Ny opgørelse viser, at den danske ulvebestand er vokset fra syv til elleve kobler. Samtidig viser et nyt tysk studie, at ulve i tætbefolkede områder aktivt forsøger at holde afstand til mennesker. Det er vigtig viden, når vi skal lære at leve med den voksende bestand, mener Dyrenes Beskyttelses zoolog Michael Carlsen.
Den danske ulvebestand fortsætter med at vokse. I en ny foreløbig opgørelse fra DCE ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus er der i denne sæson registreret 11 ulvekobler mod syv sidste år. I år er der desuden registreret mindst 6o hvalpe mod 45 sidste år.
For zoolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse gør den voksende bestand det endnu vigtigere, at vi finder gode måder at sameksistere med ulven på i den danske natur.
- Ulven er en del af den danske fauna, og vi har nogle internationale forpligtelser over for den. Når bestanden vokser og ulvene spreder sig til flere dele af landet, sætter det en ekstra fed streg under, at vi skal finde gode måder at sameksistere med ulven på, fortæller han.
- Den danske ulvebestand er foreløbigt beregnet til 77 ulve i overvågningssæsonen 2026/2027. Det er en stigning fra 49 i sæsonen 2025/2026. Tallet 77 beror dog ikke på en optælling af identificerede ulve, men derimod en beregning, som laves ved at gange antallet af ulvepar, der har fået hvalpe, med syv.
- I 2026 har mindst 11 ulvepar fået hvalpe, det er fire flere end året før. Der er registreret mindst 60 hvalpe, mod mindst 45 i 2025. Ulveovervågningen har desuden dokumenteret 15 ulverevirer, som er ét mere end året før. Et revir er et område, hvor ulve har etableret sig, men ikke alle revirer rummer et par med hvalpe.
Opgørelsen er foreløbig, da overvågningssæsonen løber fra 1. maj til 30. april, vil det endelige tal for 2026/2027 først foreligge efter april 2027. Antallet af registrerede hvalpe kan stige, hvis flere bliver opdaget, mens nogle hvalpe ikke vil overleve deres første år.
Kilde: Notat fra DCE ved Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus
Forsigtighed sikrer overlevelse
Men sameksistens betyder ikke nødvendigvis, at mennesker og ulve skal komme tættere på hinanden. Tværtimod er det vigtigt, at ulvene fortsat holder afstand til mennesker.
Det er netop, hvad et nyt tysk studie peger på. Her har forskere gennem ti år fulgt 18 ulve i områder af Nordtyskland, der på mange måder kan sammenlignes med det danske landskab.
Ligesom i Danmark lever ulvene her tæt på mennesker, veje, landbrug og bebyggelse. Studiet giver derfor et indblik i, hvordan ulve kan leve i et tætbefolket landskab uden nødvendigvis at opsøge mennesker.
Forskerne fandt blandt andet, at ulvene i høj grad undgår mennesker i dagtimerne, søger skjul i tæt vegetation og er mere aktive efter mørkets frembrud. Studiet peger dermed på, at ulvene tilpasser deres adfærd for at minimere møder med mennesker.
Ifølge Michael Carlsen er det ikke overraskende.
- Det er et studie, der bekræfter, hvad vi allerede ved. Man kan sige, at ulven er blevet trænet op igennem hele Europa til at være enormt forsigtig med mennesker. Den ved, at jo mere forsigtig, den er, jo større er sandsynligheden for at overleve, fortæller han.
Ulve opsøger ikke mennesker
At en ulv bliver set tæt på bebyggelse, er derfor ikke nødvendigvis et tegn på, at den søger mennesker. Ulve er tilpasningsdygtige dyr, som kan færdes i menneskepåvirkede landskaber, samtidig med at de forsøger at undgå os.
- Der er selvfølgelig de ulve, du kan møde i naturen, ligesom du kan med alle mulige andre vilde dyr. I forhold til dem tænker jeg, at ulvestudiet kan være med til at skabe noget tryghed, fordi det med al tydelighed viser, at ulve ikke er opsøgende overfor mennesker. De vil faktisk allerhelst undgå dig, siger Michael Carlsen.
Han mener samtidig, at ulvestudiet kan være med til at nuancere et billede af ulven, som ofte fylder i debatten.
- Det taler imod det billede, der nogle gange bliver tegnet af, at Danmark ikke er et sted, hvor ulve kan leve. For det er jo netop det, vi ser i Tyskland: Ulvene kan godt leve i et tætbefolket landskab, hvor de har mennesker, veje, landbrug og byer omkring sig. Det afgørende er, at de holder afstand til mennesker.
Tilpasningsdygtig – men stadig sky
At ulve kan leve tæt på mennesker, betyder ikke, at de nødvendigvis bliver fortrolige med os. Tværtimod viser studiet, at ulvene tilpasser deres døgnrytme og opholder sig steder, hvor risikoen for at møde mennesker er mindre.
Det er en vigtig egenskab, mener Michael Carlsen. For selv om ulven er et tilpasningsdygtigt dyr, er det afgørende, at den fortsat reagerer på mennesker ved at holde afstand.
- Studiet understreger, at ulven er et tilpasningsdygtigt, men som udgangspunkt ret sky og forsigtigt dyr, og det er et rigtig godt udgangspunkt. Vi ønsker nemlig ikke at komme derhen, hvor de bliver fuldstændig ligeglade med mennesker.
Hvis ulve på et tidspunkt skulle blive så vant til mennesker, at de begynder at opholde sig tæt på huse eller ikke reagerer på os, kan der blive behov for en plan for at genoprette afstanden. Michael Carlsen har tidligere peget på, at man kan afskrække ulve ved eksempelvis at bruge gummikugler, som ikke dræber, men som lærer dem, at mennesker skal holdes på afstand. En sådan plan er dog ikke aktuel i Danmark i dag.
- Lige nu er der ikke nogen grund til at afskrække ulvene i Danmark, for de er allerede helt vildt bange for mennesker og vores adfærd. Det ser vi blandt andet ved, at de er nataktive, hvilket ikke er normal adfærd for en ulv. Den er kommet af, at de har lært, at natten er det tidspunkt på døgnet, hvor de undgår at møde os, forklarer zoologen.
Hvis vi i dag ser ulve for tæt på mennesker, som den såkaldte problemulv ved Nørre Nebel i Vestjylland, skyldes det med al sandsynlighed, at de er blevet fodret af mennesker og dermed har lært at forbinde os med mad i stedet for frygt.
Studiet understreger, at ulven er et tilpasningsdygtigt, men som udgangspunkt ret sky og forsigtigt dyr, og det er et rigtig godt udgangspunkt. Vi ønsker nemlig ikke at komme derhen, hvor de bliver fuldstændig ligeglade med mennesker.
Michael Carlsen, zoolog hos Dyrenes Beskyttelse
Flere ulve kræver forståelse – ikke frygt
For Michael Carlsen er det derfor vigtigt, at den voksende ulvebestand ikke automatisk bliver koblet sammen med en voksende konflikt mellem ulve og mennesker.
- Den danske natur kan sagtens rumme flere ulve, også flere end dem, vi har nu. Jeg synes, det er positivt, at vi ser, at ulvene trives i den danske natur, for de store rovdyr spiller en vigtig rolle i naturen, hvor de på visse områder er med til at forme byttedyrbestandene.
Det tyske studie kan ikke i sig selv fortælle, hvordan alle ulve i Danmark vil opføre sig. Men det giver et indblik i, hvordan ulve kan leve i områder med mange mennesker uden af den grund at opsøge dem.
For Michael Carlsen er det netop den balance, der er vigtig: Ulven skal kunne tilpasse sig et landskab, hvor mennesker fylder meget, samtidig med at den fortsat reagerer på mennesker ved at holde afstand.
- Forskerne fulgte 18 ulve i Tyskland ved hjælp af GPS-halsbånd. Ulvene blev fulgt i perioden 2009-2020.
- GPS-dataene viste, hvor ulvene bevægede sig, og hvornår på døgnet de var aktive. Forskerne sammenholdt derefter ulvenes bevægelser med blandt andet veje, byområder og områder med tæt vegetation.
- På den måde kunne de undersøge, om ulvene ændrede deres adfærd i områder med meget menneskelig aktivitet – og om de gjorde større brug af afstand, skjul og nattens mørke for at undgå mennesker.
Kilde: How to stay wild in a highly domesticated landscape? Spatiotemporal behaviour of wolves in Germany