Hunde hjælper med at holde hjernen skarp og livsstilen mere aktiv hos personer over 50 år, viser et nyt studie. Dyrenes Beskyttelse opfordrer ældre borgere til at overveje adoption af en internathund, der matcher både livsstil og alder.
Menneskets bedste ven er meget mere end blot en god ledsager i livet. Et nyt studie viser, at livet med hund kan give ældre mennesker mere social kontakt og et langsommere mentalt forfald. Kort sagt: Hundeejere ældes i et mere nedsat tempo end dem uden firbenet følgeskab.
Studiet, der er foretaget af schweiziske forskere, viser, at der er en række fordele ved at have hund. Blandt andet oplever hundeejere et markant langsommere fald både i hukommelse og sproglig formåen over tid sammenlignet med personer uden kæledyr. Især viste hundeejere mellem 50 og 99 år at klare sig bedre i både korttids- og langtidshukommelsestests.
En af årsagerne til, at en hund kan give kognitive fordele, hænger sammen med de daglige gåture, hvor hunden luftes. Her vil ejeren ofte møde andre mennesker, og både motion og social kontakt er kendte faktorer, der kan bremse kognitiv tilbagegang. En hund kan desuden være med til at dæmpe stresshormonet kortisol og sænke blodtrykket hos ejeren.
Mens forskningen peger på klare helbredsmæssige fordele, har omkring 500 hunde på Dyrenes Beskyttelses internater hvert år brug for et nyt, trygt hjem. Derfor kan det være værd at overveje at adoptere en hund – især hvis man som ældre vil åbne sit hjem for en firbenet ven.
- Det kan være en god ide for folk over 50 år at adoptere en hund. Med det rette match får hunden et godt hjem, og hvis både hund og ejer er senior, kan de følges ad i nogenlunde samme tempo, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Forskningsartiklen er udgivet den 30. maj 2025 i tidsskriftet Nature.
I alt blev 16.582 personer mellem 50 og 99 år fra 11 europæiske lande fulgt i over 18 år som del af det europæiske forskningsprojekt SHARE (Survey of Health, Ageing and Retirement in Europe).
Det er et schweizisk studie, der er tilknyttet flere universiteter og forskningscentre i landet, og forskerholdet er tilknyttet Swiss Centre of Excellence in Life Course Research (LIVES).
Studiet viste, at den kognitive udvikling var mere positiv hos både hunde- og katteejere. Der var ingen signifikant forskel hos personer, der havde fugle eller fisk.
En seniorhund kan være den perfekte ledsager til de livserfarne – og til ensomme
Seniorhunde kan ofte blive overset til fordel for yngre hunde på Dyrenes Beskyttelses internater, men der kan ligge et stort arbejde og ansvar i at skaffe sig en hundehvalp. Derfor kan en seniorhund være det oplagte valg til ældre mennesker, da hunden ofte har et lavere aktivitetsniveau og -behov og trives i en roligere livsstil.
- Seniorhunde har ofte allerede lært basale færdigheder, kender hverdagsrutiner og hviler i sig selv, og det kan derfor være et mere passende match, siger Jens Jokumsen.
Ud over de fysiske fordele kan en hund også modvirke ensomhed. Ifølge Ældre Sagen anslås det, at der findes over 100.000 ensomme ældre på landsplan, hvilket øger risikoen for både alvorlig sygdom og tidligere død. Derfor kan livet med en trofast ven være en berigelse til både psyken og fysikken.
Seniorhunden Krølle bringer rytme og glæde i sit nye hjem
Trine og Henrik Enevoldsen er blandt dem, der har haft stor glæde af at få en seniorhund. Parret mistede i foråret deres hund Vicky, og da deres yngste datter gjorde dem opmærksom på muligheden for at adoptere en hund på et internat, kontaktede de Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus.
Her mødte parret på henholdsvis 53 og 63 år den 10-årige seniorhund Krølle – en dværgpuddel, der var endt på internatet, fordi dens tidligere ejer døde. Familien Enevoldsen havde hverken tid eller overskud til en hundehvalp, og derfor var muligheden for at give en ældre hund et nyt og trygt hjem et oplagt valg for dem.
- Krølle er, trods sin fremskredne alder, stadig livlig og glad, og det føles rart at kunne give ham et trygt hjem. Vi savnede at have hund og de rutiner, der følger med – som at stå op om morgenen og gå en tur eller at komme i skoven, fortæller parret, der tydeligt mærker, at de er blevet mere aktive efter at have fået hund igen.
- Vi gik væsentlige færre ture, inden Krølle kom ind i vores liv. Nu går vi ture i skoven, hvor vi oftere støder på vores naboer, der også er ude at lufte hunden, forklarer Henrik Enevoldsen.
Hundens velfærd kommer altid først
Til trods for at hunde kan have en positiv indvirken på den ældre del af befolkningen, skal den ikke kun ses som et værktøj, der kan afhjælpe ensomhed og kognitivt forfald. I Dyrenes Beskyttelse kommer dyrevelfærden først, og derfor kommer Jens Jokumsen med et tydeligt budskab.
- Alle vores internathunde kommer med forskellig bagage. Bagagen tager vi stort hensyn til, så vi kan finde det rette hjem til hunden. Man kan ikke adoptere en hund, bare fordi man er ensom eller tidligere har været hundeejer i 40 år. Hundens behov kommer altid først.
Heldigvis lykkes det ofte at finde det helt rigtige match til seniorhunde – hvor hunden får et trygt hjem, og ejeren får selskab, motion og et løft til både humør og helbred.
Et venskab, hvor omsorgen går begge veje.
Når ældre hunde bliver indleveret på Dyrenes Beskyttelses dyreinternater, gennemgår de samme adoptionsproces som yngre hunde. Her tages der højde for deres individuelle behov og temperament.
Seniorhunde kan sagtens leve mange aktive og gode år, men som ejer er det vigtigt at forebygge sundhedsproblemer og holde øje med hundens signaler
Regelmæssige sundhedstjek kan opdage og afsløre tidlige tegn på sygdom, hvilket giver bedre behandlingsmuligheder og sikrer hundens trivsel.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler et årligt sundhedstjek for alle hunde, men for seniorhunde kan det være en god idé at gøre det oftere, da alderdom kan medføre følgesygdomme.
