Brande Internat

Adresse og kontakt

Brande Internat
Birgit og Kent Karlsen
Sønderkærvej 11 Uhre
7330 Brande
Ring 97 18 71 23 Telefontider: Man.- fre. 8.00-10.00 og 17.30-18.30. Uden for dette tidsrum passer vi telefonen så vidt det er muligt, men da vi er hos dyrene kan det være svært. Svare vi ikke, så indtal navn og telefonnr, samt hvad det drejer sig om, så ringer vi tilbage
Ring 97 18 71 23 Telefontider: Man.- fre. 8.00-10.00 og 17.30-18.30. Uden for dette tidsrum passer vi telefonen så vidt det er muligt, men da vi er hos dyrene kan det være svært. Svare vi ikke, så indtal navn og telefonnr, samt hvad det drejer sig om, så ringer vi tilbage
brande internat

Åbningstider

  • Vi har åben alle ugens 7 dage, også helligdage. Dog skal besøg altid være efter forudgående telefonisk aftale: -
Find dyr Støt Brande Internat

MASSER AF PLADS

Brande Internat tager sig af svigtede familiedyr i alle størrelser. Internatet ligger midt i den jyske natur omgivet af marker, grønne områder, vand og skov. Området emmer af idyl, og internatet formår trods moderne faciliteter at holde fast i en hyggelig og gammeldags ånd.

Den gamle gård er centrum i et naturskønt område med indhegnede græsarealer til smådyr, kattevoliers, friluftsgårde og en hundeskov med både tunnel og rapo, som giver rig mulighed for samvær mellem hunde og mennesker.

Desuden råder internatet over en dyrelægeklinik og 14 tønder land, fuld af snørklede stier og oplevelser for nysgerrige snuder.

Internatet byder på 7 hundeafsnit og 10 katteafsnit, hvor alle dyr kan opholde sig trygt og lunt. På internatet observeres, vurderes og håndteres alle dyrene efter deres adfærd, udfordringer og sundhed.

Priser for indlevering af private dyr til viderformidling, samt priser for at adoptere vores dyr, finder nu længere nede - i det røde felt

 

Støt Brande Internat

Send SMS med teksten Dyr100 til 1474 og donér 100 kr.

Send SMS med teksten Dyr50 til 1474 og donér 50 kr.

Send SMS med teksten Dyr150 til 1474 og donér 150 kr.

Eller Mobilepay valgfrit beløb til 576502

Dagligdagen på internatet består af en blanding mellem arbejdet med internat- og pensionsdyrene, samt rådgivning om konstruktiv håndtering af problemer og uhensigtsmæssig adfærd hos familiedyr.

ET DEDIKERET TEAM

Brande Internat går også under navnet Mosegaardens Hunde- og Kattepension, og ejes og drives af ægteparret Birgit og Kent Karlsen. Sammen har de drevet internat siden 1986. De mange års erfaring gør Brande Internat til et helt specielt sted, hvor god tid, engagement og faglighed sikrer alle dyr den bedste pleje og behandling.  

Dagligdagens mange opgaver varetages i et sammenspil af Birgit og Kent, og deres team af engagerede og dedikerede mennesker. De har alle en høj dyrefaglig indsigt, der drives af omsorg og forståelse for forholdet mellem dyr og mennesker.

Teamet rummer mange kompetencer. Flere har en baggrund i sygepleje, som dyrepasser, er adfærdsuddannet eller har en anden relevant erfaring med dyr. De ansatte deltager regelmæssigt i relevante kurser, og flere er certificerede familiedyrsvejledere og adfærdsvejledere. 

Træning og vejledning

Har du udfordringer med dit dyr som du har her fra internatet, så tøv ikke med at kontakte os. Som udannede familiedyrsvejledere og adfærdsvejledere kan vi hjælpe med rigtig mange ting. Du må forvente at vi i første omgang beder om dit telefon nummer, og så vil en vejleder ringe tilbage til dig.

Træningsvideo 1

Vil man forsøge at forebygge dårlig ryg hos hunde, eller har man en ældre hund der allerede har fået lidt ryg eller hofte problemer, så kan man træne dem i at benytte en planke til at komme op i en bil, sofaen, sengen eller hvad de nu vil skulle "hoppe" for at komme til. Det er forholdsvis nem træning, og der skal kun benyttes få hjælpemidler. Træn ikke for længe af gangen, sørg for at hunden har fokus på dig, sørg for at du har fokus på hunden. Gå ikke for hurtig frem, fejler hunden er det sikkert fordi du er gået for hurtigt frem, eller ikke er tydelig nok i din guidning. Brug masser af godbidder som belønning i det øjeblik hunden gør det rigtige. Straf ALDRIG hunden hvis den gør noget forkert.

