På baggrund af de danske erfaringer med fodertilsætningsstoffet Bovaer har EU-Kommissionen bedt EFSA om en ny sikkerhedsvurdering af stoffet. Dermed tager EU usikkerheden og de danske mælkeproducenters erfaringer med Bovaer i praksis alvorligt.
EU-Kommissionen tager den usikkerhed, der er opstået i forbindelse med brugen af det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer, alvorligt. Usikkerheden kommer efter danske mælkeproducenters oplevelser i efteråret med mange køer, der mistede appetitten, blev syge og i værste fald kollapsede og døde.
Hændelserne skete samtidig med, at landmændene begyndte at tilsætte Bovaer til køernes foder. Derfor har Kommissionen nu bedt EU’s fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om en ny, opdateret vurdering af stoffet og sikkerheden for køerne, der skal være færdig i juni 2026.
I Dyrenes Beskyttelse ser man den nye vurdering som et vigtigt politisk signal.
– Det er et klart tegn på, at man i EU tager den rejste usikkerhed og efterårets erfaringer fra danske stalde om Bovaer alvorligt. Det understreger, at køernes sikkerhed langt fra kan forsikres for nuværende, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Læs også: Intet straksforbud: Beslutning om Bovaer skydes til hjørne
Dyrevelfærd er et politisk ansvar
EFSA’s kommende vurdering vil fokusere på risiko for brugen af Bovaer og køernes sikkerhed på baggrund af eksisterende viden og forskning. Ligesom ved den oprindelige godkendelse af stoffet, er det panelet for fodertilsætningsstoffer (FEEDAP), der står for den nye vurdering – og altså ikke EFSA’s dyresundheds- og velfærdspanel, hvorfor dyrevelfærd stadig ikke vurderes direkte.
Danske forskere har gentagne gange påpeget, at netop dyrevelfærden ikke er tilstrækkeligt belyst, og bestillingen af den nye vurdering betyder ikke, at politikerne kan læne sig tilbage og vente på svaret. For Dyrenes Beskyttelse ændrer det heller ikke på det grundlæggende ansvar.
– EFSA kan vurdere risikoen, og her om koen kan tåle stoffet ved en given dosis. Men det er og bliver et politisk ansvar at tage højde for dyrenes ve og vel og de faktiske konsekvenser af lovgivningen. Når der tilmed er en velkendt usikkerhed om, hvorvidt dyrene belastes og bliver syge, skal forsigtighedsprincippet gælde, siger Sophie Hastrup Christensen.
Politisk opfordring til at udvise større forsigtighed
Hos Dyrenes Beskyttelse byder man den nye EU-vurdering velkommen. Når det vurderes, at der er behov for en ny sikkerhedsvurdering, lægger det op til fornyet refleksion over den danske beslutning om at fastholde kravet trods erfaringer fra efteråret. Organisationen mener fortsat, at beslutningstagerne burde handle nu.
– Det er urimeligt, at man fra politisk side fastholder kravet. Vi er nødt til at trække i håndbremsen, indtil eventuelle årsagssammenhænge er undersøgt, og forskernes arbejde med dyrevelfærdsmæssige konsekvenser er afsluttet, siger Sophie Hastrup Christensen.
Læs også: Trist tendens bag forårshit: To ud af tre køer kommer ikke på græs
