Shadow


UDEKAT- Shadow´s ejer flyttede fra sit hus, men tog desværre ikke ham med. Derfor søger han nu et hjem, hvor han er fuldbyrdet medlem af familien. Shadow er en rolig mand, som tager tingene i sit eget tempo. Han nyder at ligge midt på gulvet, hvor han kan spejde ud over sit kongerige. Der skal også være tid til lidt nus, men Shadow skal nok sige til , når han føler sig overset. Shadow kan godt bo med større børn (12+), der skal dog ikke være andre dyr i hans hjem.
Shadow skal havde mulighed for at komme udenfor, når han er faldet til i sit nye hjem.
Godt at vide om at eje en kat
- Katte bliver typisk 12-14 år gamle
- Langhårede katte har brug for pelspleje flere gange ugentligt.
- Katte er nysgerrige og legesyge dyr, som har brug for masser af aktivering for at trives.
Ansvar
Som katteejer bør du altid få din kat mærket, registreret, neutraliseret og forsikret. En ikke-neutraliseret hunkat med fri adgang til udearealer vil med stor sandsynlighed blive drægtig før eller siden. Her er det hunkattens ejer, som i sidste ende bærer ansvaret for killinger og nye kærlige hjem kan være svære at finde.
Trivsel
Den optimale måde at have kat på, er når katten har en fast indendørs base med fri adgang til udearealer væk fra trafikerede veje. Her har katten de bedste muligheder for at udfolde sin naturlige adfærd. Vælger man at holde indekat, kræver det en langt større tids- og ressourcemæssig indsats fra ejerens side. Indekatte kræver dagligt berigende aktiviteter, samvær og stimuli.
Tilbage til oversigten