Se videoen her: https://youtu.be/aHosHbpHLho

Team Brande

Mød hele teamet her

Brande Internat

 

 

 

 

 

TAK TIL ROYAL CANIN

som sponsorerer alt foder til vores internater

SMILEYORDNING

Vi er en del af hundesmileyordningen
smiley2.jpg

TAK TIL DIAFARM

som sponsorerer alt foder til flaskekillinger

 

Det koster penge at adoptere et dyr. Adoptionsprisen er med til at dække en del af internatets udgifter ved eksempelvis dyrelægebehandlinger, vaccinationer og daglig pleje. 

Alle katte er neutraliserede, vaccinerede, chippet, registrede og loppe/orme behandlede før de forlader stedet.

Alle kaniner er når de er gamle nok, neutraliserede, vaccinerede og chippet før de forlader stedet.

Adoption af dyr

Hund   2.975 kr.

1 kat   1.075 kr.

2 katte   1.800 kr.

3 katte 2.400 kr.

Smådyr - ikke neutraliserede 150 kr.

Smådyr - neutraliserede 500 kr.

 

Ved overdragelse af et dyr til Brande Internat, skal ejer selv meddele det register dyret er registreret i, at dyret skal omregistreres til:

Brande Internat, Sønderkærvej 11, 7330 Brande, tlf. 97187123 mail: dbbrande@mvb.net

Modtagelsesgebyr for indlevering af private dyr til viderformidling

Hund   700 kr.

Kat   700 kr.

Sæt dig ind i dyrets behov

Hvis du planlægger at anskaffe dig et dyr, bør du sætte dig grundigt ind i dyrets behov og pasningskrav. På den måde får du de bedste muligheder for at tage stilling til om dyret, er det rette for dig, og om du kan tilbyde de rigtige forhold. Uanset dyreart forpligter ejerskab altid. Kæledyr kræver en specifik mængde tid, aktivering og opmærksomhed, som defineres efter deres naturlige behov.

  • Sæt dig altid ind i levealder, inden du køber dyr
  • Alle kæledyr kræver tid, aktivering og opmærksomhed
  • Ejerskab kræver økonomi. Dyr koster penge hele livet

Dyr er aldrig gratis

Adoption og hold af kæledyr vil altid være forbundet med økonomiske udgifter. Ingen internatdyr er gratis, og udstyr, foder og regelmæssige dyrlægebesøg hviler altid på ejeren. Overvej derfor altid, om der er luft i budgettet, inden du føjer et nyt medlem til familien.

Plejefamilier

Vi har mange frivillige tilknyttet, som hjælper os i dagligdagen, men den opgave, vi har allermest brug for frivillige til, er opgaven som plejefamilie for internatets katte og killinger.

Plejefamilier træder til i travle perioder på internatet, hvor de giver en hånd med pleje og omsorg til dyr, som venter på en ny kærlig familie.

For at blive plejefamilie skal du kunne komme ud til internatet ved behov. Det kan være for at hente foder, kattegrus eller få tilset en unge, der måske ikke trives så godt. Eventuel dyrlægebesøg foregår også på internatet.

Som plejefamilie har du ingen ekstraudgifter ved dyrene. Du får alt, du skal bruge fra internatet, der samtidig fungerer som hotline, hvor du altid kan få hjælp, støtte og gode råd, hvis behovet opstår. Kommunikation mellem internater og plejer sker hovedsageligt over Facebook.

Hvis livet som familiepleje lyder som noget for dig, kan du sende en mail til dbbrande@mvb.net eller ringe til Birgit og Kent på 97 18 71 23.

Find os på facebook

Følg hverdagen på internatet og få de seneste nyheder.

Dyrepension og dagpleje på Brande Internat

Vi ved, at pension og dagpleje for kæledyr handler om tryghed og gensidig tillid. Og for at kunne give den bedste individuelle omsorg, har vi brug for at viden om både dyr og ejer inden første ophold. Derfor er personlige kontakt før det første ophold vigtigt.  

Ring til os på 97 18 71 23, så aftaler vi et tidspunkt hvor I kan komme på besøg til en snak, udveksling af oplysninger og en rundvisning på internatet og i vores skønne naturområde.

Kender vi dig i forvejen, kan man også blot sende en mail med sin forespørge til dbbrande@mvb.net eller hundeogkattepension@gmail.com

For priser og mere information om vaccinationer, åbningstider, stedets dagligdag og rytmer og masser af billeder, se venligst www.hundeogkattepension.dk.