Killing får mælk fra en sutteflaske
Siden 2017 har Dyrenes Beskyttelse haft stort fokus på at give en god start på livet til de mange killinger, der bliver født som konsekvens af mangel på neutralisering af katte. Dyrenes Beskyttelses internater arbejder tæt sammen med frivillige plejefamilier, som tager sig af de små dyr i de første kritiske uger af deres liv. Foto: Cathrine Cocks.

Styr på kattene: 3 historiske indsatsområder

Katte formerer sig hurtigt, og det har gennem tiden skabt problemer med dumping af killinger og herreløse katte. Derfor har Dyrenes Beskyttelse iværksat flere kreative og målrettede initiativer for at reducere antallet af katte og forbedre deres vilkår, både på gaden og i hjemmet.

Skrevet af:
Cecilie Sønderstrup

I Danmark er der rigtig mange katte at holde styr på. En enkelt hunkat kan, hvis hun ikke bliver steriliseret, blive op til 4.802 katte på bare få år. Det har ført til, at der lever omkring 820.000 katte i landet, hvoraf omkring 89.000 er herreløse. Selv om mange vilde katte kan klare sig selv, er livet som herreløs kat risikofyldt og ofte hårdt. Især tre indsatsområder i Dyrenes Beskyttelse har gennem tiden haft betydning for kattene.

P-piller til gadens katte

For at mindske antallet af vilde katte i Esbjerg startede dyrlæge og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse Johannes Anker i 1971 et banebrydende projekt. Projektet gik ud på at fodre vilde katte med sild, der indeholdt p-piller, så man kunne bremse den hurtigt voksende kattebestand. 

Sammen med en gruppe frivillige lykkedes det Anker at give brunsthæmmende midler til hundredvis af katte, og resultatet var tydeligt: I løbet af få år blev anslået 5.000 killinger forhindret i at blive født, hvilket betød færre katte i gaderne samt færre katte med sygdomme og lidelser. En ekstra fordel var, at kattene blev mere tamme, og deres pels blev tykkere og mere glansfuld.

Læs også: Menneskets bedste ven gennem 150 år: Fra lænkehund til familiehund

En pyramide visualiserer, hvor hurtigt katte formerer sig
Kattepyramiden visualiserer, hvorfor det er vigtigt at få neutraliseret sin kat. En hunkat, der bliver drægtig, kan blive til op mod 4802 katte på bare fire år. Derfor er det så vigtigt at få neutraliseret sin kat. Illustration: Sanne Fredin.

Kastrering og sterilisering i fokus

En anden metode, der i mange år blev brugt for at begrænse mængden af herreløse katte, var at indfange og aflive dem. Men i 1996 gjorde Dyrenes Beskyttelse op med denne praksis, blandt andet fordi den ikke gav varige resultater. I stedet begyndte man at indfange, neutralisere (kastrere eller sterilisere) og genudsætte raske katte i kontrollerede områder. På den måde kunne de vilde katte fortsætte med at leve i de områder, hvor de trivedes, uden at de blev for mange. Samtidig lancerede organisationen en ny kattepolitik, der fokuserede på mere oplysning om katteadfærd og ansvarligt kattehold. I den forbindelse blev det foreslået at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte, så man hurtigt kunne få katte identificeret og hjem igen, hvis de var blevet væk. Politikerne har endnu ikke indført obligatorisk mærkning og registrering af katte, men det forbliver en af Dyrenes Beskyttelses vigtigste mærkesager.

En kattemor med sine tre killinger i en papkasse
Dyrenes Beskyttelse fortsætter med at arbejde for at forbedre kattes sundhed og trivsel i Danmark. Gennem oplysning og konkrete initiativer vil vi fortsat være en stærk stemme for kattene – og sikre, at de får den respekt og omsorg, de fortjener. Foto:

Killinger får hjælp af plejefamilier

Selv om Dyrenes Beskyttelse gennem årene har taget en række initiativer for at reducere antallet af herreløse katte i Danmark, er der stadig mange killinger, der bliver dumpet og overladt til deres egen skæbne. De må ikke blive glemt. Derfor tager Dyrenes Beskyttelses internater hvert år imod tusindvis af kattekillinger, der har brug for pleje og et nyt, kærligt hjem.

Nyfødte killinger har særlig brug for hjælp for at overleve, og derfor startede Dyrenes Beskyttelse i 2017 et projekt med flaskekillinger. Her samarbejder internaterne med frivillige plejefamilier, som tager sig af de små dyr i de første kritiske uger af deres liv. På den måde har tusindvis af katte fået en bedre start på livet. Det ville ikke være muligt uden de mange medlemmer, som hvert eneste år støtter Dyrenes Beskyttelses flaskekillingkampagne, så killingerne kan få den livsvigtige pleje og omsorg, de har brug for.

Læs også: Plejefamilier redder liv: Kunsten at passe en flaskekilling

I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.

Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.