Ambassadører for det gode dyreliv
Sammen med vores ambassadører ønsker vi at gøre det gode dyreliv til en folkesag. Dyrene har brug for os til at sikre, at deres ve og vel prioriteres - i landbruget, i familien, i naturen og på Christiansborg.
Ambassadørernes arbejde er frivilligt og ulønnet.
Mød vores ambassadører
Per Frimann
Kristine Sloth
Lene Nystrøm
Peter Ingemann
Johanne Milland
Hvordan ser hverdagen ud på et dyreinternat?
Vi inviterede YouTuber og ambassadør Kristine Sloth på besøg hos vores dyreinternat i Århus til en hyggelig dag i familiedyrenes tegn. Se det 30 minutters lange afsnit fra dagen på Kristines YouTube-kanal her.
Forbehold
Ambassadørskabet er et frivilligt samarbejde mellem Dyrenes Beskyttelse og de personer, vi har inviteret til at være med til at formidle det gode dyreliv. Som ambassadør taler man med sin egen stemme, men som en del af et fællesskab, der arbejder for bedre dyrevelfærd og respekt for alle dyr.
I Dyrenes Beskyttelse tager vi ikke ansvar for ambassadørernes private holdninger, livsstil eller valg i dagligdagen - herunder kostvaner, forbrug og personlige præferencer.
Ambassadørernes synspunkter, ytringer og adfærd står for egen regning, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt. Vi forventer i samme ombæring, at vores ambassadører udtaler sig i en ordentlig og respektfuld tone og med omtanke for Dyrenes Beskyttelses værdier.
Skulle der opstå situationer, hvor en ambassadør ytrer sig groft, krænkende eller nedgørende om personer eller grupper, eller bevidst udviser en adfærd, der kan skade dyr eller os som organisation, forbeholder vi os retten til at afslutte samarbejdet.