Edderkoppen i vand
Dolomedes plantarius præsterer næsten overnaturlige evner på vandspejlet, men edderkoppen lever i en meget virkelig krise: Der er ikke nok vand i vores natur. Foto: Michael Frank Nielsen / Arter, CC-BY

Truet kæmpeedderkop kan gå på vandet, men dens levesteder tørrer ud

Danmarks største edderkop, Dolomedes plantarius, kan galoppere hen over vandoverfladen efter sit bytte og lamme små fisk med sine giftkroge. Men selv en sublim jæger kan komme i udryddelsesfare, når ens levesteder tømmes for vand.

Skrevet af:
Max Hesselager

En sværm af dansemyg hænger i luften over mosen. Det er skumringstid og solens sidste stråler skinner svagt ned gennem de høje sumpplanter og reflekteres på det lille, åbne vandspejl. En enkelt myg strejfer vandet for tungt og spræller i overfladen. 

Med ét hug søger en af mosens små fisk op gennem vandsøjlen og æder insektet. 

Det er netop det scenarie, vores otteøjede toprovdyr har siddet og ventet på.

- Dolomedes plantarius er en bagholdsjæger. Den hviler bagbenene på en åkande eller et siv, mens forbenene er i direkte kontakt med vandoverfladen. Så snart et bytte rører på sig, mærker den vandets vibrationer i benene og sætter i løb hen over vandet, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Menukortet består primært af insekter og andre smådyr, men ligesom alle andre edderkopper er Dolomedes ikke kræsen. Den æder stort set alt, hvad giftkrogene kan bore sig ind i – også haletudser og fisk.

Det er altså ikke fødemangel, der gør edderkoppen til en sårbar art på Den Danske Rødliste. Spindleren lider under, at vi i 200 år har gjort os faretruende dygtige til at fjerne det, der kaldes vådområder i den danske natur. 

Læs også: Dyrebare oplevelser i efteråret

Den danske natur er i krise. Vores vilde dyr mangler levesteder, og arterne er under massivt pres fra årtusinders menneskelige aktiviteter med blandt andet intensivt land- og skovbrug, overfiskning og forurening. Samtidig griber klimaforandringerne dramatisk ind i dyrenes liv og ændrer deres levesteder og adgang til fødekilder. 

Derfor sætter Dyrenes Beskyttelse hver måned fokus på et truet dyr. I november måned sætter vi fokus på ​Dolomedes plantarius​, der er vurderet som sårbar på Den Danske Rødliste. Det betyder, at edderkoppen er i​​ risiko for at uddø i den danske natur. 

Ifølge Den Danske Rødliste, så er: 

403 arter forsvundet fra den danske natur (RE). 

387 arter kritisk truede (CR) med ekstremt høj risiko for at uddø. 

688 arter truede (EN) med meget stor risiko for at uddø. 

857 arter sårbare (VU) med stor risiko for at uddø. 

OBS: Det er kun en del af arterne i Danmark, der er vurderet – derfor kan det reelle antal forsvundne arter være langt højere.

Edderkoppen på en træstamme
De fleste edderkopper har otte øjne. Hos bagholdsjægeren Dolomedes plantarius er de fire øjne i det øverste parti betydeligt større end de fire nederste. Foto: Flemming Bornholdt / Arter, CC-BY

Det er, så jeg bedre kan se dig 

Du kender måske korsedderkoppen hjemme fra haven eller fra ture i det fri. Korsedderkoppen lader sit spindelvæv fange fluen og pakker insektet ind i silke som en lille madpakke til senere. ​Dolomedes plantarius​ griber jagten anderledes an. 

- En ​Dolomedes​ laver slet ikke et fangstspind. Den ligger på lur mellem planterne i vandkanten og fanger selv byttet. Derfor er dens øverste fire øjne meget større, så den kan spejde efter insekter og småfisk, siger Michael Carlsen. 

Manglen på et egentligt spind har den umiddelbare konsekvens, at ​Dolomedes​ må fortære sit bytte i samme øjeblik, den fanger det. 

- Når edderkoppen angriber​ et insekt eller ​en fisk, bruger den sine lange ben til at gribe og holde fast i byttet. Så borer den sine giftkroge ind i byttet og trækker det op på et tørt sted, ​​​​​​før den begynder at æde, fortæller Michael Carlsen. 

Læs også: Jagten på Danmarks største edderkop