Nye afsløringer fra TV2 understreger, at kyllinger til slagtning i den konventionelle produktion udsættes for systematisk mishandling, mener Dyrenes Beskyttelse. Organisationen kræver, ligesom et bredt politisk flertal, forbud mod hurtigtvoksende kyllinger, men kræver også adgang til udearealer, længere levetid og færre kyllinger på mere plads.
TV2’s afsløringer af forholdene for kyllinger til slagtning giver et sjældent indblik i den konventionelle produktion. Afsløringerne fra en undercoverjournalist giver syn for sagen af den avl, der medfører, at kyllingerne blandt andet vokser så hurtigt, at over 95 procent af dem har problemer med at bære deres egen krop og har smertefulde lidelser i benene.
I afsløringerne ses det blandt andet, hvordan en få dage gammel kylling allerede har svært ved at gå, fordi den har haft så kraftig en vægtforøgelse. Kyllingerne kan på grund af tilvæksten opleve pludselig død, fordi organerne svigter på grund af hjertelidelser.
”Det er en dybt uetisk og grotesk avl. Den alt for voldsomme vækst er et systematisk svigt af kyllingerne, hvor det er givet på forhånd, at dyrene vil opleve stor lidelse. Det er allerede forbudt at avle dyr, så det skader dem, men det håndhæves tydeligvis ikke. Turbokyllingen bør forbydes hurtigst muligt,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Et bredt flertal i Folketinget vil nu forbyde turbokyllinger og have sat en stopper for den nuværende avl. Det er en vigtig sejr, men for Dyrenes Beskyttelse er det kun et skridt i retningen af bedre forhold for produktionen af kyllinger.
”Det er fantastisk, at et bredt politisk flertal nu vil sætte en stopper for den uetiske avl, der har ført til turbokyllinger. Men vi må ikke tro, at opgaven er løst, når kyllingerne vokser lidt langsommere. For TV2’s afsløringer gør det klart for enhver, at dyrene lever horrible liv under trange kår, hvor de aldrig ser dagens lys. Det synes vi, de har krav på,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Organisationen vil derfor have en maksimal tilvækst på 38 gram om dagen - i tråd med de økologiske krav. For den daglige tilvækst skal der også indføres en procentuel grænse, så produktionen ikke i stedet laver mindre, men stadig fodereffektive kyllinger med dårlig dyrevelfærd. Desuden skal alle slagtekyllinger have reel adgang til udearealer.
Forbyd turbokyllingerne ved ændret avl
For at forbedre velfærden hos kyllinger til slagtning skal avlen sikres en absolut grænse for tilvækst på 38 gram om dagen - i tråd med de økologiske krav. I dag vokser en konventionel slagtekylling 70-75 g. pr. dag. Desuden skal der laves en procentuel grænse for den daglige tilvækst. På den måde sikres det, at produktionen ikke laver mindre, men stadig effektive kyllinger med dårlig dyrevelfærd – sådan som man ser det med udviklingen blandt æglæggende høner.
Adgang til udearealer
I den konventionelle produktion får kyllinger til slagtning aldrig mulighed for at komme udenfor. Dyrenes Beskyttelse foreslår derfor, at alle kyllinger til slagtning får reel adgang til udearealer, så de kan udleve naturlig adfærd.
Loft over antal slagtekyllinger i bedrift
Der skal være en maks. begrænsning på 4.800 slagtekyllinger i en enkelt flok i et fjerkræhus. Et sådant loft findes ikke i produktionen i dag, hvorfor de største bedrifter er op imod 130.000 kyllinger. Sætter man en grænse på 4.800 i en flok, som også er grænsen ved den økologiske produktion, giver man dyrene bedre mulighed for at udleve naturlig adfærd, bedre plads og bedre mulighed for at opdage sygdom og skader.
Mere plads til kyllingerne
I den nuværende kyllingeproduktion må der være op til 20 kyllinger pr. kvadratmeter, men Dyrenes Beskyttelse foreslår, at der højst må være 10 kyllinger, som kravene er i økologien.
Længere levetid
Konventionelle kyllinger slagtes typisk, når de er lidt over en måned gamle. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at slagtekyllinger lever længere og vokser langsommere, i stil med økologisk og frilandsproduktion, hvor langsomt-voksende racer som ”fritgående” slagtes efter minimum 56 dage.
Færre kyllinger på mere plads
I TV2’s afsløringer ser man også, hvor tæt kyllingerne står. I konventionelle stalde er der enorme flokke uden noget loft over, hvor mange der må være. Bestanden kan derfor være helt op til 130.000 kyllinger under samme tag. Pladsen er så trang, at der på blot én kvadratmeter kan være 20 kyllinger på cirka to kilo hver. Det begrænser deres bevægelsesfrihed og mulighed for at få tilfredsstillet deres adfærdsmæssige behov, hvilket øger risikoen for stress.
”Afsløringerne understreger tydeligt, at erhvervets interesser trumfer alle hensyn til dyrenes behov. Der er alt for lidt plads og tæt på ingen muligheder for, at kyllingerne kan bevæge sig og udvise bare en snert af naturlig adfærd. Der skal være færre kyllinger på mere plads. Hvad hjælper det, at kyllingerne kan gå, hvis de ikke har plads til at bevæge sig,” siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse vil sænke belægningsgraden markant og have indført et loft for, hvor mange kyllinger der må være i en flok i et enkelt fjerkræhus. Organisationen foreslår en grænse på 4.800 kyllinger, som det kendes fra de økologiske krav. Her er der 10 kyllinger per kvadratmeter. Det vil give dyrene mere plads, bedre mulighed for naturlig adfærd og bedre mulighed for besætningsmedarbejderne at opdage sygdom og skader.
