Hvad er et godt dyreliv? Det afhænger af, hvornår spørgsmålet bliver stillet – og i praksis hvilket dyr der er tale om. Synet på dyrevelfærd har udviklet sig meget igennem 150 år, og mange dyr har fået bedre livsvilkår. Alligevel er der dyr, der lider mere end nogensinde.
Engang var det en selvfølge, at grisen havde krølle på halen og trynen i jorden. Bondemanden lukkede sine køer ud på græs hver morgen og ind hver aften. Æg blev taget fra høns, som kunne bevæge sig frit. Men det var ingen selvfølge, at hunden fik mad, vand og varme, eller at katten kunne få behandling, hvis den blev syg.
I 1800-tallet handlede dyrevelfærd om at begrænse dyrplageri og mishandling. Ellers blandede staten sig ikke i, hvordan den enkelte holdt sine dyr. I 1857 blev dyrplageri forbudt ved lov, så man kunne blive straffet med bøder på op til 400 kroner eller op til fire ugers fængsel. Ni år senere blev strafferammen udvidet til fire måneders fængsel. Det lyder af lidt, men det var det første store skridt for dyrene.
Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik
Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet
Dyr fortjener positive oplevelser
Siden da er der sket meget, i forhold til hvordan mennesket tænker om dyrene, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.
– Dyrevelfærdsforståelsen er i høj grad gået fra at være fokuseret på, at dyret skal lide mindst muligt, mens vi bruger det til et givent formål, til nu i højere grad at fokusere på, at dyret skal have positive oplevelser og mulighed for at udfolde sin egen forståelse af tilværelsen, forklarer Mickey Gjerris, der forsker i de etiske aspekter ved menneskets forhold til naturen.
Vi kom en smule nærmere dette dyrevelfærdssyn, da Danmark i 1916 fik sin første dyreværnslov. Med den blev vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr gjort ulovlig. Nu kunne man blive straffet for andet end rå dyremishandling.
Læs også: Dyrenes Beskyttelse glæder sig over domsfældelse i styg sag
I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde for et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.
Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene – men måske hårdest for foreningen? I 2025 bringer vi en række artikler, hvor vi ser tilbage på de mange års sejre på dyrenes vegne og ildsjælene bag - og bruger det til at kigge frem mod de næste 150 års kamp for dyrevelfærden.
Jens Hansen har fået en kødfabrik
Kimen til tanken om, at alle dyr burde kunne udfolde sig som dyr, blev ifølge Mickey Gjerris lagt i årtierne efter afslutningen af Anden Verdenskrig. I denne periode blev den animalske produktion i Danmark og store dele af Europa voldsomt intensiveret i retning af det industrilandbrug, vi kender i dag.
– Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik, forklarer Mickey Gjerris.
Læs også: Økologien er under pres: Dårligt nyt for dyrevelfærden
Det hurtigt voksende antal dyr i landbruget herhjemme og andre steder i Europa affødte et nyt fokus, især i 1960'erne. Dyrene skulle have ret til at udleve deres naturlige adfærd. Den adfærd blev de nemlig fuldstændig frataget med de nye produktionsformer.
Disse tanker blev i 1979 formaliseret som ’de fem friheder’ af Farm Animal Welfare Commitee (FAWC), der var et uafhængigt rådgivende organ for den britiske regering. Punkterne blev toneangivende for den danske og internationale dyrevelfærdslovgivning fremover.
Få år forinden, i 1977, fik Dyrenes Beskyttelse en ny formålsparagraf, så foreningen gik fra primært at beskytte dyr mod mishandling til at fokusere på, at dyrs naturlige behov bliver imødekommet.
Læs også: Hvordan Danmarkshistoriens største dyrevelfærdssag løb ud i sandet
Vi mennesker har fået placeret os selv i toppen af et hierarki, som betyder, at vi kan gøre med andre levende væsener, som det passer os
Mickey Gjerris
Dyreliv skal være værd at leve
1990’erne stod i dyrevelfærdens tegn. En opdateret udgave af dyreværnsloven i 1991 markerede et stort skifte i dansk dyrevelfærdslovgivning, idet loven fastslog, at dyr har værdi i sig selv og skal behandles med respekt og omsorg. Her blev dyrevelfærd for alvor sat i centrum, og der kom langt mere præcise krav til, hvordan man måtte holde dyr – især kæledyr.
Samtidig blev Det Dyreetiske Råd oprettet, som havde og stadig har til formål at rådgive fødevareministeren om dyrevelfærd og dyreetik. Det sker med fokus på de etiske aspekter ved menneskets behandling af dyr. Dyrenes Beskyttelse har altid haft en plads i rådet.
I 2020 byttede Danmark dyreværnsloven ud med dyrevelfærdsloven. I den står der, at dyr ikke blot skal beskyttes mod dårlig behandling; de skal have et liv, der er værd at leve. Heri ligger den vigtige anerkendelse, at dyr er levende og sansende væsener.
1857: Lov mod dyrplageri
Dyrplageri bliver forbudt, så især grove tilfælde af dyremishandling bliver straffet med bøde eller fængsel.
1916: Dyreværnslov
Vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr bliver gjort ulovlig.
1950: Lov mod unødig lidelse
Ny og strammere dyreværnslov, som fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt, og at de ikke må blive udsat for unødig lidelse eller overanstrengelse.
1979: De fem friheder
FAWC formulerer retningslinjer for dyrevelfærd med krav om at holde dyr fri af sult og tørst, ubehag og smerte, skade og sygdom, frygt og lidelse samt at give dem frihed til at udtrykke normal adfærd.
1991: Opdateret dyreværnslov
Dyr anerkendes som væsener med værdi og skal behandles med respekt og omsorg.
2020: Dyrevelfærdslov
Krav til ikke kun at beskytte dyr mod dårlig behandling, men at give dem et liv, der er værd at leve. Det sker, i anerkendelse af at dyr er levende og sansende væsener.
Dyrevelfærd om 150 år
I 150 år har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for dyrene, og det har ændret tilværelsen for rigtig mange levende væsener. Udfordringerne er dog stadigvæk mange, og kampen for at give dyr bedre liv fortsætter.
For det er stadigvæk sådan, at grisen engang gik på marken med krølle på halen, trynen i jorden og græs i mundvigen. I dag står den stuvet sammen med andre grise på et goldt betongulv uden mulighed for at udleve sin naturlige adfærd og har tilmed fået klippet halen af uden bedøvelse. Det sker, til trods for at det ved lov er vedtaget, at dyr skal behandles ordentligt.
Læs også: Danskerne ønsker bedre grisevelfærd, selvom de undervurderer presset på dyrene i staldene
Det er ikke til at vide, hvordan det gode dyreliv vil se ud 150 år fra nu, men Mickey Gjerris nærer et håb.
– Vi mennesker har fået placeret os selv i toppen af et hierarki, som betyder, at vi kan gøre med andre levende væsener, som det passer os. Jeg håber, at vi til den tid vil anerkende dyr som ikke bare sansende, men også som værende, tænkende og følende væsener på linje med os. I så fald vil vi kunne have en spændende debat om, hvorvidt glæden ved at spise bacon opvejer følelsen af at få klippet halen af, fastslår Mickey Gjerris.
