Tidligere kontrollant: Landmænd mærker ikke konsekvensen af at bryde dyrevelfærdsloven

Systemet er ikke retvisende

Når sagerne ligger og venter i årevis, medfører det ofte en betydelig strafnedsættelse. Det betyder, at landmanden slipper med en straf, der ikke økonomisk svarer til de overtrædelser, han har begået.

- Det gør mig vred, at landmanden kan slippe så billigt for en overtrædelse af loven, hvor han har behandlet sine dyr så dårligt, fortæller Anja Vesterholm.

Ifølge hende straffes en landmand typisk med en lav bøde, der slet ikke svarer til grovheden af overtrædelserne. 

En anden regel i lovgivningen, som frustrerer den tidligere kontrollant, handler om, at straffen til landmanden som udgangspunkt ikke udmøntes for hvert enkelt dyr. Domstolen fastsætter i stedet én samlet straf for lovovertrædelserne. 

- Man kan sige, at landmanden kan slippe med en form for mængderabat. Jo flere dyr, der er blevet mishandlet, jo mere ”rabat” får vedkommende ved domskendelsen. Det vidner jo om, at man ikke ser dyr som enkelte individer, siger hun med frustration i stemmen. 

Læs også: Tidligere kontrollant: Det er for let at undgå dyrevelfærdskontrol i svinestalde

Det var generelt ikke Anja Vesterholms oplevelse, at de mange politianmeldelser, hun var med til at lave i årenes løb, fik særligt store konsekvenser for landmanden – hvis de da overhovedet fik nogen. 

- De steder, hvor vi havde politianmeldt flere gange uden, at det ændrede noget for dyrene, kunne jeg godt føle mig lidt til grin, fortæller hun.

Derfor blev hun langsomt overmandet af følelsen af magtesløshed i jobbet som kontrollant. Hun forklarer samtidig, at det i praksis var meget nemmere at give en indskærpelse frem for at politianmelde.

- Typisk sanktionerede vi med indskærpelser ved første kontrol, medmindre det var mange dyr eller grove overtrædelser. Men læser man dyrevelfærdslovens første paragraffer, så kan jeg godt tænke, at det nok ikke var helt godt nok, siger hun og fortsætter:

- Det tager rigtig lang tid at lave en politianmeldelse, og når man samtidig ved, hvad tidshorisonten og resultatet typisk bliver, så er det nemmere at afslutte kontrollen med en indskærpelse i stedet. En indskærpelse afslutter man med en kontrolrapport og et gebyrbelagt opfølgende kontrolbesøg.

Fra herskab til horror

Tilbage i stalden med de udmagrede grise skal Anja Vesterholm til at træde ind ad døren til det skrækindjagende syn. Svinestalden er en sidebygning til et stort, flot stuehus, forklarer hun. 

Husets store trappe fører op til hoveddøren og ind i et hus med jagttrofæer, gamle malerier og tunge, røde gulvtæpper. Det er et nærmest majestætisk syn, synes den tidligere kontrollant. Men hos grisene i sidebygningen, er der knapt så meget pomp og pragt. Stalden indfanger meget tydeligt kontrasten på det liv, gårdejeren lever og så hans grise i ”restgrisestalden”. Her står der typisk slagtegrise med skader, der gør dem svære at sælge. 

Inde i stalden virkede lyset ikke, så hun kunne næsten ikke se noget, da hun stod i døråbningen. Kun en svag stribe af eftermiddagssol lyste stalden op, men det var lige præcis nok til at afsløre, at intet var, som det burde være.

- Foderkasserne i stalden var tomme. Mange af grisene var helt magre, og flere af dem var døde. Der lå skind og knogler tilbage fra de allerede døde grise, som de levende grise havde spist af. Og så var der rotterne, der løb rundt både på og under spalterne, fortæller hun.

Anja Vesterholm var i forvejen en erfaren kontrollant, der havde set lidt af hvert, og det var ikke normalt, at hun fik en klump i halsen, når hun var ude på kontrol. Men lige på denne dag og ved denne oplevelse, kunne hun mærke, hvordan chokket satte sig fysisk i kroppen.

-  Jeg har set massevis af syge dyr og andre alvorlige overtrædelser, men lige denne kontrol satte sig i mig. Jeg tror bare, det var hele scenen og kontrasten der gjorde det, siger hun og uddyber, hvordan hun reagerede over for den medarbejder, der viste hende rundt:

-  Da han kom ind i besætningen, bad jeg ham om at hælde foder op i foderkasserne. Det blev helt tydeligt at grisene var meget sultne, for de kastede sig fuldstændig vanvittigt hen over hinanden for at komme til det her foder.

