Uanset om det gælder kontrollen i staldene eller på grisenes transport ud af landet, er systemet så fyldt med huller, at grisene svigtes med store lidelser for deres velfærd.
Overvej blot at politianmelde, selvom du står med en sag, hvor en gris er blevet vanrøgtet i en grad, der kan straffes med fængsel. En kontrol, hvor halekupering i praksis tillades, selvom det strider mod dyrevelfærdslovens allerførste paragraffer og bekendtgørelser om mindstekrav til svin. Brug en gammel kontrolvejledning, selvom loven er blevet opdateret, så kastration uden bedøvelse er ulovligt. Det er nogle af de ting, der gør sig gældende i de kontroller, der ellers skal beskytte grisene.
Man skal ikke have læst meget om forholdene i den industrielle svineproduktion for at vide, at det er ekstremt hårdt for dyrene, der udsættes for fiksering, halekupering, et liv på meget lidt plads og en så ekstrem, at soen får flere pattegrise, end hun kan tage sig af og 25.000 pattegrise dør hver eneste dag.
Den eneste form for beskyttelse af dyrene, der kommer fra myndighedernes side mod den store industri er de såkaldte dyrevelfærdskontroller. Men de er fyldt med huller, der efterlader enormt meget tilbage at ønske i kampen for bare at sikre dyrene et minimum af beskyttelse.
Som en kontrollant udtalte i første afsnit af TV2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene”:
”Vi kontrollerer ikke dyrevelfærden. Det er vigtigt at huske. Vi kontrollerer, om der er regelefterlevelse på området”
Hul nr. 1: Dyrevelfærdskontrollen håndhæver ikke dyrevelfærdsloven
For tiden undersøger Rigsrevisionen kontrollen med dyrevelfærd i danske svinebesætninger. Det gør de blandt andet på omfattende materiale, afleveret af Dyrenes Beskyttelse, der viser, at dyrevelfærdsloven undermineres i praksis af Fødevarestyrelsens egne kontrolvejledninger.
I dyrevelfærdsloven lyder det, at dyr skal beskyttes mod unødig smerte og lidelse, mens de skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Men kontrollen baseres på fortolkninger formuleret af Fødevarestyrelsen, hvilket ender ud i, at halekupering er normen, manglende plads sjældent sanktioneres, mens rodemateriale kan være en træpind til deling mellem mange grise.
Hul nr. 2: Overvej blot at anmelde strafbare forhold
Dyrenes Beskyttelse har klaget til Folketingets Ombudsmand over, at Fødevarestyrelsen har slækket på kontrollen ved slagterier og samlesteder, så grove dyreværnssager ikke politianmeldes og dyrlæger tvinges til at bryde deres anmeldepligt.
Klagen omhandler styrelsens instruks til kontrolpersonalet på slagterier og samlesteder. Ifølge den såkaldte sanktioneringsguide skal dyrlægerne undlade at politianmelde tilfælde af uforsvarlig behandling af dyr ved transporter, selvom det kan straffes med bøde eller fængsel i op til ét år.
I sager med grov uforsvarlig behandling af dyr skal dyrlægerne blot overveje politianmeldelse, lyder det i vejledningen.
”Der er tale om strafbare forhold, som ikke længere skal prøves ved domstolene. Det er dårligt nyt for de allerede enormt pressede dyr i landbruget,” lød det fra Yvonne Johansen, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse, dengang klagen blev sendt afsted.
I vejledningen eksemplificeres det ved grise, der har haft ”meget stort brok, der slæber hen over gulvet, og der er sår på brokket” eller ”såret på broksækken er bristet/andre dyr er trådt på broksækken under transporten”, hvilket er smertefuldt og meget ubehageligt for dyrene.
Hul nr. 3: Kontrolvejledning for kastration og overbrusning er ikke opdateret
I 2024 blev dyrevelfærdsaftalen præsenteret med en række initiativer – heriblandt syv vedrørende grisene. Allerede fra start kritiserede Dyrenes Beskyttelse aftalen for at gøre alt for lidt for de hårdest pressede dyr, særligt grisene.
