Sommeren er for alvor i gang, og det gode vejr lokker mange mennesker til stranden. Men en strandtur kan byde på meget mere end en dukkert. Mellem tang, sten og små vandhuller gemmer der sig et rigt dyreliv, som venter på at blive opdaget. Sommerferien er derfor en oplagt anledning til at gå på opdagelse langs de danske kyster og opleve naturen helt tæt på med en strandsafari.
Langs de danske kyster lever et rigt dyreliv, og nedenfor kan du lære nogle af de arter at kende, som du kan være heldig at møde på en strandsafari. Pak solcremen, gå på opdagelse ved vandkanten, og se, hvor mange du kan få øje på.
Almindelig strandkrabbe (Carcinus maenas)
Den almindelige strandkrabbe er en af de mest udbredte krabber langs de danske kyster. Den lever af både levende og døde dyr og er en vigtig del af livet under overfladen. Én gang om året skifter strandkrabben skal. I perioden lige efter skalskiftet er den blød og sårbar og gemmer sig, indtil den nye skal er hærdet.
Her finder du den: Kig mellem sten og blæretang i det lave vand.
Fjordreje (Palaemon adspersus) og Almindelig hestereje (Crangon crangon)
Fjordrejen og den almindelige hestereje bliver begge omkring 3-5 centimeter lange, men de ser ikke helt ens ud. Fjordrejen har gennemsigtige partier på kroppen, mens hesterejen er mere brun og fladtrykt, så den let kan presse sig ned mod havbunden.
Begge arter er en vigtig fødekilde for mange fisk. Fjordrejen bliver rød ved kogning, mens hesterejen får en lys brun farve.
Her finder du dem: Hesterejen gemmer sig på sandbunden, mens fjordrejen holder til mellem blæretang og ålegræs.
Almindelig strandsnegl (Littorina littorina)
Den almindelige strandsnegl er en lille, rund snegl på 1-3 centimeter, som lever i det lave vand langs kysten.
Strandsneglen kan klare at være over vandet i længere tid. Den lukker sit sneglehus med et lille låg, som holder på fugten og beskytter den mod at tørre ud.
Her finder du den: Kig på sten, der stikker op af vandet, eller i strandkanten ved lavvande.
Almindelig vandmand (Aurelia aurita)
Den almindelige vandmand er en af de mest kendte arter i danske farvande. I vandet er den næsten helt gennemsigtig og bevæger sig roligt gennem havet.
Vandmanden kaldes også øregople, fordi dens kønsorganer ligner små ører. Hunnerne har røde eller violette "ører", mens hannernes er hvide. Den lever af mikroskopiske organismer, som den fører ind til munden med sine mundarme.
Her finder du den: Den ses ofte tæt på kysten om sommeren og kan også ligge skyllet op på stranden.
Almindelig tangnål (Syngnathus typhle) og Stor næbsnog (Nerophis ophidion)
Tangnålen og den store næbsnog er slanke fisk med en lang, rørformet snude, som får dem til at ligne søheste.
De lange, tynde kroppe gør dem svære at få øje på. Når de står lodret mellem ålegræsset, ligner de næsten bladene på planterne og går i ét med omgivelserne.
Her finder du dem: De lever blandt ålegræs og tang langs de åbne danske kyster. Du finder dem dog ikke ved Bornholm, hvor vandet er for ferskt.
