Dyrenes Beskyttelse arbejder ikke kun for bedre dyrevelfærd i Danmark. Vi påvirker også de internationale aftaler, der sætter retningen for fremtidens politik. På COP17-topmødet i Armenien gav arbejdet flere konkrete resultater.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for bedre forhold for dyr på mange forskellige måder. Vi hjælper dyr i nød, kæmper for bedre dyrevelfærd i Danmark og arbejder samtidig internationalt for at påvirke de beslutninger, der har betydning for dyr verden over.
For mange af de politiske beslutninger, der påvirker dyrenes liv og velfærd, bliver truffet uden for Danmarks grænser. Det gælder både EU-lovgivning og de store internationale aftaler om blandt andet natur, klima og biodiversitet. Derfor samarbejder Dyrenes Beskyttelse med andre dyreværnsorganisationer om at få dyrenes sundhed, betydning og velfærd tænkt ind, når fremtidens politik bliver forhandlet.
Det arbejde var også grunden til, at Dyrenes Beskyttelse deltog på FN's biodiversitetstopmøde COP17 i Armenien. Her mødtes verdens lande for at forhandle om, hvordan vi bremser tabet af biodiversitet og beskytter naturen.
Internationale aftaler sætter retning for den politik, der senere bliver ført i de enkelte lande. Hvis dyrenes betydning for naturen og deres velfærd skal tænkes med, skal vi være med tidligt i processen, siger Francheska Tacke, international konsulent for biodiversitet, klima og dyrevelfærd i Dyrenes Beskyttelse.
22 anbefalinger skal omsætte aftaler til handling
Et af de konkrete resultater på COP17 var lanceringen af en ny international vejledning, som Dyrenes Beskyttelse har været med til at udvikle sammen med blandt andre World Federation for Animals, Born Free Foundation og Eurogroup for Animals.
Baggrunden er en global handlingsplan om biodiversitet og sundhed, som verdens lande vedtog i 2024. Den anerkender sammenhængen mellem biodiversitet og menneskers, dyr og økosystemers sundhed. Men brede internationale aftaler gør ikke i sig selv en forskel for dyrene.
Den nye vejledning viser, hvordan bedre sundhed og velfærd for dyr også kan være med til at beskytte naturen og biodiversiteten, styrke menneskers sundhed og skabe mere bæredygtige fødevaresystemer.
Den indeholder 22 konkrete politiske anbefalinger, som regeringer og myndigheder kan bruge, når de skal omsætte aftalen til national politik. Det handler blandt andet om bedre forhold for landbrugsdyr, forebyggelse af sygdomme gennem bedre dyrevelfærd og større hensyn til vilde dyr i forvaltningen af naturen.
”Det afgørende er, hvad der sker, når landene kommer hjem. Med anbefalingerne giver vi dem konkrete redskaber til at tænke dyrenes sundhed og velfærd ind fra begyndelsen, i stedet for at det bliver noget, man forsøger at tilføje bagefter,” siger Francheska Tacke.
Politisk indflydelse foregår også i kulissen
En anden del af arbejdet foregår helt tæt på selve forhandlingsteksterne. Under COP17 var formuleringer om vilde dyrs betydning for økosystemer og for klimatilpasning undervejs i fare for at forsvinde fra aftaleteksten. Sammen med World Federation for Animals og andre organisationer arbejdede Dyrenes Beskyttelse derfor målrettet for at få formuleringerne tilbage og fastholde dyrenes plads i teksten.
Men international påvirkning foregår også mellem de formelle forhandlinger. Under topmødet lykkedes det blandt andet Francheska Tacke at bringe miljøministrene fra Zimbabwe og Belize sammen om en international erklæring, der skal styrke anerkendelsen af vilde dyrs betydning i klimaindsatsen. Belize tilkendegav efter mødet sin støtte og opfordrede andre lande i regionen til også at bakke op.
”Det internationale arbejde kan være en formulering i en tekst, som vi kæmper for at bevare, eller et møde mellem de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. Fælles for det hele er, at vi hele tiden arbejder for, at dyrene får en stærkere plads, når de store internationale beslutninger bliver truffet,” siger Francheska Tacke.