Den tidligere kontrollant fortæller, at landmanden selvfølgelig blev politianmeldt, men at hun faktisk ikke ved, om det nogensinde fik en konsekvens for ham.

Det her grelle tilfælde af dyremishandling er desværre langtfra det eneste, der har gjort indtryk på Anja Vesterholm. 

Da hun og en kollega engang var på kontrolbesøg hos ”kartoffelavleren”, der både avlede kartofler og grise, oplevede hun, hvordan nogle folk i branchen kan være fuldstændig uden empati. 

Hos kartoffelavleren fandt de en mager og bleg gris i hans stald, som skreg hjerteskærende, da de forsøgte at få den op at stå og ud af stien. Her gik den gik tæt med mange andre slagtegrise. Symptomerne tydede på, at den havde et mavesår. Den tidligere kontrollant fik hjulpet grisen ud på gangen, hvor hun og hendes kollega tog det som en selvfølge, at landmanden straks ville aflive den med boltpistolen. For ifølge hende, var det tydeligt, at den var i stor smerte.

- Den skreg på en måde, der gik gennem marv og ben og som ville få det til at løbe koldt ned ad ryggen på langt de fleste mennesker, fortæller hun, og fortsætter:

- Men han reagerede slet ikke. Han var allerede på vej videre for at vise det næste staldafsnit frem. Men da vi spurgte ham, hvad han havde tænkt sig at gøre med den lidende gris, svarede han: ”Det er lige meget med den. Den dør alligevel af sig selv om lidt.”

Forargelsen bredte sig med ét i hele kroppen på kontrollanten. 

- Når man som landmand ikke kan mærke det i maven, så er der noget i vejen, siger hun og understreger, at lige præcis den her landmand skilte sig ud fra de fleste andre.

- Når han talte om sine grise, så omtalte han dem på samme måde, som når han omtalte sine kartofler. Sådan noget med, at nu var de ved at være modne eller store nok til at blive plukket ud af stierne og komme på slagteriet, fortæller hun.

Ifølge Anja Vesterholm er kartoffelavleren gennem en del år blevet politianmeldt for alvorlige overtrædelser af dyrevelfærdsloven, men det har aldrig ført til, at han er blevet frataget retten til at have dyr. 

- Det, synes jeg, er skræmmende og viser, at vi som system ikke formår at beskytte grisene imod landmænd, der ikke passer ordentligt på dem. Landmændene mærker ikke konsekvensen af at bryde dyrevelfærdsloven.

Dyrevelfærden er ikke blevet bedre

I de 11 år Anja Vesterholm har kørt kontroller på svinebesætninger, er det ikke hendes oplevelse, at dyrevelfærden er blevet bedre i staldene.

- Jo, søerne er blevet løsgående i drægtighedsperioden, men problemer med halebid, halekupering, manglende rode- og beskæftigelsesmateriale og håndteringen af syge dyr er eksempler på nogle af de ting, som jeg ikke har set en forbedring af i min tid som tilsynsførende, siger hun.

Hun kan, som hun selv siger, ”fortælle masser af grimme historier,” og hvis hun ville, kunne hun fortælle ”herfra og til juleaften,” og så ville hun stadig ikke være færdig.

Alle historierne om dyremishandling og deres manglende konsekvenser for landmændene er også en af årsagerne til, at Anja Vesterholm ikke længere arbejder som kontrollant i Fødevarestyrelsen. 

I stalden med de tomme foderkasser og udsultede grise blev der tilkaldt forstærkning i form af to ekstra kollegaer og en skytte fra Falck, som kunne aflive de syge grise.

Anja Vesterholm og hendes kollegaer forelagde sagen for relevante kollegaer i Fødevarestyrelsen for at høre, hvorvidt de resterende grise var egnet til menneskeføde, eftersom de havde haft så uhygiejniske vilkår i stalden.

- De fleste af grisene havde gået i stier, hvor der lå døde grise tilbage, som de havde spist af – formentlig sammen med rotterne. Men det blev alligevel vurderet, at de måtte slagtes, siger hun og holder en kort pause.

- Så de er endt nede i køledisken.

Læs også: Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven