Dyrenes Beskyttelse har talt med flere kilder fra den industrielle svineproduktion, som fortæller, at pattegrise ofte bliver kastreret uden bedøvelse. Indgrebet er ulovligt og påfører grisene stor smerte og lidelse. Ifølge kilderne bliver bedøvelsen desuden bevidst smidt ud for at omgå myndighedernes kontrol.
Med ørepropper i ørerne og en spjættende pattegris i hænderne gør Livia Queiroz Gingliani klar til dagens første kastration. De gule ørepropper dæmper lyden af de øredøvende skrig fra den stressede unge. Den ved det ikke endnu, men om et kort øjeblik vil grisen blive udsat for et ulovligt indgreb, der volder den enorme smerter.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det gjorde meget ondt på grisene, når jeg skar i dem. De skreg højt, og det var ubehageligt at udsætte dem for den smerte, fortæller hun.
Livia Queiroz Gingliani er brasiliansk dyrlægestuderende og kom i 2025 til Danmark for at arbejde som praktikant i en konventionel svinebesætning. Hun er en af de syv* nuværende og tidligere ansatte i den konventionelle svineindustri, som Dyrenes Beskyttelse har talt med, og som beretter om systematisk fusk med brugen af bedøvelse ved kastration af pattegrise.
I Danmark har det siden marts 2025 været lovpligtigt at bruge bedøvelse, når man kastrerer pattegrise. Grisene er kun mellem to og ti dage gamle ved kastrationen, og bedøvelsen fritager dem ikke for smerte, men har en lindrende effekt.
- Vi ved fra forskningen, at det er meget smertefuldt for grise at blive kastreret. Men de fleste kan nok også forestille sig, at det gør ekstremt ondt at få skåret testikler ud. Det er helt uacceptabelt, at det – ifølge vores kilder – er helt almindeligt at droppe bedøvelsen, fortæller Birgitte Iversen Damm, dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse.
Selvom Livia Queiroz Gingliani ikke længere arbejder hos den konventionelle svineproducent, hvor hun blev instrueret i at droppe bedøvelsen, vidste hun godt, at det var smertefuldt for pattegrisene.
- Som dyrlægestuderende vidste jeg, at det var forkert at undlade bedøvelse. Men jeg var lige kommet til Danmark, og alle ansatte i besætningen fik at vide, at vi ikke måtte bruge bedøvelse. Derfor parerede jeg bare ordre, fortæller hun.
Når hangrise når den kønsmodne alder, producerer de blandt andet stofferne androstenon og skatol i fedtvævet. Det er kun i kødet fra en meget lille andel af hangrisene, denne lugt eller smag forekommer, og det er kun, når kødet opvarmes - desuden er det ikke alle mennesker, der kan smage det. Alligevel bliver langt størstedelen af danske grise kirurgisk kastreret.
Det er også muligt at lave immunokastration. Her gives en vaccine med to indsprøjtninger i tiden op imod slagtning som hæmmer blandt andet androstenon og skatol. Derved opnås effekten af kastration, uden at hangrisen fysisk får fjernet testiklerne.
Økonomi over dyrevelfærd
Ifølge lovgivningen burde Livia Queiroz Gingliani og hendes kolleger have påført bedøvelse i testiklerne og herefter ventet på dens effekt i fem minutter, før de foretog indgrebet. Men de kilder, Dyrenes Beskyttelse har talt med, fortæller, at deres arbejdsgivere i svineindustrien mente, at det var for lang tid at vente, og påstod, at så små grise ikke kan føle smerte.
- Når svinebesætninger for at spare nogle få minutter dropper den lovpligtige bedøvelse, vidner det om en forkvaklet og presset industri, hvor tid er penge og dyrene er reduceret til produktionsenheder. Det er uhyggeligt at høre, at man i stalde arbejder ud fra en forestilling om, at små grise ikke kan føle smerte, når det er åbenlyst forkert og desuden videnskabeligt bevist. Det er dybt kritisabelt, at man tilsidesætter lovgivningen og lader pattegrisene lide, fordi det hele skal gå så hurtigt, siger Birgitte Iversen Damm.
På den industrielle svinebesætning, hvor Livia Queiroz Gingliani var i praktik, blev de ansatte også instrueret i at hælde bedøvelsen ud i afløbet hver anden eller tredje uge. Dette for at skjule den manglende brug, så myndighederne ikke opdagede, hvad der foregik.
- Det er ret vildt og udspekuleret, at man direkte instruerer de ansatte i at snyde myndighederne. Det er efterhånden svært at have tillid til, at der i svinestalde er nogen, der passer på grisene, og et opgør med den højeffektive industrielle tilgang til dyrene presser sig virkelig på, konstaterer Birgitte Iversen Damm.
Journalist Klara Trebbien Rasmussen beskriver i bogen 'Flæsk - Undercover i en svinestald' sit arbejde som medhjælper i en anmærkningsfri, konventionel svinestald. Hun beskriver blandt andet, hvordan kastration ofte foregår uden bedøvelse, og at en kollega sørger for, at bedøvelsesforbruget - på papiret - ser normalt ud ved at hælde bedøvelsen i håndvasken.
"En anden dag var jeg ved at pakke kastrationsgrejet væk med Ivanna i medicinrummet. Hun bad mig række hende glasflasken med Pronestesic fra sin kasse.
“Anaesthetic,” sagde hun.
Bedøvelse. Da jeg havde givet hende det, bad hun mig række hende en af sprøjterne. Ivanna monterede den til glasset. Ud af øjenkrogen kunne jeg se, at hun sprøjtede præparatet ned i vasken.
Jeg spurgte hende, hvorfor hun gjorde det, og Ivanna sendte mig et indforstået blik:
“Because we used this.”
Kastrerede testikler ender hos soen
Livia Queiroz Gingliani kunne på en enkelt dag udføre omkring 100 kastrationer. I en video, hun har optaget, kan man se, hvordan selve kastrationen er klaret på et øjeblik, mens pattegrisen skriger i vilden sky.
Hvis kastrationen blev udført efter bogen, burde de afklippede testikler, der er på størrelse med små vindruer, være blevet lagt i en beholder, som bliver afhentet af Daka – en virksomhed, der indsamler og genanvender døde dyr og animalske restprodukter. Men sådan var praksis ikke på den gård, Livia Queiroz Gingliani var ansat på. I stedet blev testiklerne kastet ind til soen, der netop havde født den kastrerede pattegris.
For den brasilianske dyrlægestuderende blev det hurtigt hverdag at smide de klistrede testikler ind til søerne. Men hver gang hun udførte en kastration af pattegrisene uden at bedøve dem først, vidste hun, at hun gjorde noget forkert.
- Det gør ondt på mig at vide, jeg har været med til at udsætte pattegrisene for lidelse, stress og smerte, fortæller hun.
De dårlige forhold i staldene var også medvirkende til, at Livia Queiroz Gingliani kun var ansat på gården i omkring seks måneder.
I dag arbejder hun på den økologiske gård Gelstrupgaard Øko, der ligger ved Nykøbing Sjælland. Her passer hun økologiske grise, der har bedre dyrevelfærd og mere plads.
*Dyrenes Beskyttelse har fået bekræftet kildernes identitet og deres tilknytning til nuværende og tidligere arbejdspladser i den konventionelle svineindustri.
