Når patienter bliver indlagt akut, risikerer dyr i hjemmet at blive efterladt alene i flere dage uden mad, vand eller opsyn. Hospitalspersonalet spørger ikke systematisk ind til dyr i hjemmet, viser en rundspørge. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til ny fast procedure.
Dit kæledyr risikerer at blive efterladt i flere dage, hvis du akut bliver indlagt på hospitalet. Det viser Dyrenes Beskyttelses rundspørge, hvor 16 af landets hospitaler har svaret, at de ikke har en fast procedure for at spørge patienten om dyr i hjemmet.
Uden den nødvendige pleje mangler de ufrivilligt efterladte dyr mad og vand og er nødsaget til at besørge indendørs, hvilket øger risikoen for sygdom og skader. Derfor er hospitalet nødt til at spørge patienten, om der er nogle kæledyr derhjemme.
- Vi ser desværre tilfælde, hvor dyr går i dagevis uden mad og vand, og det er vi nødt til at forsøge at undgå, fortæller dyreværnschef Yvonne Johansen, der er ansvarlig for beredskabet i Dyrenes Beskyttelse.
Størstedelen af Dyrenes Beskyttelses frivillige områdeformænd har oplevet dyr, der er blevet efterladt i op til flere dage, før de får den nødvendige hjælp.
- Selvom hospitalspersonalet ofte spørger ind til forholdene i hjemmet, bliver der ikke altid spurgt til dyrene. Akut indlagte patienter uden pårørende kan være konfuse eller ej kontaktbare, og derfor tænker de sandsynligvis ikke på dyrene først, forklarer dyreværnschefen.
Læs også: Alt for mange dyr svigtes, når livet ramler for deres ejere
Dyrenes Beskyttelse har foretaget en rundspørge hos 21 af landets hospitaler. Af disse er 16 vendt tilbage med svar. På ingen af de 16 hospitaler findes der en fast procedure for at spørge patienten ind til kæledyr i hjemmet. Men det er enslydende, at kæledyr ofte bliver nævnt i samtale med patienten, og at personalet meget sjældent oplever problemer i den forbindelse.
Fælles ansvar for, at dyrene ikke mistrives
Der er ingen fast procedure hos de adspurgte hospitaler i rundspørgen, men flere af deres svar viser, at dyrene ofte bliver nævnt i samtalen med patienten. Det er blandt andet tilfældet på Hvidovre Hospital, hvor personalet spørger ind til hjemmesituationen.
På hospitalet er det en del af den almindelige gennemgang, sygeplejersken gennemfører ved en indlæggelse, at spørge til patienternes hjemmesituation. Vi er ikke bekendt med, at der er specifikke spørgsmål om husdyr, men det bringes typisk op af patienterne selv.
Amager og Hvidovre Hospital
Nogle kæledyr risikerer at være alene, hvis ikke spørgsmålet om dyr i hjemmet stilles systematisk, og derfor kommer Dyrenes Beskyttelse med deres opfordring.
- Vi har respekt for, at mennesket kommer først, når de akut indlægges. Men der er også et ansvar for, at dyr ikke unødigt mistrives. Derfor vil vi rigtig gerne opfordre til, at personalet spørger ind til, om der er dyr i hjemmet og derfra agerer, siger Yvonne Johansen.
Er der ingen pårørende, naboer eller andre til at hjælpe, kan man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, og herfra vil organisationen forsøge at hjælpe på bedste vis inden for de rammer, der er.
Dyreejere kan selv forebygge, at deres dyr bliver efterladt alene, ved på forhånd at aftale pasning med pårørende eller venner i tilfælde af indlæggelse. Derudover kan en seddel i pungen med oplysninger om dyr i hjemmet være med til at sikre, at de ikke bliver glemt.
Hospitalerne kan hjælpe deres ansatte ved at hænge en påmindelsesseddel op i personalerummet, hvor man opfordrer personalet til at ringe til Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, hvis der er patienter, der har brug for hjælp til nødpasning af deres kæledyr.
Mulighed for nødpasning
Er der tale om en indlæggelse, der varer i få dage, har Dyrenes Beskyttelses internater mulighed for at hjælpe med en nødpasning, der fungerer som et kortere pensionsophold. Som udgangspunkt strækker en nødpasning sig over fem dage og er beregnet til, at den indlagte ejer kan få mere klarhed over sin situation.
Hvis det viser sig i den korte periode, at ejeren ikke umiddelbart kan tage vare på sit dyr – og ikke har andre til at gøre det – kan Dyrenes Beskyttelse tilbyde, at ejeren overdrager dyret med henblik på at finde et nyt hjem til det.
Det er meget hårdt for en ejer at måtte indse, at man ikke kan tage sig af sit elskede dyr. Ofte mener ejeren, at de har gjort deres bedste for at tage vare på dyret, men det er desværre ikke altid nok. I nogle tilfælde er Dyrenes Beskyttelse derfor nødt til at inddrage myndighederne for at sikre dyrene den bedste dyrevelfærd.
Højt antal nødpasninger presser internaterne
I 2025 blev rigtig mange dyr sendt i nødpasning på Dyrenes Beskyttelses internater. Det kan for eksempel være fordi ejeren har problemer med alkohol, er blevet hentet af politiet eller er endt på hospitalet.
Hele 236 gange endte dyr på internaterne i forbindelse med ejere, der i en periode ikke var i stand til at tage vare på deres dyr. Det høje antal af nødpasninger presser internaterne, da dyrene akut skal have en plads.
Faktisk er den bedste løsning for dyret at blive passet af pårørende eller venner. Men i nødstilfælde, hvor det af den ene eller anden grund ikke er en mulighed, kan dyret komme i nødpasning på et internat.
- For dyrene er det langt fra den optimale løsning at komme på internat. Det er langt fra de vante rammer, de plejer at være i, og derfor kan det være en stressende oplevelse for dem. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt finder en varig løsning – hvad enten det er hjem igen eller videre til en ny familie, forklarer Yvonne Johansen.
