Mogens Callesen og resten af indbyggerne i Rislev oplever, at stank, tung trafik og ammoniakudledning fra den store svineproduktion præger hverdagen. Nu frygter de en udvidelse, der vil fordoble produktionen.
Når den tidligere biologilærer Mogens Callesen bevæger sig ud i Karrebæksmindefjord i sin lille båd, er det ikke kun for at finde ro på det stille vand. Han sejler for at fange fisk. Eller det gjorde han i hvert fald engang. Men noget har ændret sig de seneste år.
- Der er ikke så meget som en skrubbe at fange længere, fortæller han og anslår, at det må være omkring to år siden, at han sidst har fanget en fisk i fjorden.
Mogens Callesen er ked af tilstandene i de indre farvande, der har gjort, at han ikke længere tager ud og fisker. I stedet bruger han nu noget af sin tid som formand for den lokale Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså, hvor han arbejder på at stoppe udvidelsen af hans nabos konventionelle svinestald.
Svinebesætningen med i omegn af 29.000 grise ligger kun 900 meter fra den pensionerede biologilærers hus.
For 40 år siden flyttede Mogens Callesen med sin kone og deres lille nyfødte datter til den naturskønne landsby Rislev lidt uden for Næstved på Sydsjælland. Området er kendt for sin sårbare natur med mange vandhuller og åer, hvor der blandt andet lever fredede arter som vandsalamandere og forskellige frøer.
Da parret flyttede ud på landet, vidste de godt, at det var forbundet med lugt, men dengang var nabogården ejet af en anden landmand, der havde omkring 500 grise.
- Selvfølgelig lugter der en smule, når man flytter på landet. I starten var vi ikke belastet, og vi oplevede ikke nogen gener fra svinestalden den første tid, vi boede i byen. Men det har forandret sig, fortæller Mogens Callesen.
Som nabo til 29.000 grise og én af Danmarks største landbrugsvirksomheder ser virkeligheden i dag markant anderledes ud. Tung trafik, stank fra den intensive svineproduktion og kraftigt algevækst fra udledningen af ammoniak er blevet hverdag på Mogens Callesens lille hjørnegrund i Rislev.
Vi frygter, at udvidelsen kommer til at betyde dobbelt af alt. Lugtgenerne, transporten og udledningen. Det vil være et stort tab for vores lille landsby
Mogens Callesen, nabo til stor svinestald i Rislev
Politianmeldte svineproducenten
Mogens Callesen og hans kone står med en følelse af afmagt, fordi de ikke føler, at de bliver hørt. Det var blandt andet tilfældet, da de politianmeldte nabo-svineproducenten for at have døde dyr liggende fremme i august 2024.
- Vi har anmeldt landmanden for at have døde dyr liggende og flyde på sine affaldspladser. De skal være i lukkede containere, og det er de ikke. Gennem halvanden måned har vi fotograferet hver dag og fundet, at han havde døde dyr liggende. Eller også hang de ud af hans containere, siger Mogens Callesen.
Han forklarer, at politiet henvendte sig til kommunen, som kontaktede svineproducenten, der fik at vide, at der ville komme et uanmeldt kontrolbesøg to dage senere og et bødeforlæg. Men sagen er ikke afgjort endnu. Og Mogens Callesen er bekymret for, at bøden i sidste ende vil blive nedsat, fordi der er gået så lang tid.
- Systemet i sig selv er lavet på en måde, så det er mindst muligt skadeligt for landmanden. Det ryster mig i den grad, når jeg nu ved, hvor mange gange vi har anmeldt ham til politiet eller til kommunen. Men det virker som om, at der er nogen, der har lidt mere magt, end jeg har i det her, fortæller Mogens Callesen opgivende.
Generne fra svineproduktionen er i forvejen slemme, men snart frygter han og hustruen, at det vil blive endnu værre. For nu har naboen fået godkendelse til at udvide produktionen til det dobbelte.
