En tidligere kontrollant i Fødevarestyrelsen fortæller, at uanmeldte kontrolbesøg ofte blev udskudt, forsinket eller i sidste ende varslet. Det gav landmænd mulighed for at nå at rette op på forhold i stalden, før kontrollen gik i gang.
Anja Vesterholm står på trappen foran huset til den svinebesætning, hun skal til at kontrollere. Hun banker på. Ingen svar. Hun banker igen. Der bliver stadig ikke lukket op. Hun ringer i stedet landmanden op. Telefonen går på svarer. Hun forsøger igen og igen. Da hun endelig får fat i landmanden, fortæller han, at han ikke kan møde op. Kontrollen må udsættes.
Sådan kunne hverdagen se ud, da Anja Vesterholm, i sit tidligere arbejde som tilsynsførende i Fødevarestyrelsen, kørte ud på dyrevelfærdskontrol i det sydlige Jylland. Hun har i sine 11 år, efter eget udsagn, kørt over 1.000 kontrolbesøg i konventionelle svinestalde. Desværre var det langtfra usædvanligt, at de uanmeldte kontroller ikke kunne gennemføres.
- Vi gjorde ofte alt, hvad vi kunne, for at få adgang til stalden for at udføre kontrollen. Men systemet er indrettet sådan, at det er for nemt at undgå eller udskyde et kontrolbesøg, fortæller hun og vurderer, at omkring hver fjerde kontrol var et forgæves besøg.
Ifølge tal fra Fødevarestyrelsen fra 2025 var 1.390 kontrolbesøg uanmeldte. Samtidig var der 307 anmeldte kontrolbesøg.
Ejeren af en svinebesætning skal, ifølge reglerne, være til stede ved et kontrolbesøg. Hvis vedkommende ikke har mulighed for det og vurderer, at der ikke er andre på gården, der kan bistå kontrollen, er de ansatte fra Fødevarestyrelsen prisgivet og må forsøge sig en anden dag. Dette gælder også, selvom der er en driftsleder på stedet, der kender og forstår dagligdagens praksis.
- Der har ikke været praksis for, at vi som tilsynsførende må gå ind i besætningen uden ejeren, hvis vedkommende ikke vil have det, fortæller den tidligere kontrollant.
I tilfælde af et mislykket besøg, kommer Fødevarestyrelsen tilbage en anden dag på endnu et uanmeldt besøg. Hvis kontrollanten også anden gang kører forgæves, skal det tredje besøg i stedet varsles. Her tilsiger reglerne, at besøget skal foretages inden for 48 timer. Men det giver landmanden mulighed for at forberede og forbedre forholdene hos grisene i stalden.
- Det giver ikke meget mening, da landmanden så netop ikke får en uanmeldt kontrol. Så har han jo mulighed for at rette op på tingene, inden vi kommer, siger Anja Vesterholm.
Forskellen på et uanmeldt og varslet besøg
Det er langt fra hos alle landmænd, at hun blev mødt af modstand og en lukket dør. Faktisk tog mange af dem godt imod Anja Vesterholm og lukkede hende ind, når hun kom på uanmeldt besøg. Men et uanmeldt besøg betød også flere sanktioner.
Hun vurderer, at der i cirka 80 procent af kontrolbesøgene var problemer i staldene, der enten førte til vejledning af forhold eller kunne have udløst en indskærpelse, påbud eller politianmeldelse.
Var kontrolbesøget derimod varslet, var det tydeligt, at man havde forsøgt at forbedre forholdene inden besøget – også i sådan en grad, at det blev overgjort. Det betød blandt andet mere halm og flere døde dyr.
- På et varslet besøg var det ikke ualmindeligt at, jeg så flere døde dyr på opbevaringspladsen. Det var typisk dyr med skader, der ville have udløst en sanktion, hvis de stadig var i live. Jeg har også sommetider oplevet, at varmelamperne var tændt i sygestierne ved grise, der absolut ikke havde brug for ekstra varme. Det kunne være grise med navlebrok, som nærmest gik og svedte under varmelamperne, fortæller Anja Vesterholm.
