Ulven i Danmark
Det mener Dyrenes Beskyttelse om ulven i Danmark
Ulven er et hjemmehørende toprovdyr i Danmark, der blandt meget andet er en eminent forvalter af sunde hjortebestande.
Dyrenes Beskyttelses holdning til ulven
Ulven hører til i Danmark, og vi skal lære at sameksistere med den.
Arbejdet for ulven
Dyrenes Beskyttelse sidder i Vildtforvaltningsrådets Ulvegruppe, som enstemmigt har udarbejdet en forvaltningsplan med over 40 forskellige anbefalinger til at forvalte ulvebestanden og sikre sameksistensen med ulven i Danmark, herunder eksempelvis sikring af husdyr ved hjælp af ulvehegn. Vi arbejder politisk for at sikre beskyttelse af ulven og dermed bevare en af Danmarks og Europas sidste store vildtlevende toprovdyr. Vildtforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren i spørgsmål om vildtforvaltning.
Ulven er totalfredet i Europa, selv om der i øjeblikket er kræfter, der ønsker at lempe beskyttelsen af ulven i Europa.
Vi taler ulvens sag og fortæller, hvor fascinerende ulven er. Vi oplyser om den virkelige ulv som hjemmehørende vild art i Danmark med det formål at afmontere de dramatiserede og stigmatiserende forestillinger om ulven, herunder myten om ulvens blodrus. I naturen dræber ulven ikke mange byttedyr ad gangen. I modsætning til ræven gemmer ulve sjældent føde, men nedlægger og spiser sit bytte med flokken med det samme.
Ulvens rolle i naturen
Ulven er blandt andet langt bedre til at forvalte krondyrbestanden og de øvrige hjortebestande, fordi den tager de mindste og svageste individer. Jægerne går derimod ofte efter de største og sundeste individer, ikke mindst de store, stærke hanner, i en trofæjagt, der skævvrider bestanden. Ulvens jagt betyder også, at hjortene lærer eller bliver selekteret til at være gode til at passe på deres afkom, ligesom de indretter deres adfærd og udvikler evner til at undgå ulven. Det foregår med både enkeltindividers læring og selektion af individer.
Q&A
Ulven er tilbage i den danske natur, og det giver både anledning til spørgsmål og debat. Hvor kommer ulvene fra? Er der plads til dem i Danmark? Og hvad skal du gøre, hvis du møder en?
Her får du svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om ulve i Danmark – fra ulvens tilbagevenden og beskyttelse til ulvesikre hegn og mødet med ulven i naturen.
Nej. Ulven er selv vandret til Danmark fra Tyskland. Den danske ulvebestand er derfor en del af den større mellemeuropæiske bestand.
Ulven levede tidligere naturligt i Danmark, men blev udryddet af mennesker. Den sidste danske ulv blev skudt i 1813. Først næsten 200 år senere vendte arten tilbage, da en hanulv vandrede ind i Danmark i 2012. I 2016 kom den første hunulv til landet, og det første ulvepar etablerede sig.
Nej. En invasiv art er en art, som ikke hører naturligt hjemme i et område, men er blevet indført af mennesker og samtidig kan skade den natur, den spreder sig i. Ulven er derimod en naturligt hjemmehørende i Danmark, og er selv vandret tilbage.
Ulve har levet i Danmark siden istiden og frem til 1813, hvor arten blev udryddet af mennesker. De ulve, der lever her i dag, er selv vandret hertil fra den mellemeuropæiske bestand.
Nej. Ulve lever allerede i områder andre steder i Europa, hvor der også bor mange mennesker.
Derfor er Danmarks størrelse og befolkningstæthed ikke i sig selv afgørende for, om ulven kan leve her.
Ulve vil som udgangspunkt undgå mennesker, men især unge ulve kan være nysgerrige.
Hvis du ser en ulv på afstand, behøver du som udgangspunkt ikke gøre noget. Hold afstand og lad ulven gå videre.
Kommer en ulv derimod usædvanligt tæt på, skal du gøre tydeligt opmærksom på dig selv. Gør dig stor, råb og vift med armene, så ulven bliver opmærksom på, at du er et menneske.
Der kan dog være situationer, hvor du skal reagere anderledes. I august 2026 mødte en løber en ulv i Bunken Klitplantage. Ulven viste tænder og knurrede, fordi den beskyttede sin hvalp. Adfærden var et klart signal om at holde afstand og ikke et forsøg på at angribe. Møder du en ulv, der knurrer, viser tænder eller på anden måde markerer, at du er kommet for tæt på, skal du bakke roligt væk.
Ulven er vurderet som sårbar på den danske rødliste og har ikke opnået det, der kaldes gunstig bevaringsstatus.
Danmark har derfor et ansvar for at beskytte ulven. Det ansvar deler vi med de andre europæiske lande, hvor den mellemeuropæiske ulvebestand lever og bevæger sig på tværs af landegrænser.
At skyde ulve løser ikke nødvendigvis konflikter mellem ulve, mennesker og husdyr. Mange af de ulve, der kommer i konflikt med mennesker eller tager husdyr, er unge dyr, som strejfer og endnu ikke har etableret sig i et fast område.
Unge ulve kan være mere nysgerrige og mindre erfarne. Men med tiden lærer de typisk at holde større afstand til mennesker.
Hvis ulve fjernes ukritisk, kan det samtidig bryde etablerede familiegrupper op. Det kan betyde, at unge ulve efterlades uden læremestre, eller at nye og mindre erfarne ulve kommer til området. Det kan i sidste ende føre til flere angreb på husdyr og flere situationer, hvor ulve kommer tæt på mennesker.
Ulve undgår som udgangspunkt mennesker, og angreb er ekstremt sjældne. Der kan dog opstå situationer, hvor en ulv reagerer, hvis den føler sig truet eller trængt op i en krog.
Det seneste tilfælde i Europa, hvor et ulveangreb havde dødelig udgang var i 1970’erne, og der har aldrig været et registreret ulveangreb på mennesker i Danmark.
Historisk har sygdommen rabies været årsag til angreb fra ulve, fordi sygdommen kan ændre dyrets adfærd og gøre det mere aggressivt. Der er ikke rabies i den danske ulvebestand, og derfor udgør rabies ikke en risiko i mødet med ulve i Danmark.
Ud fra syv dokumenterede ynglepar vurderes bestanden efter den anvendte beregningsmetode til omkring 49 ulve.
Det præcise antal kan dog ændre sig, blandt andet fordi ulve vandrer over store afstande og kan krydse landegrænser.
Et ulvesikkert hegn er et hegn, der er indrettet til at gøre det meget sværere for ulve at komme ind til husdyr. Der findes forskellige modeller, men et ulvesikkert hegn er typisk mindst 110 centimeter højt.
Hegnet giver ikke 100 procent sikkerhed, men ulvesikrede hegn mindsker risikoen for angreb markant. Kun få procent af de registrerede angreb sker bag ulvesikrede hegn, og der kan søges om tilskud til hegnet.
Du kan læse mere om ulvesikrede hegn her.
Som udgangspunkt ja. Der findes en erstatningsordning for husdyr, som bliver angrebet af ulve.
Der gælder dog en række krav for at få erstatning, ligesom der er forskellige satser for erstatning.
