dyrenes Beskyttelse øger indsatsen for en reform af fødevareproduktionen – helt konkret ved at styrke foreningens politiske arbejde. 

– Det kan virke meget abstrakt, men i sidste ende handler det om den fikserede so, om grisen, der dør i en varm dyretransport, om koen, som aldrig kommer på græs, og om turbokyllingen, der avles til et liv i smerte, forklarer Britta Riis. Reformer er nemlig også redningsarbejde for dyrene. 

Læs også: Hvordan Danmarkshistoriens største dyrevelfærdssag løb ud i sandet

– Dyrenes Beskyttelse er en vigtig samfundsaktør, ikke mindst på grund af frivilliges kæmpe arbejde for dyr i nød. Det skal vi fortsætte med. Men vi skal øge vores indsats for de mange dyr, som lider i det industrialiserede landbrug, uddyber Britta Riis. 

Der lever årligt over 220 millioner dyr i dansk landbrug – størstedelen af dem under uværdige forhold. Det kan vi ikke fikse ved at lappe på den nuværende model, lyder det fra direktøren. 

– Det er en konsekvens af den landbrugspolitik, som er blevet ført i Danmark i årtier. Vi kan ikke nøjes med at sætte plaster på en grundlæggende fejlslagen forretningsmodel, der ikke tilgodeser dyrenes behov. Dyrenes Beskyttelse skal tage opgøret med den måde, produktionen fungerer på, siger Britta Riis.

Tre høns går rundt udenfor på grønt græs. Det er solskin og sommer.
Årligt lever der over 220 millioner dyr i dansk landbrug – størstedelen af dem under uværdige forhold, som en konsekvens af årtiers forfejlet landbrugspolitik. Foto: Thomas Degner

Et fødevaresystem baseret på dyrevelfærd 

Politikerne på Christiansborg møder alt for ofte den gamle fortælling, at det går godt i staldene, og at det vil være for dyrt at gøre det bedre. Her skal Dyrenes Beskyttelse være en konstruktiv modspiller, der lancerer konkrete løsninger for bedre dyrevelfærd. Der vil stadig blive produceret fødevarer i Danmark – også animalske fødevarer – men med udgangspunkt i dyrevelfærd og bæredygtighed. 

– Der vil selvfølgelig altid være en diskussion om, hvordan produktionen af animalske fødevarer og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Det er grundlæggende et spørgsmål om definitionen af, hvad dyrevelfærd er, siger Britta Riis. 

Læs også: Med viden følger ønsket om bedre forhold for grisene

Konkret betyder strategien, at Dyrenes Beskyttelse siden efteråret 2024 har afsat flere ressourcer til løbende at præsentere flere politiske forslag, der tegner visionen om et dyrevenligt fødevaresystem. 

Dog er det ikke alt det politiske arbejde, som Dyrenes Beskyttelses medlemmer og støtter vil kunne se nu og her, understreger direktøren. 

– Nogle af tiltagene vil man kunne se i medierne, når vi for eksempel er mere aktive i debatter. Andre foregår bag lukkede døre, hvor vi taler fortroligt med politikerne. Den dialog er vigtig. Ellers bliver det landbrugsorganisationerne, der fylder pladsen ud, og de taler altså ikke dyrenes sag.

Ko med kalv på græs. Sol og sommer.
Det er vigtigt at sætte kræfterne ind på landbrugsdyrenes ve og vel, så de ikke bliver klemt i klimadagsordenen, hvor for eksempel mindre plads til dyrene kan gøre dem mere klimavenlige. Foto: Thomas Degner

Slaget skal slås nu 

Jubilæet minder os om, at Dyrenes Beskyttelse er en forening, vi har til låns, påpeger Britta Riis, der har været direktør for foreningen siden 2009.

– Den er ældre end nogen af os, og derfor er en af mine og vores vigtigste opgaver at forberede foreningen til fremtiden – at fremtidssikre den, fortæller hun. Foreningen hviler i dag på et solidt fundament af lokalt dyreredningsarbejde, og med den nye, forstærkede indsats for landbrugsdyrene står Dyrenes Beskyttelse ifølge Britta Riis et godt sted.

– Takket være trofaste medlemmer og testatorer har foreningen oparbejdet ressourcerne til at investere i landbrugsdyrene. Og det er nu, slaget skal slås. Dyrene bliver hurtigt klemt i klimadagsordenen, hvor for eksempel mindre plads til dyrene kan gøre dem mere 'klimavenlige'.

Læs også: Økologien er under pres: Dårligt nyt for dyrevelfærden

Som en del af strategien for dyrene i landbruget ser Britta Riis, at Dyrenes Beskyttelse fortsat vil øge sit internationale arbejde. Foreningen har allerede været førende i forhold til at starte både Eurogroup for Animals og World Federation for Animals, og det har været en nødvendighed, afslutter Britta Riis:

– I en verden, som bliver mere og mere global, er vi nødt til fortsat at være aktive internationalt og arbejde for verdens dyr – også for at forbedre livet for dyrene herhjemme. Fremtidens landbrug er mere plantebaseret, og bioteknologi bliver en af løsningerne. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi også vil efterlade en jord, hvor der er plads til dyrene i naturen. I Dyrenes Beskyttelse har vi kræfterne, vi har viljen, og vi har evnerne.