Svaner er ikke blege for at indgå i et raskt slagsmål om mage, mad og territorium. Det kan se voldsomt ud, men det er ganske naturlig adfærd.
Foråret er over os, og påsken står snart for døren. Vejret inviterer forhåbentligt til en tur ud i det fri, hvor man kan opleve vores nationalfugl, knopsvanen. Dog kan det blive en aggressiv forestilling, da svanen er et meget territorielt dyr.
Det er særligt hansvanerne, der giver den gas, når mad, mage og territorium skal fordeles og beskyttes. Det er helt naturlig adfærd for svanerne, men vi mennesker finder det ofte bekymrende voldsomt, når to hansvaner toppes.
Derfor får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 hvert år opkald fra bekymrede borgere, der er bange for svanernes ve og vel. Mange af opkaldene handler om svaner, der enten er kommet til skade, helt udmattede eller gemmer sig fra sin modstander. Selvom det for os mennesker kan virke ekstremt, så er det ikke usædvanligt for dyrene.
- Det er helt normalt, særligt i starten af foråret, at svanerne kommer i slåskamp med hinanden. Det kan se brutalt ud, og vi kan godt forstå, hvis nogle undrer sig over, hvorfor vi som udgangspunkt ikke sender en dyreredder til stedet. Det skyldes, at det er naturlig opførsel for svanerne, forklarer biolog og vildtplejeansvarlig hos Dyrenes Beskyttelse, Peter Gravlund Nielsen.
Læs også: Monogame overlevere med flyvebesvær: Sådan er svanerne
Vind eller forsvind
Når svanen går til angreb mod sine artsfæller, kan det ofte medføre skader og i nogle tilfælde døden. Slagsmålet starter med, at svanen intimiderer modparten ved at puste sig op, rejser vingerne for at se større og mere truende ud og laver hvæsende lyde.
Virker det ikke, ender det i fysisk kamp. Her bruger de næbbet til at hakke og bide efter hinanden. De kan også prøve at trække fjenden under vandet ved at bide sig fast i halsen eller ryggen.
Kampen ender som regel med, at den svageste svane trækker sig tilbage. Hvis du overværer en kamp mellem to svaner, skal du ikke forsøge at lægge dig imellem eller blive indblandet på anden vis. Det er ekstremt sjældent, at de tager varig skade, men ofte har de brug for ro og hvile efterfølgende til at komme sig.
Dyrenes Beskyttelses biolog opfordrer i stedet til, at man bliver og observerer fuglene. På den måde får man en oplevelse af, hvordan naturen også kan være.
Læs også: Ledninger og lygtepæle: Ungsvanerne får ikke altid en flyvende start
- Der er meget, vi her hos Dyrenes Beskyttelse kan gøre for at øge dyrevelfærden for vores vilde dyr, men at blande os i knopsvanernes naturlige adfærd er ikke en af dem. Selvom slagsmålene er voldsomme, er de helt normale i svanernes kamp for mage, mad og territorium, fortæller Peter Gravlund Nielsen videre.
I 2024 fik Dyrenes Beskyttelse 2.694 opkald fra dyrebeskyttere om svaner. Oplever du dyr, som, du frygter, er i nød eller er kommet til skade, kan du døgnet rundt søge råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
