Hundende Bino og Mille i grønne omgivelser.
Bino og Mille er to af de hunde mange hunde, der hvert år forsømmes og svigtes. Heldigvis tog deres liv en drejning, og i dag bor de hver især hos en kærlig familie. Foto: Cathrine Cocks/Dyrenes Beskyttelse

Efter et liv uden omsorg: To triste skæbner finder langsomt vej til kærlighed og tryghed

Hundene Bino og Mille har levet i skyggen af andres svigt. Med tålmodighed og omsorg lærer de nu, at verden også kan være god.

Skrevet af:
Anders Hauge Christensen

Den ene havde skader på huden efter mange år med ubehandlede infektioner - den anden kæmper for at finde ro i sindet. For nylig ankom hundene Mille og Bino til Nordjyllands Internat efter et liv uden kærlighed, varme og menneskelig kontakt. 
 

De bar tydelige spor efter mange års forsømmelse, og internatets personale og de frivillige har arbejdet intenst for at hjælpe dem med pleje, omsorg og tålmodighed - så de kan få den tryghed, de aldrig har kendt.

Men rejsen mod et trygt liv er lang. For dyr som Mille og Bino kræver det ikke kun omsorg - det kræver ressourcer, tid og støtte. 

Se Mille og Binos udvikling i videoen herunder.