Bag Dyrenes Beskyttelses arbejde står tusindvis af medlemmer, der ønsker at sikre gode liv for alle Danmarks dyr. Vi har talt med tre af vores mest trofaste støtter – medlemmer, der i årtier har kæmpet dyrenes sag – og spurgt dem, hvad der driver dem til at blive ved år efter år.
En dyrebeskytter er lavet af et særligt stof: Kærlighed, respekt, omsorg, tro, mod og ihærdighed er bare nogle af de værdier, vi kan tillægge de mennesker, der gør deres bedste for at forstå dyrene, give dem plads til deres naturlige adfærd og behandle dem som levende, sansende og følende væsener.
Nogle har været en del af Dyrenes Beskyttelse i årtier. Hør, hvad der driver tre trofaste medlemmer til at blive ved med at kæmpe for dyrenes velfærd.
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Kirsten: Dyr er ukomplicerede og trofaste
Kirsten Pilegaard Andersen fra Egå har været medlem af Dyrenes Beskyttelse i næsten 50 år. Hendes kærlighed til dyr opstod i barndommen, hvor hun oplevede en særlig ro i deres selskab.
- Det er meget afslappende at være sammen med dyr. De er ukomplicerede og trofaste, og der er en ro og enkelhed i samværet, som man ikke altid finder blandt mennesker, fortæller Kirsten.
Hun er særligt optaget af at hjælpe dyr i nød og sætter stor pris på Dyrenes Beskyttelses indsats for skadede dyr. Hun har flere gange oplevet, at de frivillige dyrereddere rykker hurtigt ud, når hun har ringet 1812.
- Når man ringer til jer, bliver problemet løst. Jeg bryder mig ikke om at se dyr lide, og det er godt at vide, at I altid er der for dem, siger hun.
Kirstens livssyn er præget af respekt for både dyr og mennesker, og hun mener, at vores moral afspejler sig i, hvordan vi behandler de svageste i samfundet. Her er dyr ingen undtagelse.
- Det siger noget om os som mennesker, hvordan vi behandler de dyr, der har brug for vores hjælp. Derfor bekymrer det mig, at mange dyr i landbruget lever under dårlige forhold, især grisene. Det er forfærdeligt at se, hvordan mange af dem bliver behandlet.
Kirsten er også ærgerlig over, at ’grisefabrikkerne’ har store konsekvenser for natur- og vandmiljøet.
- Det er frustrerende, at et fåtal af landmænd fortsat får lov til at ødelægge så meget, at Danmark i europæisk sammenhæng scorer bundkarakter, hvad angår vild natur og dermed også vilde dyrs overlevelsesmuligheder.
Kirsten håber, at der i fremtiden vil være større politisk fokus på dyrevelfærd i landbruget og flere ressourcer til politiet, så de bedre kan hjælpe dyr i nød.
Steen: Dyr har brug for nogen, der taler deres sag
For Steen Aldenborg fra Esbjerg, der har støttet Dyrenes Beskyttelse i over 40 år, handler støtten om noget meget grundlæggende:
- Dyr har ikke en stemme selv. De kan ikke tale deres egen sag. Derfor er det vigtigt, at nogen gør det for dem, fortæller han.
Steens kærlighed til dyr har fulgt ham hele livet, og han har særligt respekt for Dyrenes Beskyttelses indsats for tilskadekomne dyr og arbejdet med at opsøge og hjælpe dyr i nød.
- Jeg synes, det er vores pligt som mennesker at behandle dyr ordentligt og hjælpe dem, når der er brug for det. Det siger noget om os som samfund, hvordan vi behandler dyr, siger han.
Steen håber, at Dyrenes Beskyttelse i fremtiden vil få endnu mere gennemslagskraft i den politiske debat og kan bidrage til at ændre den måde, vi opfatter og behandler dyr i landbruget på.
- Der er meget fokus på grisene i øjeblikket, og det må vi ikke slippe. Det er vigtigt, at Dyrenes Beskyttelse er vedholdende på de områder, hvor tingene ikke er i orden. Og det er de bestemt ikke i mange grisestalde, siger han.
Anne Grethe: Jeg ved, at I kæmper for alle dyr i nød
Anne Grethe Andersen blev medlem af Dyrenes Beskyttelse omkring 1980, da hun som studerende var vidne til, at en hest blev misrøgtet.
- Episoden rørte mig dybt. Jeg har altid haft et stort hjerte for dyr, og jeg kan ikke tåle at se dem lide. Dér besluttede jeg mig for at blive medlem i Dyrenes Beskyttelse, for jeg ved, at I hjælper og kæmper for alle dyr i nød, siger hun.
Anne Grethes passion for dyr og deres velfærd stammer fra en personlig overbevisning om, at de har ret til at blive behandlet med respekt og omsorg. Gennem årene har hun fulgt Dyrenes Beskyttelses arbejde tæt, og hun sætter især pris på indsatsen for de dyr, hvis ejer af den ene eller anden grund ikke længere kan tage sig af dem.
- Det er vigtigt, at nogen tager sig af de dyr, men det er også vigtigt at gøre det med værdighed over for de personer, der ikke længere er i stand til at passe deres kæledyr eller dyr i stalden. Det oplever jeg, at I gør hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller hun.
Anne Grethe er også optaget af den biodiversitetskrise, vi er vidner til i disse år. Og hun finder det trist, at så mange arter er presset eller uddør. Hun håber, at der i fremtiden vil være mere politisk vilje til at beskytte dyr bedre – også i landbruget.
- Når vi kalder Danmark for et velfærdssamfund, bør det også gælde for dyrene. Jeg drømmer om, at vi bliver bedre til at se dyr som levende væsner og ikke bare produktionsenheder. Det er gået over gevind i landbruget, hvor der bliver produceret så mange dyr, at det ikke er muligt at drage omsorg for dem. Det er på tide, at politikerne tager ansvar, og jeg håber, at mit bidrag til Dyrenes Beskyttelse kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning.
Læs også: Flemming Sørensen: Derfor er jeg frivillig
Takket være medlemmer som Anne Grethe, Steen og Kirsten kan Dyrenes Beskyttelse fortsætte kampen for at sikre bedre dyreliv for alle dyr i Danmark.
