EU’s lovgivning fastslår, at dyr ikke må transporteres på en måde, så de kommer til skade eller bliver påført unødig lidelse. Alligevel sker det igen og igen og lovbruddene fører sjældent til dom, viser en undersøgelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Hoveder, der sidder fast mellem tremmer og sidevægge, så kæben brækker og blodet løber fra trynen. Tryner, der bliver mast og skåret af, når grisene får hovedet i klemme, mens etagedækket hæves eller sænkes. Ben, der hænger fast i sprækker, så huden rives op og knoglen splintrer.
Der tegner sig et tydeligt mønster, når man bladrer igennem Det Veterinære Sundhedsråds offentlige sagsarkiv over dyreværnssager, hvor grise er kommet til skade i transportvogne:
En gris kommer slemt til skade på transportvognens inventar. Embedsdyrlægen afliver grisen og indrapporterer hændelsen til Fødevarestyrelsen. Styrelsen politianmelder chaufføren og transportfirmaet, men sagen ender uden dom – ofte med den begrundelse, at transportvognen var ”godkendt til dyretransport”.
Resultatet er, at selv meget alvorlige skader sjældent fører til dom. Dyrenes Beskyttelse har fundet 35 dyreværnssager i perioden 2019-2023, hvor grise er kommet alvorligt til skade i transportvogne. 25 sager er endt uden domsfældelse. Der kan gå flere år, fra en sag anmeldes, til den bliver behandlet. De 35 sager er derfor de nyeste, der aktuelt fremgår af sagsarkivet.
Lige nu kører der grisetransporter rundt på landets motorveje, hvor én forkert bevægelse kan betyde en knust tryne eller et brækket ben. Og som retssystemet er i dag, har dyrene ikke en stemme i retten.
Ditte Erichsen, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse
Femten grise mast ihjel
En af de mest opsigtsvækkende sager fandt sted i 2022. Her blev 15 grise mast ihjel, da et etagedæk på en transportvogn ved en fejl begyndte at køre op under transporten og klemte grisene mellem gulv og loft. Én af de tre overlevende grise blev efterfølgende aflivet, fordi den havde brækket et forben og ikke kunne rejse sig.
Sagsmaterialet fortæller, at hændelsen skyldtes en teknisk fejl på sættevognen, som ikke tidligere var blevet opdaget. Vognen blev konfiskeret, men sagen endte uden tiltale, fordi det ikke kunne bevises, at chaufføren eller transportfirmaet havde handlet uagtsomt – selvom EU’s transportforordning både kræver, at transportmidler til dyr skal ”vedligeholdes og anvendes på en sådan måde, at dyrene ikke kommer til skade”.
Ifølge Ditte Erichsen, der er dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse, er sagen alvorlig – men langt fra enestående:
– Det er dybt bekymrende, at et etagedæk pludselig kan køre op under en transport og knuse dyr på den måde. Den her transportvogn var fejlbehæftet og skulle aldrig have haft dyr ombord. Men når man ser på, hvor mange ulykker der sker, selv på de godkendte vogne, undrer det mig desværre ikke, siger hun.
Sådan kommer grisene til skade
I flere sager sidder grise fast mellem etagedæk, låger eller sidevægge, mens vognen er i bevægelse. For grisene ender det ofte med åbne benbrud, splintrede knogler og dybe sår. Når en gris først sidder fast i inventaret, kan der gå timer, før vognen når frem, og dyret får hjælp.
Skaderne sker også under pålæsning og aflæsning af grisene, når de bevægelige etagedæk hæves og sænkes. Her er sager, hvor grise får hoved, ben og tæer i klemme, hvilket fører til amputationer, åbne brud og hud, der bliver revet op, så knogler og sener blottes.
Transportvogne til grise er indrettet i flere etager for at kunne rumme mange dyr. Etagerne hæves og sænkes, når grisene læsses og aflæsses.
Når en gris står tæt på vognens sider, kan ben, tryne og andre kropsdele stikke ud mellem tremmerne. Når etagedækket samtidig bevæger sig, kan legemsdelene blive klemt mellem dækket og tremmerne.
I en sag fik en gris sin tryne i klemme, da dækket blev sænket, så trynen blev kappet af. I en anden sag blev en gris fanget med hovedet, da dækket blev hævet, så nakken blev skåret op. Begge sager bliver karakteriseret som "groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling". Ingen fører til dom.
Der er også eksempler på, at enkelte dele af vognen – som metaldele og sprækker – udgør en risiko, fordi tryner, kæber og ben kan sætte sig fast i dem.
Ditte Erichsen peger på et grundlæggende problem i indretningen af transportmidler til dyr:
- Dyr kan ikke forudse, hvornår en bevægelse er farlig for dem, eller nå at trække sig væk i tide. Derfor burde transportvogne være indrettet, så dyrene ikke bliver udsat for netop de risikofaktorer. Men det er bare ikke det, vi ser. I stedet ser vi grise få hoveder, ben og tryner i klemme i vognens konstruktion. Det viser, hvor lidt de her transporter er indrettet med hensyn til dyrene, hvilket er under al kritik, – især fordi transporterne i forvejen er hårde for grisene.
