Ny rapport skulle undersøge årsagerne til efterårets syge og døde malkekøer blandt kvæg fordret med klimastoffet Bovaer. Men den er ifølge Dyrenes Beskyttelse mangelfuld og giver ikke svar på væsentlige spørgsmål.
En rapport skulle kaste lys over, hvorfor flere malkekøer blev alvorligt syge, og hvorfor nogle døde efter at have fået fodertilsætningsstoffet Bovaer. Men ifølge Dyrenes Beskyttelse efterlader rapporten centrale spørgsmål ubesvarede.
Særligt kritiserer organisationen, at rapporten ikke undersøger sammenhængen mellem Bovaer og mindre appetit hos køerne. Det er en væsentlig mangel, fordi ændret ædeadfærd kan være et tidligt tegn på mistrivsel.
- Der er meget, rapporten ikke konkluderer på. En væsentlig ting er manglen på tidlige sygdomstegn for eksempel foderoptag og data om sammenhængen mellem Bovaer og mindre appetit hos køerne, siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.
Når køer ændrer ædeadfærd, kan det være et af de første tegn på ubehag, og derfor er netop de data vigtige, hvis man vil vurdere, om Bovaer kan have haft betydning for sygdomsforløb hos dyrene.
Bovaer er et kemisk fodertilsætningsstof udviklet til at reducere udledningen af metan fra køer, når de bøvser i forbindelse med den naturlige fordøjelse af plantematerialer. Det virker ved at hæmme et enzym i koens mave, som er med til at producere metan under koens naturlige fordøjelsesproces.
Siden januar 2025 har det været et lovkrav, at alle danske konventionelle producenter med over 50 malkekøer enten tilsætter klimavirkemidlet Bovaer i køernes foder minimum 80 dage om året eller øger mængden af fedt i foderet.
Landbruget skal bidrage til reduktionen af klimagasser på lige fod med andre industrier, og Bovaer anses som et klimavirkemiddel, der kan reducere landbrugets udledning af den kraftige drivhusgas metan.
Det er urimeligt, at man fra politisk side fastholder kravet.
Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent
Forskere peger selv på usikkerhed
Da forskere fra Aarhus Universitet præsenterede rapporten på et webinar, pegede de også selv på en række svagheder ved undersøgelsen. En af dem er, at rapporten ikke inddrager data om køernes ædeadfærd. Forskerne har, ifølge det oplyste, arbejdet under en meget begrænset tidsramme, og det har ikke været muligt at nå hele analysen.
Dyrenes Beskyttelse stiller også spørgsmål ved, om rapporten mangler at afspejle data fra de mælkeproducenter, der oplevede problemer og derfor enten helt stoppede med at bruge Bovaer eller kun brugte det i en kortere periode.
- Det rejser et centralt spørgsmål om, hvorvidt stikprøven er repræsentativ for det problem, rapporten skulle undersøge. Hvis flere af de besætninger, hvor der blev oplevet nedsat trivsel og sygdom, ikke indgår i datagrundlaget, svækker det rapportens mulighed for at give klare svar, siger Sophie Hastrup Christensen
Minister efterlyste ny viden
Baggrunden for rapporten er, at flere danske landmænd sidste år oplevede, at malkekøer enten blev alvorligt syge eller døde efter at have fået Bovaer.
Lige før jul anbefalede den daværende fødevareminister, Jacob Jensen, på den baggrund, at landmænd ventede med at opfylde kravet om at bruge Bovaer i mindst 80 dage om året til senere på året. Tanken var, at man i mellemtiden ville blive klogere på en mulig sammenhæng mellem brugen af Bovaer og de syge køer. Men rapporten, der blev præsenteret 1. maj, giver slet ikke de svar, der var behov for.
Rapporten ændrer derfor heller ikke på organisationens indstilling til, at kravet om fodring med Bovaer bør droppes, indtil konsekvenserne for dyrevelfærden er undersøgt til bunds. Det gælder også spørgsmålet om, hvorvidt Bovaer påvirker køernes appetit og trivsel.
- Rapporten giver ikke anledning til at ændre vores anbefaling. Det er urimeligt, at man fra politisk side fastholder kravet. Køer er levende dyr, og deres velfærd må aldrig reduceres til en fodnote i et klimaregnskab. Vi skal ikke lave om på koen, men ændre systemet rundt om den.
På baggrund af de danske erfaringer med Bovaer har EU-Kommissionen bedt EU’s fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om en ny, opdateret vurdering af stoffet og sikkerheden for køerne. Den vurdering skulle have været færdig i juni 2026, men er blevet udskudt til slutningen af året.
Bovaer har også tiltrukket sig opmærksomhed andre steder i Europa. På engelsk grund har der været spekuleret i, om Bovaer kunne få sundhedskonsekvenser for mennesker, der drikker mælk. I Norge pausede man brugen af Bovaer på baggrund af de danske erfaringer. I Holland har stoffet også trukket overskrifter. Her er der blandt andet skrevet to artikler efter interview med Sophie Hastrup Christensen om de danske forhold. Dem kan du finde her og her.