Tilbud af en varmekilde kan ellers være relevant til syge grise, som er svækkede og har svært ved at holde varmen. Men ifølge hende blev varmelamperne i nogle tilfælde brugt på en måde, der ikke hjalp dyrene, men snarere fik forholdene i sygestierne til at se bedre ud under kontrollen.
Både den atypisk, store mængde halm og den unødige varme i stalden oplevede den tidligere kontrollant udelukkende på de varslede kontrolbesøg.
- Kontrol i besætninger gennemføres som udgangspunkt uanmeldt. Dette gøres, ifølge Fødevarestyrelsen, for at give ”det mest realistiske indtryk af forholdene i besætningen” og for at vise ”hvad du gør for at overholde reglerne.”
- Kontrollanter går ikke alene rundt i staldene, men følges typisk med ejeren eller en driftsansvarlig.
- Hvis ingen har mulighed for at tage imod kontrollen, bliver besøget udskudt.
- Efter to forgæves besøg, bliver det tredje varslet. Herefter skal kontrollen principielt gennemføres inden for 48 timer. Fødevarestyrelsen formulerer det således: ”Hvis det viser sig umuligt at træffe nogen hjemme efter to uanmeldte besøg, varsles kontrollen."
- Ifølge en aktindsigt fra Fødevarestyrelsen blev der i 2025 gennemført 1.846 kontrolbesøg. Af disse var 1.390 uanmeldte og 307 var varslede. I 149 tilfælde har man ikke kunne vurdere, hvorvidt besøgene var uanmeldte eller anmeldte.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Lovovertrædelser i ventetiden
Når Anja Vesterholm kunne gennemføre kontrolbesøget, kunne der stadig gå lang tid, fra hun ankom til adressen og til, at hun rent faktisk blev lukket ind i stalden. Dette kunne skyldes, at besætningsejeren var på en anden af sine besætninger, eller at der lige skulle færdiggøres andet arbejde på gården.
På nogle tilsyn sad hun i sin bil og ventede på gårdspladsen og observerede, hvordan aktiviteten på stedet forandrede sig.
- Jeg kunne for eksempel se, at der ansatte hastende til gården, eller at medarbejderne med det samme rejste sig fra morgenkaffen. Pludselig var der travlhed at spore, husker Anja Vesterholm.
Når kontrollen skulle til at begynde, oplevede hun i nogle tilfælde, at hun på gåturen fra sin bil og hen til stalddøren kunne høre, hvordan lyden af den affyrede boltpistol gav et smæld. I de tilfælde kunne der være friske blodspor på staldgulvet fra de netop aflivede grise.
Ifølge den tidligere kontrollant var der i disse tilfælde ofte tale om grise med lidelser, der burde have udløst en sanktion, hvis kontrollen havde fået adgang i tide.
- Det er frustrerende som tilsynsførende, når man venter på at blive lukket ind i en besætning for at lave kontrol, at landmanden lige får tid til at skyde et par grise. Det var jo egentlig en overtrædelse, vi skulle have sanktioneret, fortæller den tidligere kontrollant.
Når kontrollanten enten må vente længe på at blive lukket ind eller kører forgæves to gange og derefter må varsle et tredje besøg, mister den uanmeldte kontrol en stor del af sin værdi. Landmanden får nemlig tid til at rette op på forholdene i stalden, før kontrollen går i gang.
Lovovertrædelser af dyrevelfærden ender med at ske for næsen af kontrollanten, der intet kan gøre ved det.
- Jeg havde en følelse af magtesløshed på den type kontrolbesøg, fordi der er nogle, der desværre slipper afsted med at snyde systemet. Det har været medvirkende til, at jeg til sidst forlod jobbet som kontrollant i Fødevarestyrelsen, afslutter Anja Vesterholm.
- Uddannet jordbrugsteknolog med speciale i landbrug og grise fra Dalum Landbrugsskole i 2007.
- Var tilsynsførende på svinebesætninger for Fødevarestyrelsen i Veterinær Syd fra 2013 til 2024.
- Har efter egen vurdering ført mere end 1000 kontroller i svinebesætninger.
- Arbejder i dag som landsbykoordinator i Kolding Kommune.
