Et uvildigt borgerpanel kommer med et opsigtsvækkende opgør med dansk griseproduktion: Langt færre grise, markant mere plads, stop for levende eksport, fiksering og halekupering og dyrevelfærd før pris og volumen. Og hvis den konventionelle produktion ikke grundlæggende ændres, mener panelet, at den bør reduceres med 95 procent. Dyrenes Beskyttelse kalder anbefalingerne et markant opgør med den måde, Danmark producerer grise på.
“Grisen i dag er ikke et dyr, men er reduceret til en produktionsenhed.” Så skarp er blot en af de mange markante udmeldinger fra et uvildigt, repræsentativt borgerpanel, der er blevet bedt om at komme med anbefalinger til fremtidens danske griseproduktion.
Og det er ikke småjusteringer, borgerpanelet lægger op til. Panelet vil gentænke selve fundamentet for dansk griseproduktion og acceptere både færre grise, højere priser, tab af markedsandele og udflytning af dele af produktionen, hvis det er nødvendigt for at sikre højere dyrevelfærd. Hvis erhvervet ikke omlægges grundlæggende, peger panelet på en reduktion af den nuværende konventionelle griseproduktion på hele 95 procent.
”Anbefalingerne er ikke et ønske om småjusteringer af den eksisterende model. Borgerne peger ikke kun på problemerne i staldene, men gør op med selve logikken bag en produktion, der i årtier har været drevet af profitmaksimering på bekostning af dyrenes velfærd. Nu siger danskerne stop. Både borgerpanelet og de næsten 100.000 danskere bag borgerforslaget peger i samme retning: Der er brug for helt grundlæggende politiske forandringer. Grisen er ikke en produktionsenhed, der skal presses til det yderste. Den er et levende, sansende dyr, og det skal være udgangspunktet for, hvordan vi fremover holder grise,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrevelfærd før billigst mulig gris
Borgerpanelet fremhæver værdighed, omsorg og stolthed som værdier for fremtidens griseproduktion. Samtidig skriver panelet direkte, at dyrenes velfærd bør prioriteres over forventninger til produktion og pris.
“Vi er i 2026. Som samfund kan og vil vi ikke blive ved med at acceptere, at levende dyr holdes under forhold, hvor vi ved, at de lider, fordi eksport af billigt kød, effektivitet og bundlinje vejer tungere. Økonomiske argumenter kan ikke trumfe hensynet til dyr. Det er præcis det værdiskifte, vi for alvor fik cementeret under Svinevalget, og som borgerpanelet sætter ord på: Etikken og den sunde fornuft må sætte grænsen for, hvordan vi holder levende dyr,” siger Britta Riis.
Danskerne er klar til færre grise
Panelet anbefaler en væsentlig nedskalering og et skifte væk fra masseproduktion og levende eksport. Panelet accepterer færre grise, tab af markedsandele og dyrere grisekød, hvis det skulle blive konsekvensen af bedre velfærd. Samtidig foreslår panelet ændret landbrugsstøtte og støtte til producenter, der omlægger til højere dyrevelfærd.
“Erhvervets argumentet om, at man blot producerer det, forbrugerne vil betale for, trænger efterhånden til at blive pensioneret. Knap 100.000 danskere har skrevet under på borgerforslaget, borgerpanelet peger nu i samme retning. Borgerne siger samtidig noget konstruktivt: Hvis omstillingen koster, skal vi hjælpe producenterne med at komme videre. Det er altså langt mere interessant end endnu en diskussion om, hvorfor ingenting kan ændres,” siger Britta Riis.
Flere problemer kræver ikke ti års ventetid
En grundlæggende omlægning af dansk griseproduktion tager tid, men det må ikke blive en sovepude. Flere af de problemer, som både borgerpanelet -og borgerforslaget- peger på, kan politikerne gribe ind over for nu. Det gælder blandt andet mere plads, reelt rodemateriale, senere fravænning, stop for rutinemæssig halekupering og en reel udfasning af fiksering. Tiltagene kræver ikke, at hele produktionen først bliver lagt om, og de vil kunne mindske lidelsen for millioner af grise, mens den større omstilling gennemføres.
”Vi må ikke ende i den fælde, hvor de store visioner bliver en undskyldning for at vente med det åbenlyse. Grisene lever under de her forhold i dag, og derfor skal vi handle i dag. Der ligger en række helt konkrete greb på bordet, som kan forbedre grisenes liv markant, længe før den store omlægning er på plads,” siger Britta Riis.
Grisens ret til et naturligt liv
Færre og stærkere pattegrise, senere fravænning, stop for fiksering og halekupering og bedre mulighed for naturlig adfærd.
“Grisens velfærd skal prioriteres og sættes i første række for griseholds indretning.”
“Vi skal have et opgør med fikserede super-søer og opnå færre, men stærkere pattegrise.”
Mere plads til grise
Markant mere plads både inde og ude samt halm, grovfoder og rodemateriale.
“Nye og mere ambitiøse standarder vil gøre grisekød dyrere, fordi der produceres færre grise og stilles højere krav til plads og dyrevelfærd. Det mener vi, at vi som danskere godt kan leve med.”
Entydig lovgivning og styrket kontrol
Klarere regler, hårdere sanktioner, ombudsperson og klageadgang for dyrevelfærdsorganisationer.
“Vi tror ikke på, at frivillighed kan bære denne transformation.”
“Derfor er styrket kontrol nødvendig, og overtrædelser af loven skal konsekvent sanktioneres.”
Nedskalering til velfærdsorienteret grisehold
Færre grise og væk fra masseproduktion og levende eksport.
“Hvis intet ændrer sig og reglerne forbliver som i dag, mener vi, at vi skal lukke den nuværende konventionelle griseproduktion, altså en 95 % reduktion af erhvervet.”
“Vi kan ikke alene i Danmark løse problemet om grisenes velfærd på globalt plan, men vi er ansvarlige for grisenes velfærd i Danmark. Derfor er vi nødt til at gå forrest og ikke acceptere laveste fællesnævner.”
“Vi mener, at vi skal sætte en stopper for eksport af levende dyr.”
Attraktiv omlægning af grisehold
Landmænd skal hjælpes med støtte, overgangsordninger og investeringer i højere dyrevelfærd.
“Som resultat af omlægningen kan dele af landbruget muligvis flytte udenlands, hvilket vil være et acceptabelt resultat.”
Gør det nemt at vælge god dyrevelfærd
Obligatorisk mærkning, større åbenhed og forslag om lavere moms på produkter med høj dyrevelfærd.
“Forbrugeren skal vises virkeligheden bag den mad, vi spiser.”
“Vi må ikke efterlade forbrugeren med ansvaret alene som i dag.”
“Vi forventer samtidig, at bedre oplysning til forbrugeren vil føre til et fald af køb af konventionelt grisekød i nuværende forstand.”
Støt uafhængig forskning
Mere statsstøttet dyrevelfærdsforskning og et nyt forskningscenter.
“Vi ønsker, at politikere inddrager det nye forskningscenter i forbindelse med ny lovgivning om dyrevelfærd, så det bunder i ekspertudsagn i stedet for lobbyisme fra erhvervet.”
Reducer miljøbelastningen
Færre dyr, mindre gyllebelastning og strammere krav til natur, vandmiljø og naboer.
“Vi skal leve op til målene for klima, miljø og vandmiljø. Dette er uforeneligt med det nuværende produktionsniveau, som derfor bør reduceres kraftigt.”
“Såfremt producenter ikke reducerer eller fortsætter deres udledninger, skal der med hård hånd gives bøder og restriktioner.”