Hvert år transporteres milliarder af dyr over landegrænser i hele verden. Og Europa er ingen undtagelse. Et af de dyr der i stor stil transporteres er grise. Nogle lande har specialiseret sig I at have so-produktion med pattegrise, mens andre har specialiseret sig i at opfede indkøbte grise. Uanset forretningsmodel kræver det knipskarpe regler at sikre, at dyrene ikke lider overlast. Nye regler er på vej, men vejen er lang. Og der er meget vi selv kan gøre i Danmark
I Danmark fødes 40.000.000 grise om året – heraf dør hver fjerde enten lige før, under eller efter, de er blevet født. Omkring 17.000.000 af de overlevende grise bliver transporteret ud af landet, når de vejer omkring 30 kilo. Det gør de for at blive opfedet i andre europæiske lande. Men hvem passer på grisene, når de transporteres mellem lande?
Læs også: Millioner af grise på vejene, hvad er meningen
EU sætter rammen
EU fastsætter de fælles regler for, hvordan dyr må transporteres på tværs af grænser i Europa. Og de mere end 20 år gamle regler for transport af dyr er under lup i EU i disse år.
For de nuværende regler er fra en anden tid, hvor meget færre dyr blev kørt over grænserne og de sikrer på ingen måde forholdene for de 45.000 grise, som dagligt sendes syd på (bare fra Danmark). Reglerne er utilstrækkelige til at beskytte dyrene og håndhævelsen er ikke effektiv nok.
Læs også: Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin
Det vil nye regler betyde for dyrene
I den bedste af alle verdener vil resultatet af forhandlingerne være helt konkrete regler, som tager hensyn til dyrenes behov, og som alle lande i Europa skal følge. Helt klare regler, som beskriver, hvor længe dyr må være på en lastbil, hvor varmt der må blive, og hvem der sikrer, at reglerne overholdes? For lige nu er mange af kravene utilstrækkelige og ofte for uspecifikke til, at de kan håndhæves i praksis. Uden klare tidsgrænser, temperaturkrav og effektiv kontrol risikerer dyr unødige belastninger, især på de længste ture, som mange danske smågrise udsættes for.
Et særligt problem ved de nuværende regler er samlestedsfinten, hvor et samlested angives som bestemmelsessted selv om sådanne steder er beregnet til omlæsning af dyrene og derfor ikke kan være den endelige destination. Dyrenes Beskyttelse har flere gange afsløret, at der på den måde snydes med dokumenterne ved transporter af grise fra Danmark til Italien. Dyrene betaler prisen, for de får ikke det påkrævede hvil på samlestedet, men transporteres hurtigt videre udenfor myndighedernes kontrol. Det hul arbejder vi for at få lukket i EU-reglerne og i den danske kontrol.
Læs også: Regeringen bryder sit løfte: Dropper indsats mod hul i kontrollen af grisetransporter
Hårde forhandlinger
Medlemslandene er i gang med forhandlingerne i Ministerrådet, og det går meget langsomt fremad. I Europa-Parlamentet er forhandlingerne midlertidigt gået helt i stå på grund af stor uenighed mellem de politiske grupper. Kortere transporttid, skærpede temperaturkrav og mere plads pr. dyr har stor betydning for den eksisterende forretningsmodel, og forskelligrettede interesser splitter både medlemslande og partier i Parlamentet.
Læs også: Der skal kæmpes hårdt for dyrevenlige transporter i EU
Det danske ansvar
Danmark er Europas suverænt største eksportør af grise, og tegnede sig i 2021 for 42 procent af samtlige grise, der blev transporteret over landegrænser i EU. Transport af grise over landegrænser er dermed en udpræget dansk udfordring i EU.
Selvom reglerne fastsættes af EU, er det danske myndigheders ansvar at sikre kontrol og håndhævelse af reglerne indtil transporten når frem til bestemmelsesstedet i udlandet.
I 2025 faldt Danmarkshistoriens største dyrevelfærdssag til jorden med et brag da mere end 1.000 sager vedrørende transporter af dyr blev afvist særligt fordi, danske myndigheder havde godkendt kørselsplaner (logbøger), der var urealistiske. Der er således en hel del at gøre fra national side.
I Dyrenes Beskyttelse ønsker vi således, at der strammes op på logbogskontrollen, så der ikke længere godkendes logbøger, hvor der er en kendt risiko for at reglerne ikke overholdes.
- Det betyder at logbøger, hvor et samlested er angivet som et bestemmelsessted, ikke længere skal godkendes.
- Vi ønsker også, at der i planlægningen af transporterne skal være indlagt en realistisk buffertid til forventelige forsinkelser til f.eks. kødannelse ved vejarbejde.
- Dyrene skal beskyttes bedre mod høje temperaturer, dette kan ske ved at logbøgerne for transporter uden aircondition ikke godkendes, hvis den forventede udendørs temperatur overstiger 25°C.
- Endelig skal der kunne udstedes administrative bøder af en betydelig størrelse når der konstateres overtrædelser. Det vil have en afskrækkende effekt og sikre bedre regelefterlevelse. Dette til gavn for dyrene, men vil også give mere fair konkurrence for de virksomheder der efterlever reglerne.
Bedre dyrevelfærd i staldene - færre brutale transporter
Grunden til, at Danmark overhovedet er blevet så stor en eksportør af smågrise handler ikke bare om, hvordan transporterne reguleres. Det handler i allerhøjeste grad om, hvor konkurrencedygtig man er i at producere billig gris. Her har Danmark gennem en årrække specialiseret sig i smågriseproduktion, og producerer i dag så effektivt, at det er en bedre forretning for mange udenlandske slagtesvinsproducenter at købe smågrise fra Danmark fremfor at have egen smågriseproduktion eller købe fra en lokal producent.
Den danske effektivitet i denne produktion består især i avlsprogrammer fra det danske selskab DanBred, der har medført, at danske søer får verdens formentligt største kuld. Konsekvensen af de store kuld betyder også, at der er en meget høj dødelighed blandt pattegrise og søer, men det samlede mængde overlevende grise er stadigvæk højere end i andre lande. Samme avlsselskab har også øget væksten for danske grise, så et dansk slagtesvin i dag tager over 1 kg. på om dagen. Det er ligeledes mere end noget andet EU-land.
Effektiviteten i smågriseproduktionen består også i, at dyrevelfærdskravene i de danske so besætninger holdes ganske lave. Det har tyske svineproducenter gennem lang tid klaget over. F.eks. at det er konkurrenceforvridende, at tyske producenter har strengere krav til halekupering og bedøvelse ved kastration, end man har i Danmark. I Tyskland er der eksempelvis krav om, at pattegrise skal fuldt bedøves ved kastration, mens det i Danmark er tilstrækkeligt at lokalbedøve. Det kan lyde som en relativt lille forskel, men skulle en dansk gris fuldt bedøves, ville det betyde, at en dyrlæge skulle stå for det – og ikke medarbejderne i stalden.
På denne måde er Danmark populært sagt blevet farestald for hele Europa. Men hvis man øgede dyrevelfærdskravene i de danske sobesætninger ved f.eks. at håndhæve forbuddet mod halekupering, udfase fiksering, ekstrem avl og give grisene mere plads og halm, ville konkurrenceevnen i smågriseproduktionen falde og de mange transporter fordufte.