Seks bjørne har fået et nyt liv i Danmark. Langt væk fra de galdefarme, der har holdt dem i fangenskab i årevis for på sigt at sælge deres galde til medicinsk brug. Dyrenes Beskyttelse har været en del af den internationale redningsaktion, der har givet dem jord under poterne.
Udenfor er skoven farvet rødgul af efterår. Indenfor i mørket sidder 80 bjørne fanget i tremmebure år efter år. Stilheden er slående. Der høres kun et svagt og gentagent ’wush’ af strid bjørnepels, der stryger mod rustne tremmer. Fra et delvis hårløst hoved stirrer de mørke øjne tomt ud i luften. Måske på skoven få meter væk, hvor bjørnelivet burde leves.
Kalenderen skriver november 2025. Om få uger indfører Sydkorea et forbud mod bjørnefarme, der i årtier har holdt bjørne i bure med det formål at udvinde bjørnegalde.
Forbuddet sætter skub i en historisk redningsaktion og et kapløb med tiden om at få landets sidste ’galdebjørne’ ud af burene. En lille international delegation er i den anledning taget på besøg på en sydkoreansk bjørnefarm. Midt i flokken står Dyrenes Beskyttelses biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd, Anne Sofie Meilvang.
Præget af et liv i fangenskab
Anne Sofie Meilvang er en af de danskere, der ved mest om den asiatiske bjørnegaldeproduktion, og hvilke smerter og pinsler den påfører bjørnene. Alligevel bliver hun chokeret, da gruppen træder ind i bjørnestalden, hvor bure med bjørne står i geled en meter over jorden. Med ét er efterårets idyl afløst af lugten af mange års urin og afføring.
– Jeg har tidligere været med til at tage imod bjørne, der er blevet befriet fra galdefarme andre steder i Asien, men det var mit første besøg på en bjørnefarm. Det var virkelig overvældende at se så mange bjørne stuvet sammen i små bure, fortæller Anne Sofie Meilvang.
Det, der overrasker hende mest, er stilheden.
– Nogle bjørne reagerede slet ikke på, at vi kom. De lå bare sammenrullet i deres tremmebure. Andre gik stereotypt frem og tilbage eller vævede med hovedet. Det var tydeligt, at mange af dem var dybt præget af livet i fangenskab, siger hun.
At bjørnene overhovedet sad der, skyldes en industri med rødder langt tilbage i historien.
En galde dyrere end guld
I århundreder har bjørnegalde været anvendt i traditionel kinesisk medicin, og i det 20. århundrede steg efterspørgslen så voldsomt, at man begyndte at holde bjørne i fangenskab. Fra 1981 opbyggede Sydkorea en egentlig galdeindustri, hvor asiatiske sortbjørne blev avlet til et liv med et minimum af plads og føde, indtil de i 10-års alderen blev slagtet for deres galdeblære.
I 1990'erne blev bjørnegalde på et tidspunkt så værdifuldt, at det kostede mere end guld.
Efter årtiers internationalt pres besluttede de sydkoreanske myndigheder dog i 2022 at udfase industrien. Fra 1. januar 2026 blev bjørnefarme og udvinding af bjørnegalde gjort forbudt. Men omkring 200 bjørne sad stadig tilbage.
Et kapløb med tiden
I forbindelse med vedtagelsen af forbuddet, har Sydkorea opført to redningscentre, som skal give de resterende bjørne mulighed for et bedre liv. Desværre har det vist sig, at redningscentrene kun har plads til cirka halvdelen af de tidligere galdebjørne.
Allerede i begyndelsen af 2024 blev de første skridt mod en løsning af pladsproblemerne taget tusinder af kilometer væk. Den sydkoreanske organisation Korean Animal Welfare Association (KAWA) havde forudset udfordringen og kontaktede den hollandske organisation Bears in Mind i håbet om at finde nye hjem til bjørnene.
Det satte gang i et internationalt samarbejde, som hurtigt nåede Dyrenes Beskyttelse. Organisationen har tidligere været med til at redde vilde dyr fra et liv i fangenskab, og derfor tøvede Anne Sofie Meilvang ikke et sekund:
– Jeg tog med det samme kontakt til Knuthenborg Safaripark, som Dyrenes Beskyttelse tidligere har samarbejdet godt med om redning af blandt andet tidligere cirkuselefanter. Jeg vidste, at de ville være åbne for at hjælpe, og de sagde ja med det samme, fortæller hun.
En historisk international redningsaktion af seks tidligere galdebjørne var begyndt. En aktion, der også bidrager til den strukturelle forandring, som lovændringen i Sydkorea kræver. Uden muligheden for at overføre bjørnene til Danmark eller andre steder bliver det nemlig vanskeligt for de koreanske myndigheder at gennemføre forbuddet i praksis.
