Billedet viser en svanefamilie, der hygger sig i solskinnet på en græsplæne.
Efter nogle dages pleje fik den forældreløse svaneunge en ny chance i naturen. En svanefamilie i Viborg tog ungen til sig, og kort efter svømmede den rundt med sine nye forældre og søskende, som om den altid havde hørt til. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Forældreløs svaneunge fik ny adoptivfamilie

En svaneunge blev fundet svækket, omtåget og mutters alene i en skov. Det satte gang i det helt store adoptionsarbejde for frivillige i Dyrenes Beskyttelse.

Skrevet af:
Stig William Nissen

Det er intet særsyn at se en svaneunge uden sin familie – ofte er familien i nærheden, og der er ingen fare på færde. Men det var ikke tilfældet for en knopsvaneunge, der blev fundet i en skov nordvest for Århus i juli måned.

Den var stærkt svækket, omtåget og kunne knap nok gå – og familien var nu sporløst forsvundet. Derfor blev frivillige i Dyrenes Beskyttelse kontaktet og svaneungen bragt i sikkerhed på frivillig dyreredder Michelle Braganzas vildtplejestation i Århus.

-Ungen havde det ikke godt, og jeg var bekymret for, om familien ville tage den til sig, hvis vi ellers kunne finde den igen. Men vi forsøgte alligevel at finde familien på en lokal facebook-side, siger Michelle Braganza.

Svaneunge krævede særlig pleje

Det gav desværre ikke bid. Så nu blev det helt store adoptionsarbejde iværksat; svaneungen skulle have en ny familie med søskende i nogenlunde samme alder. I mellemtiden stod det på kærlig pleje i Michelle Braganzas vildtplejestation.

Og selvom den frivillige dyreredder har stor erfaring med at passe og pleje mange forskellige slags dyr, inden de skal tilbage i den vilde natur, så er hun altid lidt nervøs, når det kommer til lige netop svaneunger.

-Det er rigtig svært at passe svaneunger. De er meget stressede, når de er alene, og det er svært at få dem til at spise. De skal have en løbegård, noget at svømme i og det helt rigtige foder specielt til vandfugle – og så skal de beskyttes godt fra ræven, siger hun.

Det er rigtig svært at passe svaneunger. De er meget stressede, når de er alene, og det er svært at få dem til at spise.

Michelle Braganza, frivillig dyreredder

På jagt efter egnet adoptivfamilie

Det hele lykkedes, og efter nogle dage var svaneungen sikker på benene igen og rask nok til at vende tilbage til naturen. Men uden en familie er det formålsløst at sætte ungen tilbage i naturen, forklarer Michelle Braganza.

Så igen blev der efterlyst adoptionsegnede svanefamilier på sociale medier. Det førte til flere henvendelser. Bare ikke den helt rigtige.

Men da en kollega fra Dyrenes Beskyttelse kontaktede Michelle Braganza, fik håbet ny næring. Kollegaen bor i Viborg og kendte til en svanefamilie i en lokal sø, der kunne passe godt til svaneungen. Efter at have studeret flere billeder og videoer af familien var Michelle ikke i tvivl.

-Vi havde fundet et muligt match. Så næste dag satte jeg kursen mod Viborg sammen med svaneungen, siger hun.

Michelle Braganza blev dog ikke mødt af stor begejstring, da hun nærmede sig svanefamilien med ungen. Forældrene hvæsede ved synet af et menneske, der nærmede sig. Ungen ville gerne over til familien. Michelle holdt vejret, for ville forældrene acceptere den?

-Forældrene snusede til ungen. Ungen hoppede i vandet og resten af flokken svømmede over til den – det lykkedes. Tårerne løb ned ad mine kinder. Det var som om, at ungen altid havde været en del af familien.

Sidste år rykkede frivillige dyrereddere fra Dyrenes Beskyttelse ud til 583 svaneunger i nød. I mange tilfælde er der ingen grund til bekymring, hvis du ser en svaneunge uden sin familie.

Her kan du læse alt om, hvad du skal gøre.

Svanefamilie i sø
Der gik ikke lang tid, før svanefamilien accepterede deres nye forældreløse medlem og bød den velkommen i flokken. Foto: Dyrenes Beskyttelse