Viben er en folkekær forårsbebuder. Men det intensive moderne landbrug gør det vanskeligt for fuglen at yngle i Danmark. Derfor er vadefuglen blevet et trist symbol på tabt natur.
Med sin akrobatiske, flaksende flugt på forårshimlen og sit karakteristiske ”skrig” er viben kendt som et opmuntrende tegn på, at vinteren omsider har sluppet sit tag.
Men knap så opmuntrende er det, at den folkekære forårsbebuder er i frit fald i den danske natur. Antallet af ynglende viber under danske himmelstrøg er gået kraftigt tilbage i løbet af de seneste 50 år, og det gør viben til en truet dansk ynglefugl.
En tragedie for fuglen med den metallisk grønglinsende ryg, strittende fjertop og hvide bug, mener Michael Carlsen, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse.
- Viben er en af de fugle, som mange danskere kender - eller kendte. Den er ofte meget synlig i landskabet med sin højlydte parringsflugt og sine støjende udfald mod alle trusler, hvad enten det er en rørhøg eller et menneske, der bevæger sig på dens område. Den optræder derfor i et væld af sange, bøger og film som en sand forårsbebuder, siger han.
Afhængig af vand og store græssende dyr
Viben trives i åbne landskaber på marker, afgræssede enge og fugtige strandenge, hvor den hovedsageligt lever af insekter, snegle og regnorme, som den behændigt stamper op af jorden - og den slags vibevenlige levesteder er der efterhånden blevet meget langt imellem. De har måttet vige for det moderne, industrielle landbrug.
- Viben yngler i lav vegetation på større, åbne og ofte fugtige områder. Den rammes derfor hårdt af manglende vand i landskabet samt tilgroning – det vil sige det, som i landbrugslandet er resultatet af dræning, dyrkning og manglen på store, græssende dyr, siger Michael Carlsen.
Viben ankommer typisk til Danmark i slutningen af februar, når de danske ynglefugle vender hjem. Opstår der pludselig frost i det tidlige forår, trækker viben gerne lidt sydpå igen for så at vende tilbage senere på foråret. Derfor betragtes viben som en såkaldt vejrtrækker ligesom for eksempel sanglærken.
Bedre levesteder skal redde viben
Ifølge Dansk Ornitologisk Forening var der i midten af 1800-tallet op mod 150.000 ynglende par i Danmark. I 1970’erne var tallet faldet til kun 25.000 par, og ved seneste optælling i 2025 var der under 14.000 ynglepar – og alt tyder desværre på, at udviklingen fortsætter.
Skal viben fortsat kunne kalde foråret i gang, kræver det, at vi forbedrer dens levesteder i naturen, mener Michael Carlsen.
- Naturgenopretning med mere naturlig hydrologi, det vil sige at få naturligt vand tilbage, og mere græsning vil gavne viben, siger biologen.
Netop nu er forhandlingerne i Folketinget om Danmarks første natur- og biodiversitetslov i fuld gang. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der bliver tale om en ambitiøs lov, som sikrer, at viben og de øvrige truede dyrearter får habitater at leve og udfolde sig i.
