Brunlig rørhøg kigger ind i kameraet med store, gule øjne. På vingen har den et stort sår
Foto: Jacob A. Lyngbo

Imponerende mod reddede rørhøg fra døden

En rørhøg var strandet på en mark med et sår, der var lidt større end en femkrone. Den var ikke i stand til at flyve, men heldigvis blev den fundet af tre børn på en ATV, der var modige nok til at fragte den med hjem.

Skrevet af:
Mathias Damgaard Holst

Det var et held for en skadet rørhøg, at tre børn kom susende på en ATV og spottede den store rovfugl, der sad ude på en mark i Kullerup på Fyn. Da de kom nærmere, kunne de se, at høgen blødte fra sin vinge og havde brug for hjælp. Med stort mod fik de lagt en jakke over rørhøgen, så de kunne løfte den op og tage den med tilbage. Men det var ikke uden besvær. For høgen var aggressiv og fik sat kløerne i den ene drengs arme, skriver Lokalavisen Nyborg

Da den først kom ind, og jeg så såret, var jeg overbevist om, at rørhøgen aldrig ville komme ud at flyve igen.

Steffan N. B. Larsen, vildtplejer på Otterup Vildtplejestation

Rørhøgen blev fragtet hjem, lukket ind i en lade og så fortalte børnene deres forældre, hvad der var sket. Hurtigt efter blev der ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Kredsformand Morten Neye Andersen kom ud og hentede den skadede rovfugl, men det skete heller ikke uden skrammer, da den også fik sat kløerne i ham. Med lidt besvær kunne høgen dog afleveres på Vildtplejestation Otterup, hvor kredsformand og vildtplejer Steffan N. B. Larsen tog imod fuglen. Han havde stor respekt for børnenes mod og handlekraft.

- Jeg er vildt imponeret over det mod, de udviste. Det var helt korrekt af dem at bruge jakken til at tage høgen og efterfølgende lukke den ind i lade. Når det er sagt, så bør man altid ringe 1812 med det samme, så der kommer en trænet dyreredder ud og kan hjælpe til. Det er både af hensyn til dyret, men også af hensyn til folk selv, da man risikerer at komme til skade, som det også skete med en af de heltemodige drenge her, fortæller Steffan N. B. Larsen.

Læs også: Udmattet skovhornugle fløj ind i rude under krageangreb

Såret rørhøg har stort sår på venstre vinge. Vingerne er spredt ud, og høgen sidder i græsset.
Rørhøgen indtog antibiotika ved, at det blev sprøjtet i kyllingestykker, som blev fodret til den. Foto: Jacob A. Lyngbo

Skaden kunne have været svanesang for rørhøgen

Da rørhøgen ankom til vildtplejestationen, var den slet ikke i stand til at flyve. Såret, der var lidt større end en femkrone, var forholdsvis friskt og blødte stadig. Det indikerede, at skaden var sket inden for et døgns tid. Hvis den ikke var blevet fundet af børnene, kunne det have fået alvorlige konsekvenser. 

- Rørhøgen var heldig, at den blev spottet og bragt ind på vores vildtplejestation. Da den ikke var i stand til at flyve, ville den ikke have overlevet. Andre rovdyr havde slået den ihjel, siger Steffan N. B. Larsen.

På vildtplejestationen vurderede en dyrlæge, at høgen, der var en han, ikke havde brækket vingen. Det var ikke til at fastslå, hvad der var sket med den, men vildtplejer Steffan N. B. Larsen havde ikke set noget lignende før. 

- Da den først kom ind, og jeg så såret, var jeg overbevist om, at rørhøgen aldrig ville komme ud at flyve igen. Men med antibiotika og smertestillende gik processen overraskende hurtigt. 

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 modtager hvert år flere hundrede opkald om rovfugle fra det danske land. I 2024 modtog vagtcentralen 645 opkald fra borgere, der havde set en rovfugl i nød. 

Har rovfuglene brug for pleje, bliver de bragt ind til vores vildtplejestationer. Således var der 65 rovfugle i kategorien 'Glenter, høge og våger', der endte på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer i 2024. 

Rørhøgen letter efter sin pleje på Otterup Vildtplejestation
Rørhøgen har et vingefang på 110-128 centimeter og har en vægt på mellem 400-800 gram. Foto: Jacob A. Lyngbo

Genforenet med utålmodig mage

I volieren i Otterup blev der ikke basket så meget med vingerne i begyndelsen. Men efter to dage havde rørhøgen genfundet kræfterne og forsøgte så småt at flakse lidt rundt. Seks døgn senere var rovfuglen igen klar til at blive sluppet fri, til stor glæde for en utålmodig mage, der kaldte fra området, hvor hanhøgen først blev fundet af børnene. Ifølge biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Peter Gravlund, var den hurtige genudsætning af vigtig betydning.

- Når en mage kalder på hannen, er det formentlig for, at han skal komme tilbage til reden og ungerne. Hvis hannen ikke var vendt retur, var ungernes chance for at overleve ringe, siger Peter Gravlund.

Læs også: Red et dyreliv: Stram hegnet og smid ikke skraldet

Genudsætningen af rørhøgen foregik lige som det skulle. Og det glæder vildtplejeren Steffan N. B. Larsen, at han så kort tid efter kunne frisætte rørhøgen igen.

- Høgen tog en tur hen over marken og satte sig på en sten. To dage efter fik jeg tilsendt en video af, at rovfuglen igen var ude at jage. Det gør mig glad at vide, at plejen lykkedes og at den igen er på vingerne, afslutter han.