En landsby siger stop
Med svinebesætningens miljøgodkendelse kan landmanden bygge en stald, der er i samme størrelse som den, han har i forvejen. Det er noget, der bekymrer både Mogens Callesen og resten af indbyggerne i den lille by Rislev.
- Vi frygter, at udvidelsen kommer til at betyde dobbelt af alt. Lugtgenerne, transporten og udledningen. Det vil være et stort tab for vores lille landsby, der allerede i forvejen står sammen mod svineproducentens gener, siger Mogens Callesen.
Både han og hans kone er aktive i den lokale miljøforening og er blevet en slags talspersoner for landsbyens modstand mod udvidelsen af svinebesætningen. De mærker begge tydeligt frustrationen over svineproduktionen fra de andre indbyggere i området.
- Folk ringer eller skriver og spørger, om vi har husket at sætte vores tøj ind, når det lugter grimt. Eller de skriver, at de ikke kan sove med vinduerne åbne om natten, fordi han også lufter ud fra stalden der, fortæller Mogens Callesen.
Landsbyens frustration blev for første gang tydelig i august 2023, da den nystiftede miljøforening arrangerede en stor demonstration sammen med Greenpeace mod udvidelsen af landmandens svinestald og hans benyttelse af den såkaldte ’matrikelfinte.’
Efter demonstrationen i 2023 besluttede daværende miljøminister Magnus Heunicke at lukke hullet i lovgivningen for matrikelfinten. Men desværre virkede den nye lov ikke med tilbagevirkende kraft, som borgerne i Rislev ellers følte, at de var blevet lovet, at den ville. Lovændringen fik derfor ingen reel betydning for udvidelsen af den lokale svinestald i Rislev, og det fik borgerne til at gå på gaden endnu engang i februar 2024.
En svineproducent har en maksimal begrænsning for udledning af kvælstof og lugt. Den begrænsning er bestemt af lovgivningen og knytter sig til den matrikel, som produktionen foregår på. Men med matrikelfinten kan producenten opdele sin husdyrbedrift i to matrikler. På den måde kan man undgå, at forureningen fra de to produktioner skal regnes sammen og undgå en samlet vurdering af miljøforureningen. Derved kan producenten udlede dobbelt så meget.
Kilde: Greenpeace
Som det ser ud nu, har svineproducenten altså stadig lovhjemmel til at udvide sin produktion. Men selvom Mogens Callesen godt kan føle, at det virker som en tabt kamp, er han glad for, at den lille landsby kæmper og står sammen om at sige stop. Han tror på, at deres kamp nok skal betale sig en dag.
- Her i landsbyen er vi enige om, at det er så åbenlyst forkert, at han kan få lov til at oprette en ny forurenende fabrik, uden at han overhovedet skal stå til ansvar for, hvor meget den udleder.
Han understreger, at han ikke mener, at problemerne med svineindustrien i Danmark udelukkende er producenternes skyld i det store billede.
- Jeg er voldsomt irriteret over, at han har lov til at lave den her udvidelse. Men måske skulle man slet ikke bebrejde landmændene så meget. For i princippet, så følger de fleste landmænd vel lovgivningen - med få afvigelser. Så det er jo lovgivningen, der er problemet. Og dem, der påvirker lovgivningen, siger han.
Den gamle biolog læner sig tilbage i sin havestol og tænder en cigaret. Han drømmer stadig om at fange en fisk i fjorden igen en dag, men tvivler på, om det er realistisk.
- Måske kan jeg tage båden frem om 15 år, når miljøet i vandet forhåbentligt er blevet lidt bedre igen. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg selv kommer til at opleve at fange en fisk igen. Men jeg håber, at mine børn en dag i fremtiden vil opleve det og sende mig en tanke, hvor end jeg nu befinder mig henne, siger han og smiler.
- Formand for Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså
- Bor i landsbyen Rislev med sin hustru
- Uddannet biolog
- Pensioneret gymnasielærer