Bjørnen er et tilgivende dyr
I februar 2026, få måneder efter sit første møde med en sydkoreansk bjørnefarm, er Anne Sofie Meilvang og de øvrige internationale samarbejdspartnere tilbage i Sydkorea. Denne gang for at møde de seks bjørne, som dyrlæger har udvalgt til at komme til Danmark.
De seks bjørne er 10-15 år og udvalgt, fordi de er i så god sundhedsmæssig stand, at de vil kunne klare den lange rejse og potentielt kan få op mod 20 gode år i Danmark.
– Vi fik dog ikke mulighed for at se alle bjørnene på redningscentret, fordi nogle af dem var gået i hi, hvilket er et tegn på, at de trives, siger Anne Sofie Meilvang og fortsætter:
– Under den første rejse til Sydkorea besøgte vi også redningscentret, da bjørnene kun havde været der i kort tid. Dengang sad de mest tilbagetrukket i et hjørne, men nu, få måneder senere, kom de tøffende nysgerrigt hen og ville se, hvem vi var. Det var tydeligt, at de på kort tid havde fået tillid til mennesker på trods af et langt liv med mishandling.
På dette tidspunkt har redningsplanerne varet næsten to år, og holdet bag har brugt uendelig mange timer på at få de bureaukratiske og logistiske tråde til at gå op i en højere enhed. Gensynet med de bjørne, som det hele handler om, bekræfter dog, at det er det hele værd:
– Jeg har oplevet mange gange, hvor utrolig tilgivende bjørne er. Selvom de har været behandlet dårligt hele livet, begynder de hurtigt at udvise naturlig adfærd. De er stadig bjørne, og deres instinkter er aldrig forsvundet. De fortjener at få en chance for et godt og mere naturligt liv, slår Anne Sofie Meilvang fast.
Jeg har oplevet mange gange, hvor utrolig tilgivende bjørne er. Selvom de har været behandlet dårligt hele livet, begynder de hurtigt at udvise naturlig adfærd. De er stadig bjørne, og deres instinkter er aldrig forsvundet. De fortjener at få en chance for et godt og mere naturligt liv.
Anne Sofie Meilvang, biolog og konsulent for internationalt arbejde og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse
Fra bure til skov
2026 er gået ind i sommeren, og efter måneder med sundhedstjek, karantæne og papirarbejde nærmer kulminationen sig. I juni rejser det internationale redningshold til Sydkorea for sidste gang. Nu sætter de seks bjørne kursen mod Danmark.
På afrejsedagen arbejder dyrlæger og dyrepassere roligt side om side, mens bjørnene gøres klar til den lange rejse.
– Jeg var meget imponeret over, hvor professionelt det blev grebet an. Alle vidste, præcis hvad de skulle, og jeg var meget tryg ved, hvordan det foregik, fortæller Anne Sofie Meilvang.
Det tager blot få timer, før de seks bjørne er rejseklar, men inden lastbilerne kører mod lufthavnen, holder KAWA et banner op med ordene: "From cages to forest – Bears, let's go home to Denmark."
– Det rørte mig helt vildt. De ord opsummerede hele redningsaktionen, husker Anne Sofie Meilvang, der dog følte både lettelse og vemod, da lastbilen kørte væk:
– Jeg fik en klump i maven. Det markerede afslutningen på flere års arbejde, men jeg kunne samtidig ikke lade være med at tænke på de mange bjørne, der stadig sidder tilbage.
Tid til naturlig adfærd
Efter to døgn og tusinder af kilometer ankommer de seks heldige bjørne til Knuthenborg Safaripark. Alle er i god behold.
Nogle er stille og trætte efter rejsen, andre utålmodige efter at komme ud af transportkassen. Da døren går op, farer en asiatisk sortbjørn straks ud i sin nye stald, hvor den giver sig til at spise de vindruer og grøntsager, der er lagt frem. Snart følger flere af bjørnene efter, og for første gang i deres liv kan bjørnene selv vælge, om de vil spise, hvile eller trække sig tilbage.
– Noget af det vigtigste for dyr i fangenskab er at have selvbestemmelse og mulighed for selv at træffe valg. På farmene har de ikke haft nogen kontrol over deres liv. Nu begynder de langsomt at få den tilbage, forklarer Anne Sofie Meilvang.
Resten af juni bruger bjørnene på at vænne sig til deres nye omgivelser. Da dyrepasserne efter få dage på dansk jord bemærker, at to af bjørnene viser interesse for hinanden, forsøger de forsigtigt at lukke dem sammen. Et møde, der viser sig at være kærlighed ved første bjørnekram. Og et møde, der bliver den bedst mulige begyndelse på det liv, der venter lige om hjørnet.
Uden for bjørnestalden har Knuthenborg Safaripark opført en 23.000 kvadratmeter stor bjørneskov, hvor de seks asiatiske sortbjørne skal tilbringe resten af deres liv blandt træer, en badesø og en skovbund, som de kan udforske.
For de seks bjørne er rejsen fra Sydkorea slut. Men deres nye liv er først lige begyndt.
