Fra 1. september 2026 kan ulve i visse situationer skydes uden forudgående tilladelse fra myndighederne. Hos Dyrenes Beskyttelse vækker den nye bekendtgørelse bekymring, fordi reglerne er uklare og kan gøre det sværere at kontrollere, om en skydning har været lovlig.
Den nye vildtskadebekendtgørelse betyder, at en ulv kan skydes uden forudgående tilladelse i to situationer: hvis den forcerer et ulvesikret hegn, og hvis det sker for at afværge et angreb på et husdyr. Det er fortsat kun personer med jagttegn, der må skyde en ulv, og myndighederne skal underrettes bagefter.
De nye regler vækker dog kritik fra Dyrenes Beskyttelse, der mener, at reglerne er formuleret så bredt, at det i praksis kan blive svært at kontrollere, om en ulv blev skudt som led i lovlig regulering eller ved en ulovlig afskydning.
- Det store problem er, at bekendtgørelsen ikke gør det klart nok, hvornår det faktisk er nødvendigt at skyde en ulv. Når grænserne bliver uklare, bliver det også langt sværere bagefter at vurdere, om en skydning var lovlig, siger Michael Carlsen, zoolog hos Dyrenes Beskyttelse.
Han peger også på, at reglerne flytter grænsen for, hvornår en ulv kan reguleres.
- En ulv bør ikke kunne skydes, første gang den kommer ind i en ulvesikret indhegning. Regulering bør derimod være forbeholdt ægte problemulve og kun bruges som en sidste udvej, siger Michael Carlsen.
Hvem sikrer, at reglerne følges?
Dyrenes Beskyttelse peger også på, at det vil være vanskeligt at kontrollere, om betingelserne i reglerne faktisk var opfyldt. Det gælder blandt andet vurderingen af, hvornår et angreb er så nært, at det er nødvendigt at skyde, om ulven udgjorde en umiddelbar fare på op til 30 meters afstand, og om der først er afgivet skræmmeskud uden effekt.
- Der er flere dele af reglerne, som lægger op til efterfølgende skøn, men uden at det er tydeligt, hvem der reelt skal kunne kontrollere dem. Det gælder for eksempel både spørgsmålet om skræmmeskud og vurderingen af, om ulven overhovedet var i en situation, hvor den skulle nedlægges, forklarer Michael Carlsen.
En ulv ikke bør kunne skydes, første gang den kommer ind i en ulvesikret indhegning. Regulering bør være forbeholdt ægte problemulve og kun bruges som en sidste udvej.
Michael Carlsen, zoolog hos Dyrenes Beskyttelse
Zoologen frygter derfor, at de nye regler kan føre til flere ulovlige skydninger, fordi det i nogle tilfælde vil være næsten umuligt at fastslå bagefter, hvad der faktisk skete.
- Vi er bekymrede for, at reglerne i praksis kan blive brugt til at skyde ulve i situationer, hvor der ikke har været grundlag for det. Når kontrollen er så vanskelig, risikerer man, at ulovlige skydninger bliver forklaret som lovlig regulering, siger han.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for fredelig sameksistens med ulve og andre større rovdyr, men afviser ikke, at ægte problemulve i særlige tilfælde kan reguleres. Det kræver dog klare definitioner, snævre rammer og en forvaltning, der kan dokumenteres og kontrolleres.