Glade grise

Sikke en måned for dyrene

Oktober bød på flere vigtige gennembrud for dyrene, som har været årtier undervejs. Få overblikket over de gode nyheder her.  

Skrevet af:
Søren Krogsgaard

Dyrenes Beskyttelse har med hjælp fra medlemmer og støtter i årtier knoklet med at gøre svigtet af landbrugets dyr synlige og få ændret på de regler og produktionsformer, der glemmer dem som sansende væsener. Dette lobbyarbejde for dyrene kræver vedholdenhed, og sejre er som regel hårdt tilkæmpede og spredte. Derfor har den foregående måned også været en særlig oplevelse. Den bød på ikke mindre end tre vigtige gennembrud for de trængte dyr i dansk landbrug. Hvis du ikke fangede dem alle, får du et glædeligt overblik her. 

Grisenes borgerforslag gik bonanza

Den 22. oktober rundede borgerforslaget om bedre forhold for grisene 100.000 underskrifter. Dermed blev det det første borgerforslag nogensinde, der nåede det imponerende antal støtter, siden ordningen blev indført i 2018.

Forslaget er fremsat af Dyrenes Beskyttelse sammen med en række andre organisationer og kendte danskere. Det kræver et opgør med nogle af de mest kritisable forhold i den danske svineproduktion: Fiksering af søer, rutinemæssig halekupering, avl efter alt for store kuld og den ekstreme pladsmangel i staldene.

Den 28. oktober blev forslaget behandlet ved en offentlig høring på Christiansborg, hvor interessen var så stor, at alle tilskuerpladser var optaget.

De 100.000 underskrifter betyder ikke, at grisene har fået bedre forhold endnu. Men de sender et historisk stærkt signal til politikerne om, at danskerne ikke længere vil acceptere de forhold, millioner af grise lever under.

Og det er svært at forestille sig et bedre afsæt for de kommende politiske forhandlinger om fremtidens danske svineproduktion.

Minkavl er snart historie

Den 23. oktober kom en nyhed, som Dyrenes Beskyttelse har kæmpet for i årtier: Minkavl bliver endegyldigt forbudt i Danmark.

Regeringen meddelte, at den alligevel ikke vil søge EU om den særordning, der kunne have gjort det muligt at fortsætte minkproduktionen i Danmark. Dermed er det slut med at opdrætte mink til pels.

Det er en kæmpe sejr for dyrene.

Mink er aktive, nysgerrige rovdyr, der i naturen lever alene og færdes både på land og i vand. I pelsproduktionen har de tilbragt hele livet i små trådbure uden mulighed for at få opfyldt selv deres mest grundlæggende behov.

I årtier har Dyrenes Beskyttelse dokumenteret problemerne og krævet et forbud. Og i 2025 slog EU's videnskabelige rådgivere fast, at det ikke er muligt at sikre ordentlig dyrevelfærd i minkproduktionen.

EU's forbud mod minkavl udspringer egentlig af hensynet til biodiversiteten, men regeringen fremhævede også dyrevelfærden som en væsentlig begrundelse for sin beslutning.

Det gør sejren endnu større. For beslutningen er samtidig en anerkendelse af et princip, vi længe har kæmpet for: Der er produktionsformer, som ganske enkelt ikke er forenelige med god dyrevelfærd.

Tid til forbud mod turbokyllinger

Måneden sluttede med endnu et vigtigt gennembrud. Efter TV 2's afsløringer af forholdene i den danske kyllingeproduktion står et bredt politisk flertal nu bag ønsket om at forbyde de såkaldte turbokyllinger.

Det er kyllinger, der gennem årtiers målrettet avl er blevet presset til at vokse så hurtigt, at deres kroppe ikke kan følge med. På omkring en måned vokser de fra små dunbolde på 50 gram til slagteklare kyllinger på omkring to kilo.

Konsekvenserne er alvorlige. Over 95 procent har problemer med at gå, og mange lider af smertefulde skader i benene.

Dyrenes Beskyttelse har i årtier advaret mod den ekstreme avl. Derfor er det en vigtig sejr, at politikerne nu vil sætte en stopper for den.

Men et forbud mod turbokyllinger må ikke blive endestationen. For selvom kyllingerne kommer til at vokse langsommere, vil de stadig leve i enorme flokke, tæt pakket sammen og uden nogensinde at se dagens lys.

Derfor kæmper vi videre for færre kyllinger på mere plads, længere levetid og adgang til det fri.

Årtiers arbejde begynder at bære frugt

De tre gode nyheder har det til fælles, at ingen af dem er kommet af sig selv.

De er resultatet af mange års dokumentation, politisk pres, oplysning og samarbejde mellem organisationer og mennesker, der insisterer på, at vi skal behandle dyr bedre.

Der er stadig lang vej igen. Minkavlen bliver forbudt, men grisene venter fortsat på konkrete forbedringer, og politikerne mangler endnu at omsætte løftet om et forbud mod turbokyllinger til virkelighed og samtidig sikre alle kyllingeracer ordentlige forhold i staldene.

Alligevel er der god grund til at glæde sig. For oktober viste, at selv nogle af de mest fastlåste problemer i dansk landbrug kan flyttes, når vi er mange nok, der bliver ved med at kræve forandring.

Tak til alle jer, der støtter arbejdet. Det er også jeres sejre.