I tre små skure blev 49 kaniner fundet tæt sammen – med sår, skæve tænder og tydelige tegn på stress. Sagen viser, hvor galt det kan gå, når kaniners behov for plads, opsyn og omsorg ikke bliver opfyldt.
Det var et voldsomt syn, der mødte en frivillig kredsformand og tre ansatte fra Roskilde Internat, da de en fredag morgen i oktober rykkede ud for at hente 49 kaniner. Ejeren var blevet alvorligt syg, og opgaven med at passe dyrene var vokset ham over hovedet. Hvad der startede med to kaniner, var blevet til 49.
Tre skure med bjerge af møg
En af de medarbejdere, der var med ude for at hente kaninerne, var Julie Nielsen, der er souschef på Roskilde Internat.
– Jeg har set meget, men aldrig noget lignende. Der var tre små skure bagerst i baghaven, hvor alle kaninerne var samlet. Der var intet lys og ingen mulighed for at komme udenfor. Inden i skurene var hø og halm i høje bunker, fordi ny strøelse bare var kastet ovenpå det gamle, beskidte. Det lugtede forfærdeligt, og vi blev nødt til at tømme skurene helt for at kunne komme til kaninerne, fortæller hun om de frygtelige forhold.
Det stod hurtigt klart, at kaninernes helbred og trivsel var alvorligt påvirket. Mange af dem havde store sår efter slåskampe som følge af alt for lidt plads og for mange dyr samlet. Iblandt dem lå også en død kanin – et tydeligt billede på, hvor galt det var gået. Mens dyrene bed og rev deres redningsmænd i frygt, arbejdede teamet roligt og koncentreret for at få dem sikkert ud. Efter en times intensiv indsats var tre biler fyldt med transportkasser og på vej mod internatet.
Stress og dybe traumer
Ved ankomsten til internatet stod det klart, at flere af kaninerne var i meget kritisk tilstand. Dyrlægen konstaterede svulster, skæve tænder, knækkede negle, luftvejssygdomme – og i enkelte tilfælde manglende øjne. Flere led af muskelfattighed, sandsynligvis fordi de i lang tid ikke havde haft plads til at røre sig.
Men det var ikke kun deres ydre, der bar præg af forsømmelse. Også i sindet havde de mange kaniner taget alvorlig skade.
– Alle kaninerne var skræmt og påvirket, men nogle af kaninerne var mere utrygge og bange end andre. Vi hørte dem skrige, når vi nærmede os. De flygtede i panik og var tydeligt traumatiserede. Det gjorde meget ondt at bevidne, fortæller Carina Løkkegaard, dyrepasser på Roskilde Internat.
Små skridt mod et bedre liv
I dag er der kun 14 kaniner tilbage. Selvom deres udgangspunkt var præget af sygdom, stress og frygt, spirer der nu et forsigtigt håb om, at nogle af dem kan få et liv med tryghed og ro. De er ikke længere bange for personalet på internatet, men har lært, at personalet kommer med snacks og grene, og flere er blevet mere nysgerrige og mindre sky. To af kaninerne er klar til adoption, men de resterende 12 kæmper stadig med psykiske mén der kræver tid, tålmodighed og daglig træning. For dem er der stadig et stykke vej endnu.
– Jeg håber, at de kaniner, der klarer den, får en ny chance. Men sagen viser de fatale konsekvenser, det kan have, når man ikke er forberedt på arbejdet i at have kaniner. Det er ikke et lille dyr, der bare passer sig selv. De har brug for meget plads, korrekt fodring og tilsyn, understreger Carina Løkkegaard.
Derfor måtte flere af kaninerne i løbet af de første uger få fred, da det stod klart, at de ikke ville kunne få et liv uden stress og traumer. Samtidig kæmpede mange af de tilbageværende kaniner med alvorlige problemer med luftvejene. For eksempel rallede en af kaninerne. I starten var det kun, når han blev stresset, men efter noget tid begyndte han også at ralle, når han spiste eller blot var i ro.
– Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at hjælpe alle kaninerne, men nogle af dem var uhelbredelige og ville aldrig få et godt liv, forklarer Carina Løkkegaard.
Har du sat dig ind i kaniners behov og har mulighed for at give et dyr et trygt og varigt hjem, kan du se de kaniner, der er klar til adoption, her: Kaniner til adoption
Hvis du vil vide mere om, hvad et ansvarligt kaninhold indebærer, kan du læse vores pasningsvejledning her: Pasningsvejledning til kanin