Mens flere af initiativerne to år efter endnu ikke er sat i søen, så er der også problemer med dem, der faktisk er iværksat. Igen er det kontrolvejledningerne, der er med til at sætte grisenes beskyttelse på usikker grund. I december kunne man i Politiken nemlig læse, at kontrolvejledningerne vedrørende kastration og overbrusning ikke var opdateret.
Fra 1. marts 2025 skal alle grise nemlig bedøves, inden de kastreres, men da vejledningerne ikke er opdateret, så vil kontrollanterne blive mødt i deres guideline med en retningslinje, der lyder, at det er valgfrit for landmændene og lovkravet ikke skal kontrolleres og sanktioneres ved overtrædelse – som reglerne altså var før 1. marts 2025.
Samme udfordring er der med overbrusning, hvor regelændringen ligeledes trådte i kraft i marts 2025. I kontrolvejledningen står der, at der er krav om at have installeret et overbrusningsanlæg, men reglerne er sidenhen ændret til, at anlægget altså også skal anvendes, når det bliver varmt i staldene, så grisene kan blive kølet.
Til Politiken sagde Birgitte Iversen Damm, der er ph.d. og dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse:
”Det her er jo det helt centrale dokument, som kontrollanterne er forpligtet til at bruge, når de kommer i staldene for at kontrollere, om lovgivningen er overholdt. Det er at holde kontrollanterne, grisene, aftalepartierne og befolkningen, som går op i dyrevelfærd, for nar, når man ikke opdaterer den efter de gældende regler.”
Hul nr. 4: Brugen af samlesteder muliggør et svigt
I august 2025 fulgte Dyrenes Beskyttelse en svinetransport for at få syn for sagen af det fusk, som organisationen havde på fornemmelsen foregik. Det ledte til, at en svineeksportør blev politianmeldt.
Svineeksportøren havde opgivet ét samlested som grisenes bestemmelsessted, hvilket ville betyde, at grisene skulle have minimum 48 timers hvile, før de måtte transporteres videre. Turen til samlestedet varede 17 timer, men blot ni timer senere kørte grisene videre. Bestemmelsesstedet var aldrig tiltænkt som grisenes destination, og de endte i stedet med at blive transporteret i 35 timer - 11 timer længere, end loven tillader og under ulovligt varme temperaturer.
EU-kommissionen havde lagt op til at lukke hullet ved forbyde brugen af samlesteder som bestemmelsessteder, men det forsvandt fra regeringens liste over prioriterede indsatser under Danmarks netop overståede EU-formandskab, så svigtet af grisene kan fortsætte.
Og den mangelfulde indsats slutter ikke her. Politiken kunne i efteråret afsløre, hvordan antallet af politianmeldelser var styrtdykket for lange transporter. Politianmeldelserne var vedrørende logbøger, som er de papirer, transportører skal have godkendt inden en transport. Hvor der i 2022var 1.763 politianmeldelser, faldt det til 147 året efter, mens udviklingen for den langt mildere sanktion – en indskærpelse – omvendt var steget fra 538 til 1.960 i samme periode. Til Politiken sagde Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse
”Hele kontrolsystemet er indrettet efter, at disse transporter skal have lov at køre i stedet for at sørge for, at reglerne bliver efterlevet. Myndighederne holder hånden over den her industri.”
Hul nr. 5: En svinebesætning kontrolleres i snit hvert niende år
I 2024 blev 11 procent af de danske svinebesætninger kontrolleret. Det svarer til, at en svineproducent i snit vil få et besøg hvert niende år. Hvis det ikke i sig selv lyder som lang tid, så kan det sættes yderligere i perspektiv ved, at en gris er tre måneder, når den transporteres ud af landet eller seks måneder, når den slagtes i Danmark. Der kan altså passere rigtigt mange dyr gennem en svinebesætning, hvor der er tusindvis af dyr ad gangen, mellem hvert kontrolbesøg.
Den seneste dyrevelfærdsrapport fra sommeren 2025 viste, at knap en tredjedel af de kontrollerede besætninger fik sanktioner. Et tal, der ligeledes skal ses i lyset af, at der blot blev givet en sanktion for rutinemæssig halekupering, selvom det har været ulovligt i mere end 30 år og 95 procent af grisene får klippet halen.
