I fire dage kunne entreprenør Nicholas Christensen høre en kat miave fra et nedlagt landbrug på Stevns. Da en lille killing endelig dukkede frem, førte den ham til sin døde mor. Det blev begyndelsen på redningen af lille Oreo, som nu har fået en ny chance hos Dyrenes Beskyttelse.
Midt mellem store maskiner og lyden af gamle mure, der rives ned, hører entreprenør Nicholas Christensen pludselig en insisterende mjaven. Han afbryder nedrivningsarbejdet og forsøger at kalde katten til sig, men den holder sig i skjul. Det er mandag morgen i slutningen af september, og som dagene går, hører han flere gange den hylende kat fra gemmerne på det nedlagte landbrug på Stevns. Først torsdag sker der noget.
Det fortæller Nicholas Christensens hustru Bente Jacobsen, der har sagt ja til at fortælle historien om redningen af den lille killing.
- Efter fire dage dukkede der pludselig en killing frem, og min mand satte sig straks ned til den. Den var lille bitte og begyndte nærmest med det samme at kravle op ad ham for at finde tryghed, siger hun.
En død kattemor
Efter kort tid begynder den lille plettede killing at gå over mod en lade, men bliver samtidig ved med at se sig tilbage. Nicholas Christensen får en fornemmelse af, at killingen vil have ham til at følge med, så det gør han, og killingen sætter kursen mod en gammel lade:
- Min mand ville gerne sikre sig, at der var nogen til at passe på killingen, inden han kørte hjem, men da han kom ind i laden, fandt han missemor liggende død på gulvet. Nogle af hans kolleger fortalte, at de også havde fundet nogle døde killinger i løbet af den tid, de havde arbejdet på gården. Her besluttede min mand sig for at tage killingen med hjem, så den ikke skulle ligge alene og mjave efter sin døde mor og søskende en nat mere, fortæller Bente Jacobsen.
Inden Nicholas Christensen kører hjem med killingen, sørger han og kollegerne for, at den døde kattemor bliver begravet et fint sted på grunden. Herefter finder han sin sikkerhedshjelm frem og forer den med et håndklæde, så den lille killing kan sidde der, mens turen går hjem til Møn.
- Det var en meget lille og mager killing, min mand kom hjem med. Jeg skyndte mig derfor at finde mad og vand frem til den, men den ville hverken spise eller drikke. Vi har tidligere haft små killinger, som vi skulle lære at spise, men jeg kunne ikke få noget i den. Jeg besluttede derfor at ringe til 1812, for jeg var ikke sikker på, at killingen ville overleve, hvis han blev hos os uden at ville spise og drikke, husker Bente Jacobsen.
Så sød som kiks
Det bliver aftalt, at killingen bliver hos familien på Møn natten over, og så vil de selv køre den til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde dagen efter. Den lille hvide og gråstribede killing tager hurtigt familien med storm:
- Hele natten sov han hos os pakket ind i et tæppe, som gjorde ham rolig og tryg. Mine børn blev hurtigt rigtig glade for killingen, som min søn Mahlias døbte Oreo, fordi den var lige så sød som en Oreokiks. Han blev derfor rigtig ked af det, da jeg sagde, at vi ikke kunne beholde Oreo, fordi han var så lille og havde brug for hjælp, som vi ikke kunne give ham, fortæller Bente Jacobsen og tilføjer:
- Min søn og jeg besluttede, at vi ville skrive et brev, hvor der stod, at han hed Oreo, og at Dyrenes Beskyttelse skulle passe rigtig godt på ham, fordi det var rigtig vigtigt for Mahlias.
Næste morgen afleverer de så Oreo og det fine brev til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde. Her kan dyrlægen heldigvis konstatere, at killingen er cirka fire uger gammel, men fin stand efter omstændighederne. Efter et sundhedstjek bliver Oreo derfor hurtigt sendt ud til en plejefamilie, som passer ham, indtil han er klar til adoption. Hos familien på Møn fylder den lille killing dog meget i tankerne:
- I ugerne der er gået, siden vi afleverede Oreo, har vi været rigtig bekymrede over, om han nu overlevede, men for nogle dage siden, blev vi ringet op og fik at vide, at han netop havde været til sundhedstjek hos internatets dyrlæge, og at han havde det godt, siger Bente Jacobsen.
Oreo er stadig i pleje, men når han er klar til adoption, vil han blive lagt op på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Det kan dog ende med, at han allerede har fundet sin familie:
- Vi kunne nok godt finde på at adoptere ham en dag, konstaterer Bente Jacobsen.
Kort video
