Cecilie

HUNKATTEN CECILIE Cecilie er en ung dame der lige pludselig dukkede op på en vejstrækning og da hun havde rendt der frem og tilbage i en uges tid var der en af dem der havde set hende der tog kontakt til DB og sådan landede hun hos os. Cecilie er en meget, meget kælen dame som, hvis du falder i hendes smag, smider sig spindende i skødet på dig og bare kræver masser af fokus og kvalitetskæl. Opsøger du hende og tidspunktet ikke passer hende, ja så skal hun nok lade dig det vide, så altså en rigtig hunkat:-). Cecilie har en miaven som ikke lige er til at overhøre, ikke sådan forstået at hun miaver i tide og utide, men når hun indimellem bruger den er du ikke i tvivl om hvorfra lyden kommer. Hun har meget lidt sympati for andre katte, ja for at sige det ligeud kan hun ikke døje dem, så ingen andre 4benede i hendes nye hjem. Cecilies nye hjem indeholder en have til fri afbenyttelse, søde voksne og eventuelt større kattevante børn (+12 år). Cecilie er steriliseret, chippet og vaccineret 1. gang. En lidt selektiv kælepotte- kom og se om hun kan li' dig/jer!

Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Ring 60 67 87 17 Alle hverdage kl. 10-14
Reference: 19DK-1200
Kat, Hun
Race
Huskat
9 måneder og 4 dage
Få vejvisning, åbningstider og flere informationer omkring Fuglebjerg Internat

Godt at vide om at eje en kat

  • Katte bliver typisk 12-14 år gamle
  • Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
  • Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.

Ansvar

Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.

Trivsel 

Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.

Tilbage til oversigten