Alvorlige skader sker både under selve transporten og under på- og aflæsning af grisene.
Under transport:
- Gris fik revet trynen af under transport til slagteriet
- Gris fik trynen alvorligt beskadiget i transportvognen
- Gris fik åbent benbrud efter at have siddet fast i transportvognens inventar
- Gris fik fraktur af næseskillevæg og den hårde gane under transport
- Gris sad fast med kæben på en metaldel i transportvognens anhænger
Under på- og aflæsning:
- Gris fik læderet et bagben ved aflæsning
- Gris fik halen kappet af ved hejsning af etagedæk
- Gris fik amputeret trynepladen under aflæsning
- Gris brækkede benet under på- eller aflæsning
- Gris delvist dekapiteret under pålæsning
Ingen af disse sager førte til domsfældelse.
Kilde: Det Veterinære Sundhedsråds sagsarkiv over dyreværnssager.
Systematisk lidelse bliver til ”hændelige uheld”
Når transportvognen er godkendt, og chaufføren har fulgt reglerne, kan ingen holdes juridisk ansvarlige for dyrenes lidelse. Så står man tilbage med en gris, der har fået skåret nakken op eller klemt trynen i stykker – uden at nogen kan blive dømt. I stedet bliver lidelserne beskrevet som ”hændelige uheld”. Ditte Erichsen kalder situationen absurd.
– EU’s transportregler er lavet for at beskytte dyrene mod skader og lidelse under transport. Når en gris ligger med knust hoved eller skadet tryne, burde spørgsmålet være, hvem der har ansvaret. Men i stedet ender sagen uden dom, fordi vognen på papiret er godkendt, siger hun og tilføjer:
– Den vurdering er jo lige så absurd som den er uholdbar. Man fristes til at spørge, hvor mange såkaldte uheld der skal til, før vi begynder at overveje, om det måske er transportvognene selv, der skaber de her ulykker? Når mange grise står tæt pakket i vogne med bevægelige etager og inventar, hvor dyr kan sidde fast og komme i klemme, så tyder det på, at risikoen er indbygget i systemet.
Transport af levende dyr i Danmark er reguleret af EU’s transportforordning om beskyttelse af dyr under transport.
Reglerne fastslår blandt andet, at:
- Dyr ikke må transporteres på en måde, der kan forårsage skade eller unødig lidelse.
- Transportvogne ikke må have skarpe kanter, fremspring eller defekter, der kan skade dyr.
- Transportmidler skal være konstrueret, indrettet og vedligeholdt, så dyr ikke kommer til skade under læsning, transport eller aflæsning.
- Bevægelige dele, skillerum og etagedæk skal være sikret, så dyr ikke kan blive klemt eller mast.
Kilde: EU's transportforordning.
Anklagere mangler viden om dyretransporter
Når alvorlige skader på grise bliver vurderet som uheld, og 15 grise kan blive mast ihjel uden at nogen stilles til ansvar, kan det ifølge Ditte Erichsen skyldes, at der mangler teknisk viden om dyretransporter i retssystemet.
– Transportforordningen siger jo direkte, at transportmidler skal være konstrueret, indrettet og vedligeholdt på en måde, så dyr ikke kommer til skade. Når grise får knust hovedet i en transportvogn eller bliver mast ihjel af et etagedæk, burde man stille nogle helt grundlæggende spørgsmål, før man i retten afskriver noget som et uheld eller en teknisk fejl, siger Ditte Erichsen og fortsætter:
– Hvordan kunne det overhovedet ske i en vogn, der er godkendt til dyretransport? Og hvordan kan en vogn med en teknisk fejl ende med at køre rundt med levende dyr? Det er nogle af de spørgsmål, man burde stille i retten, men hvis ingen i salen har indgående teknisk viden om dyretransporter, så er det svært at udfordre de forklaringer, der bliver lagt frem, siger hun.
Hvem står op for dyrene?
I sager med menneskelige ofre er der en klar repræsentation af den forurettede – enten gennem offeret selv, pårørende eller en bistandsadvokat. Samme privilegium har dyrene ikke. I stedet bliver deres lidelser reduceret til et spørgsmål om, hvilke undskyldende omstændigheder der gør, at ingen mennesker kan holdes ansvarlige.
– I retssalen sidder typisk chaufføren, transportfirmaets ejer og deres forsvarer. Alle kan forklare deres version af, hvad der er sket. Men der sidder jo ikke en repræsentant for dyrene, som kan fortælle, hvad de har været udsat for, siger Ditte Erichsen.
Når dyrene ingen stemme har i retten og ikke bliver mødt med den nødvendige faglige forståelse, opstår der et hul i loven, hvor svigt bliver til uheld og ansvar forsvinder mellem fingrene.
– I bund og grund handler det om, at dyrenes retssikkerhed er uhyggeligt ringe. I talende stund kører der grisetransporter rundt på landets motorveje, hvor én forkert bevægelse kan betyde en knust tryne eller et brækket ben – og som retssystemet er i dag, bliver dyrene ikke hørt, når sagen kommer for retten.
