Det danske landbrug har de seneste 150 år gennemgået en komplet transformation fra landidyl til højeffektivt industrilandbrug. Antallet af dyr er eksploderet, og gårdene er blevet færre – men meget større.
Morgensolen står endnu lavt på himlen og kaster lange skygger hen over markerne. Men på de mange tusind gårde landet over er man allerede trukket i arbejdstøjet og har taget hul på dagens gøremål.
Året er 1875. Dansk landbrug udgøres primært af mindre familiebrug med hestetrukne plove og bondehænder, der arbejder fra hanegal til solnedgang. Man holder ikke flere dyr, end man fysisk kan håndtere, og på de fleste gårde har man små, men blandede dyrehold. Dyrene går ude under åben himmel det meste af året og holdes først og fremmest, for at gården kan være selvforsynende med mælk, æg og kød. Men det skal snart ændre sig.
– Der har aldrig været så mange husdyr i Danmark som i dag, men vi har samtidig aldrig haft mindre med dem at gøre.
Esben Bøgh Sørensen, ph.d. i landbrugshistorie og museumsdirektør på Det Grønne Museum
Et landbrug i forandring
I 1882 får Danmark sit første andelsmejeri, og i de følgende år skyder der hundredvis af både andelsmejerier og -slagterier op i hele landet, hvor danske bønder går sammen om at imødekomme den stigende engelske efterspørgsel på smør og bacon. Med de nye kooperativer, der senere skal blive til Arla og Danish Crown, bliver det pludselig muligt for andre end blot de rigeste bønder med mest jord at tjene penge på at holde dyr, og det skal vise sig at blive startskuddet til den enorme animalske produktion herhjemme.
– Det får på kort tid rigtig mange bønder til at skifte fokus og sætter virkelig fart på udviklingen af den animalske produktion herhjemme, forklarer Esben Bøgh Sørensen, ph.d. i landbrugshistorie og museumsdirektør på Det Grønne Museum.
Dyrenes Beskyttelse bliver altså til midt i den nok største omvæltningstid i historien om det danske landbrug. Antallet af dyr begynder at stige voldsomt, og landbrugsjorden, der i højere og højere grad omlægges til et fokus på at producere dyr og foder til dem, begynder at samle sig på markant færre hænder.
Meget færre, men meget større
I starten af 1900-tallet er der lige under halvanden millioner grise i dansk landbrug. Antallet har været støt stigende, og siden 1956 har der været flere grise end mennesker i Danmark. I dag fødes der årligt 40 millioner grise herhjemme.
– I de første mange år presser man det voldsomt stigende antal dyr ind på den plads, man i forvejen har til rådighed på gårdene, fortæller Esben Bøgh Sørensen.
Det ændrer sig imidlertid med landbrugsloven i 1967. Grænsen for, hvor store landbrugsejendomme måtte være, bliver hævet markant med den nye lov. Dermed bliver det muligt for de mest velpolstrede bønder at opkøbe naboejendomme, udbygge og dermed drive meget større bedrifter.
Herefter får både gårde og staldanlæg for alvor vokseværk. I begyndelsen af 1970’erne er der i omegnen af 80.000 heltidsbedrifter herhjemme. De har en gennemsnitlig størrelse på 30 hektar. I dag er antallet af bedrifter reduceret til lidt over 6.000, der så til gengæld i gennemsnit er blevet omtrent ti gange større end dengang. Landbrugsjorden er altså blevet samlet på få hænder.
Det er også i 1970’erne, at industristaldene, som vi kender dem i dag, virkelig begynder at vinde indpas. Med dem følger en langt mere højeffektiv og specialiseret dyreproduktion, og de markerer slutningen på de blandede dyrehold.
– Specialiseringen stikker ret meget af her. I starten af årtiet havde 70 procent af alle bedrifter både køer og grise. 10 år senere er det kun 30 procent, der har blandede dyrehold, forklarer Esben Bøgh Sørensen.
– Man har indrettet et produktionssystem, hvor selv landmanden ingen tid bruger på de enkelte dyr længere.
Esben Bøgh Sørensen, ph.d. i landbrugshistorie og museumsdirektør på Det Grønne Museum
De skjulte dyr
At staldanlæggene bliver markant større, betyder dog ikke, at dyrene ikke længere står klemt. Det betyder blot, at der bliver plads til langt, langt flere af dem. Med det store antal dyr stuvet sammen i fabrikslignende stalde stiger risikoen for smitte med forskellige sygdomme. I forsøget på at dæmme op for den medførte smittefare ender man med nutidens hermetisk lukkede stalde. Grisene kommer ikke længere ud, og befolkningen kommer ikke længere ind.
– Der har aldrig været så mange husdyr i Danmark som i dag, men vi har samtidig aldrig haft mindre med dem at gøre. Der er langt færre mennesker, der bor på landet og er involveret i produktionen. Og produktionen er blevet indrettet på en måde, så befolkningen ingen adgang har til den, siger Esben Bøgh Sørensen og tilføjer:
– Man har indrettet et produktionssystem, hvor selv landmanden ingen tid bruger på de enkelte dyr længere.
Læs også: Fremtidens fødevaresystem: Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene
Dagen går på hæld, og solen er så småt ved at gå ned bag læhegnet, men det lægger dyrene inde i lyset fra industristaldenes led-lamper ikke mærke til. Året er 2025.
Dansk landbrug udgøres primært af store dyrefabrikker med maskiner og udenlandsk arbejdskraft. Man holder langt flere dyr, end man kan håndtere, og på de fleste gårde har man enorme, specialiserede og specifikt fremavlede dyrehold. Dyrene går indendørs fra fødsel til transport uden mulighed for at leve et tåleligt liv.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Alle artikler i serien er oprindelig bragt i Dyrenes Beskyttelses medlemsblad.
