Lige nu foregår der noget meget vigtigt i EU, som kan få stor betydning for mange millioner danske landbrugsdyr.
Det er EU, der laver reglerne for transport af dyr i EU-landene, herunder Danmark, men de nuværende regler blev lavet for to årtier siden og er håbløst forældede. Læs mere om det her
Derfor har man i EU besluttet at opdatere reglerne. Men det er ikke noget, man sådan gør fra den ene dag til den anden.
Det tager typisk mellem 1 og 3 år at lave ny EU-lovgivning – fra Kommissionen fremsætter et forslag, til det bliver vedtaget som en fælles lov. Men processen kan også gå hurtigere eller trække ud i årevis, alt efter hvor kompleks og politisk følsom lovgivningen er.
- EU-Kommissionen – dem der foreslår loven
Kommissionen er den eneste, der kan komme med forslag til nye EU-love. Det kan for eksempel være regler om klima, dyrevelfærd, eller hvordan man beskytter forbrugere. Kommissionen består af embedsfolk og kommissærer (én fra hvert land), og de skal sikre, at forslaget er godt gennemtænkt og bygger på fakta. Det er også dem, der overvåger, at medlemslandene overholder den fælles EU-lovgivning.
- EU-Parlamentetog Ministerrådet – dem der skal blive enige
Når Kommissionen har lavet et forslag, bliver det sendt til:
- EU-Parlamentet, som er valgt af borgerne i EU, når vi går til valgurnerne.
- Ministerrådet, hvor fagministre fra alle EU-landene sidder (fx landbrugsministeren, hvis det handler om grise).
Begge parter læser forslaget, diskuterer det, og kan komme med ændringer. Det hele fungerer lidt som to kamre i en debat – de skal blive enige om det endelige indhold, før det kan blive til lov.
- Hvis de bliver enige – så bliver det en lov
Når både Parlamentet og Ministerrådet har stemt ja til den samme version af forslaget, bliver det til en EU-forordning eller direktiv.
- En forordning gælder direkte i alle lande.
- Et direktiv skal først laves om til national lov (fx til dansk lovgivning).
Forslag er ikke godt nok
I slutningen af 2023 fremlagde Europa-Kommissionen et forslag til en ny forordning, der skal erstatte de nuværende regler.
Noget af det Kommissionen foreslog, var blandt andet strengere krav til transporttid og plads.
Dyrenes Beskyttelse gav ros til EU-Kommissionen for langt om længe at foreslå nye regler på området – noget som har været efterspurgt i mange år - men kritiserede samtidig også kommissionens forslag for ikke at være vidtgående nok.
For eksempel foreslog Kommissionen kun at sætte en grænse på ni timers transporttid for dyr, der sendes til slagtning – ikke for smågrisene, som er dem, som Danmark eksporterer mange millioner af om året.
Kommissionen havde også skrevet de specifikke temperaturkrav helt ud af deres forslag. Grise er meget temperaturfølsomme dyr, som ikke kan svede for at køle sig af. Derfor er specifikke krav til, hvor høj temperaturen må blive på lastbilen, noget af det vigtigste i lovgivningen, mener Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse kæmper også for, at få bedre beskyttelse af sårbare dyr som spædekalve med i lovgivningen.
Der ligger med andre ord et stort arbejde forude for Dyrenes Beskyttelse og andre dyrevelfærdsorganisationer for at få EU-politikerne til at forstå, hvorfor Kommissionens indledende lovforslag ikke beskytter grisene godt nok.
Tidligst klar i 2028
Lovforslaget fra EU-Kommissionen forhandles nu i både Europa-Parlamentet og i Ministerrådet.
I starten af 2024 præsenterede Kommissionen forslaget for relevante udvalg i parlamentet, for eksempel udvalget for transport og udvalget for landbrug.
Her forhandles nu om at lave et revideret forslag, som først skal sendes til afstemning i udvalgene og herefter til afstemning i plenarsalen, hvor alle medlemmer af parlamentet kan stemme. Det forventes at ske i slutningen af 2025.
Samtidig er forslaget under behandling i Ministerrådet, og Dyrenes Beskyttelse håber, at det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 vil skubbe forhandlingerne så langt som muligt. Danmark kan i den sammenhæng have en afgørende rolle for at sætte en stopper for de lange, brutale dyretransporter. Læs mere om det her.
Hvis EU-Parlamentet og Ministerrådet herefter er enige, kan de stemme og vedtage den nye lov, som herefter kan træde i kraft. Hvis reglerne vedtages, forventes de at træde i kraft tidligst i 2028.
Hvis de derimod ikke er enige om indholdet, starter der trilogforhandlinger. Det er forhandlinger bag lukkede døre, hvor parterne forsøger at blive enige. Alt afhængige af, hvor uenige parterne er, kan forhandlingerne trække ud, og lovgivningen bliver forsinket.