Naturnationalparker

Dyrenes Beskyttelse mener, at de kommende naturnationalparker og rewilding generelt er et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur og for de vilde dyr, der lever i naturen. Vi mener også, at udsatte husdyr, som fx kvæg, kan få et bedre dyreliv i områderne end i en stald. Når husdyr udsættes til græsning, skal det ved hjælp af proaktiv forvaltning sikres, at antallet af dyr og dyrearten tilpasses, hvad området kan bære. Samtidig skal der være reaktiv forvaltning, så der kan handles og sikres mulighed for tilskudsfodring, adgang til frisk drikkevand og læ/ly ved behov, så dyrene ikke sultes og vanrøgtes. For at opfylde dette kræves der tilstrækkeligt tilsyn af det enkelte dyr.

For naturnationalparkernes vedkommende er vi bekymrede for, at statens undtagelser for dyrevelfærdslovens krav om tilsyn og pasning i forbindelse med driften af parkerne giver ringere dyrevelfærd for de udsatte husdyr. Eksisterende rewildingprojekter har vist, at hold af dyrene på denne måde kan resultere i alvorlige dyreværnsproblemer, som god forvaltning, tilsyn og rettidig indgriben kunne have forhindret. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, er ikke vilde, men domesticerede, indhegnede og uden naturlige fjender.

Når der sættes heste og kvæg ud for at helårsgræsse i indhegnede arealer, kan der opstå udfordringer ved opfyldelse af de fysiologiske behov som fx adgang til føde i rette mængder – både hvad angår kvalitet og kvantitet. Det er selvfølgelig en større udfordring i projekter, hvor der overhovedet ikke tilskudsfodres. Der kan også være udfordringer med at få de sundhedsmæssige behov opfyldt. Dyrene kan fx udsættes for parasitter, især hvis græsset bides helt ned. Hvis dyrene kommer til skade, kan der gå længere tid, før de får hjælp. Der kan også opstå uhensigtsmæssige situationer i reproduktive flokke, hvis flokken bliver uharmonisk i forhold til kønsfordelingen.

Men udsatte heste og kvæg kan ikke overlades så meget til sig selv, som der lægges op til. Derfor skal der også holdes godt øje med dem og deres sundhedstilstand og udvises rettidig omsorg. Det gælder også deres behov for foder, vand og adgang til ly og læ.

Dyrenes Beskyttelse har bidraget med viden om gode placeringer af de kommende naturnationalparker for at opnå størst effekt på biodiversiteten og dermed sikre velfærden for de vilde dyr.

I Dyrenes Beskyttelse beskæftiger vi os traditionelt med velfærden for det enkelte dyr, hvor biodiversitet og velfungerende levesteder er tæt kædet sammen med god dyrevelfærd for de vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor for at sikre og øge den eksisterende biodiversitet og levesteder for de vilde dyr i Danmark.

Ved at supplere det fysiske tilsyn med en række teknologiske hjælpemidler kan man opretholde dyrevelfærdslovens krav om tilsyn på individniveau, uden at sætte hele projektet over styr. Det er bl.a. ved hjælp af vildtkameraer, brug af droner og GPS-trackere. Naturstyrelsen har fint redegjort for mulighederne i forbindelse med forarbejdet for parkerne.

Dyrenes Beskyttelse mener, at alle dyr er lige for loven, og loven gælder ens for alle dyr uanset, om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald.

Dyrenes Beskyttelse kæmper fortsat for at få undtagelsen taget af bordet og har gjort det, lige siden lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021 - ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.

Ingen udsatte husdyr på græs i Danmark må sultes eller vanrøgtes, og de kommende naturnationalparkerne kan risikere at medføre store dyrevelfærdsmæssige problemer for det enkelte dyr.

Der skal derfor være en reaktiv forvaltning, så der kan handles og sikres mulighed for tilskudsfodring, adgang til frisk drikkevand og læ/ly ved behov, så dyrene ikke sultes og vanrøgtes. For at opfylde dette kræves der tilstrækkeligt tilsyn af det enkelte dyr.

Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed og kan derfor ikke tage ud for at fjerne dyr fra steder, hvor borgere er bekymrede. Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.

I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.

Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.

Dyrenes Beskyttelse har anmeldt Molslaboratoriet og andre ansvarlige dyreejere til politiet og Fødevarestyrelsen, når vi har vurderet, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. I mange af sagerne er vi dog bekendte med, at sagen allerede er anmeldt til politiet adskillige gange.

Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.

I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.

Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.

Alene i 2021 behandlede vi 521 dyreværnssager om heste og 328 sager om kvæg.

Når Dyrenes Beskyttelse får en henvendelse fra bekymrede borgere til Vagtcentralen 1812, visiteres sagen ud til vores beredskab bestående af uddannede, frivillige kredsformænd og dyrlæger. De vurderer herefter sagen, samt om der skal gribes ind.

I langt de fleste tilfælde kører vores dyrlæger og frivillige kredsformænd ud og tilser dyrene, men på de meget store arealer, som udsatte husdyr kan befinde sig på, kan det være vanskeligt at tilse alle dyr og deres forhold.

Vurderer vi, at der er tale om en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, eller at vi ikke kan tilse dyrene og deres forhold på arealet, anmeldes sagen til de relevante myndigheder såsom politiet og Fødevarestyrelsen.

Alene i 2021 behandlede vi 521 dyreværnssager om heste og 328 sager om kvæg.

I forhold til lovgivningsmæssige rammer for dyrene i de kommende naturnationalparker, kæmper Dyrenes Beskyttelse fortsat for at få undtagelsen fjernet og har gjort det lige siden, lovforslaget blev sendt i høring i februar 2021 - ligesom Den Danske Dyrlægeforening, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreetisk Råd og Landbrug & Fødevarer gentagne gange har advaret imod undtagelserne.