Hasselmus i træ
Hasselmusen lever det meste af sit liv oppe i buske og træer og sætter sjældent poterne på jorden. Derfor rammer tabet af buskads, underskov og vilde hegn den pjuskede syvsover hårdt. Foto: Michel Viard / Getty Images

Hasselmusen er naturens kvalitetsstempel

Den sover gerne syv måneder om året. Sætter i lange perioder ikke poterne på jorden. Og så fik den engang sin egen bro til 18 millioner kroner, som den ikke ville bruge - til at begynde med.

Skrevet af:
Stig William Nissen

Men hasselmusen er slet ikke nogen diva. Eller mus for den sags skyld. 

Hasselmusen er en lille gnaver i dyrefamilien af syvsovere, og så er den historien om meget af det, der er gået galt i den danske natur; en direkte afspejling af, hvad der sker, når man fjerner dyrenes naturlige levesteder. Derfor hører hasselmusen også til én af Danmarks mest truede pattedyr.

Fokus: Månedens truede dyr

Den danske natur er i krise. Vores vilde dyr mangler levesteder, og arterne er under massivt pres fra årtusinders menneskelig aktivitet med blandt andet intensivt land- og skovbrug, overfiskning og forurening. Samtidig griber klimaforandringerne dramatisk ind i dyrenes liv og ændrer deres levesteder og adgang til fødekilder.

Derfor sætter Dyrenes Beskyttelse hver måned fokus på et truet dyr. I januar måned handler det om hasselmusen, der er klassificeret som truet (EN) på Den Danske Rødliste. Det betyder, at den er i meget stor risiko for at uddø i naturen, og den er ikke alene.

Ifølge Den Danske Rødliste, så er:

•    403 arter forsvundet fra den danske natur (RE).
•    387 arter kritisk truede (CR) med ekstremt høj risiko for at uddø.
•    688 arter truede (EN) med meget stor risiko for at uddø.
•    857 arter sårbare (VU) med stor risiko for at uddø.

Biolog i Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen, kalder det tragisk, at vi risikerer at miste hasselmusen – ligesom det er tragisk, at vi er ved at miste en lang række andre dyr, der også burde være en del af den danske fauna.

- Vores natur tilbyder ikke længere de forhold, der kan sikre livsgrundlaget for ret mange arter. Hasselmusen kan dog spille en rolle som symbol for tilbagegangen, da vi mennesker jo er sådan indrettet, at en storøjet, pelset og gennemnuttet syvsover rammer os hårdere, end når en lille, ottebenet og aldeles utiltrækkende mosskorpion er ved at forsvinde fra de danske skove af en del af de samme årsager som hasselmusen, siger han.

Hasselmusen er nogenlunde på størrelse med en voksen mands tommelfinger og kan for det utrænede øje ligne et mini-egern på grund af sin lange buskede hale, som den bruger som balancepind, når den kravler rundt i krat og træer.

Milde vintre og skovbrug presser syvsoveren

Om sommeren spiser den sig tyk i primært i knopper, skud, blomster, nødder, bær og frugter. Når vinteren kommer med sin knaphed på føde, ruller den sig sammen i en kugleformet rede, den har bygget af blandt andet blade, græs og mos. Der sover den indtil foråret. 

Hvis altså ikke klimaforandringernes milde vintre vækker den.

- Klimaændringerne ’ryster posen’, og det tvinger hasselmusene til at omstille sig til de ændrede forhold i deres miljø. Måske kan de, måske kan de ikke. Det afhænger af et samspil mellem mængden af nedbør, som kan gøre det svært at finde den rigtige føde, fødemuligheder ved opvågningen og konkurrencen om føden i forhold til tætheden af bestanden, siger Michael Carlsen.

Alt for lidt sammenhængende natur med de rigtige betingelser og intensivt skov- og landbrug har også fjernet hasselmusens levesteder. 

I den erkendelse byggede man tilbage i 2018 en bro – såkaldt faunapassage - til 18 millioner kroner over motorvejen mellem Odense og Svendborg. Broen skulle gøre det muligt for hasselmusen og andre pattedyr at bevæge sig frit mellem sine levesteder.

Byggeriet af broen skabte imidlertid stor debat. Ikke mindst fordi hasselmusen ikke brugte broen i de første år. Men som det ofte forholder sig med naturen, så tager det tid med at høste frugterne af gode tiltag. Det er nemlig siden dokumenteret, at hasselmusen bruger broen flittigt.

Hasselmus i mørk skovbund
Syvsovere er en familie af små gnavere, som sover vintersøvn i op til otte måneder. De er nataktive, lever skjult i krat og hule træer – og kendes på store øjne, runde ører og ofte busket hale. Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover. Foto: Charlie Fayers/Getty Images

Skal hasselmusen vågne op til gode nyheder?

Det behøver heldigvis ikke at koste millioner at hjælpe den truede hasselmus i den danske natur. Der er flere ting, som den enkelte kan gøre for at forbedre den lille syvsovers muligheder for overlevelse.

Støder din grund op til en skov eller et vildthegn – eller har du skov på din grund, kan du bygge en redekasse til hasselmusen. Desuden kan du også hjælpe forskerne med at blive endnu klogere på, hvor den sky hasselmus lever. Læs meget mere lige her.

Og hvem ved, måske vågner hasselmusen op til gode nyheder i foråret. 

Efter nytår skal Folketinget vedtage Danmarks første natur- og biodiversitetslov. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der bliver tale om en ambitiøs lov, som sikrer at de truede dyrearter får habitater at leve og udfolde sig i.