Hvem passer på grisene? Det gør Astrid Ruegaard Hansen. Derfor kåres hun som Årets Dyreven 2026 for sin mangeårige indsats for at sætte de millioner af grise, der hvert år fødes i Danmark, på dagsordenen.
2026 blev året, hvor grisenes miserable forhold blev en toppolitisk dagsorden, båret frem af befolkningen og en lang række markante stemmer. Derfor har der været mange kandidater til prisen Årets Dyreven, som Dyrenes Beskyttelse har uddelt siden 1960.
Men én person har alligevel markeret sig men sin ekstraordinære insisteren på bedre forhold for grisene: Dyrlæge Astrid Ruegaard Hansen, der derfor kåres som Årets Dyreven 2026.
– Astrid var en af de første dyrlæger, der offentligt talte om forholdene i den industrielle svineproduktion. Med sin veterinærfaglige viden, integritet og store vedholdenhed har hun været en afgørende stemme for grisene, og det er derfor en stor glæde at kunne hædre hende i dag, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dokumentarer gjorde grisenes forhold tydelige
Da TV 2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene?” rullede over skærmen i 2024, blev de omfattende problemer i de danske svinestalde synlige for den brede befolkning. Astrid Ruegaard Hansen spillede en central rolle i tilblivelsen af dokumentaren, der bragte grisene ind i den offentlige samtale og skabte et nyt momentum i debatten om deres forhold.
Tilrettelægger ved KOMPAGNIET, Anna Thyrri, der stod bag dokumentaren siger:
– Astrid spillede en vigtig rolle i forbindelse med dokumentaren. Med sin dyrlægefaglige baggrund og enorme viden var hun med til at stille skarpt på vigtige problemstillinger inden for både dyrevelfærden og kontrollen med den. Astrid havde set forhold, som hun ikke kunne lukke øjnene for, og de problemer var hun med til at åbne folks øjne for i dokumentaren.
Fra kontrollant til tydelig stemme for grisene
I 2000 blev Astrid Ruegaard Hansen ansat som kontrollant i Fødevarestyrelsen. Her kørte hun fra den ene svinebesætning til den anden, hvor lidende grise snarere var reglen end undtagelsen. Der var så mange overtrædelser af lovgivningen, at hun kunne have givet indskærpelser, påbud eller politianmeldelser til hver eneste besætning, hun besøgte, fortæller hun.
Men i Fødevarestyrelsen blev hun bedt om at holde igen med både sanktioner og opfølgende kontroller.
Det betød, at arbejdet i stigende grad kom i konflikt med det løfte, hun havde aflagt som dyrlæge. Hun kunne ikke acceptere blot at sætte sin fod på grunden og sætte kryds i de rigtige dokumenter, når dyrene led. Hun sagde fra, forlod Fødevarestyrelsen og indledte det, der skulle blive en lang og sej kamp som fortaler for grisene.
Hun skrev debatindlæg, kontaktede journalister og oprettede hjemmesiden Grisensverden.dk, hvor hun formidlede viden om grises adfærd og behov.
En uundværlig forbindelsescentral
Det var gennem dette arbejde, at forfatter og tidligere modtager af prisen som Årets Dyreven Mathilde Walter Clark kom i kontakt med Astrid Ruegaard Hansen. I sit forfatterskab har hun ligeså skabt opmærksomhed om forholdene for dyr i produktion, og haft en dyrefaglig sparringspartner i Astrid Ruegaard Hansen.
– Astrid er en forbindelsescentral. Hun kender alle, hun tager initiativ, og hun insisterer på, at folk skal mødes. Selvom hun sjældent selv står i rampelyset, har hun spillet en vigtig rolle i at sætte fokus på grisenes forhold. Ingen har fortjent prisen som Årets Dyreven mere end Astrid,” siger Mathilde Walter Clark.
Mange mennesker og organisationer har sammen kæmpet for, at grisene i dag fylder mere på Christiansborg og i medierne. Her har Astrid Ruegaard Hansen spillet en nøglerolle ved at skabe forbindelser på kryds og tværs i en sag, ingen kunne løfte alene.