Dyrenes Beskyttelse har i starten af året været medunderskriver på en formel anmodning til det amerikanske Fish & Wildlife Service om, at verdens mest handlede abeart skal fredes i USA, så de ikke bliver udryddet i forbindelse med brug i blandt andet dyreforsøg til medicinalindustrien.
En formel anmodning fra PETA skal forsøge at frede den langhalede makak-abe og svinehaleaben i USA. Dyrenes Beskyttelse er medunderskriver af anmodningen sammen med en stor gruppe af primatforskere og organisationer, der skal få de to arter på ESA’s liste over kritisk truede dyrearter.
Abearterne blev af IUCN (International Union for the Conversation of Nature) i juli 2022 rødlistet som truede arter. Makak-aberne er eftertragtede, fordi deres DNA lægger sig tæt op ad menneskers, hvorfor de handles og bruges i dyreforsøg til medicinalindustrien. Derfor har PETA endnu engang sendt en anmodning til det amerikanske Fish & Wildlife Service, så makak-aberne kan fredes.
Det vil være en historisk sejr for makak-aberne, hvis de tilføjes til ESA’s liste over kritisk truede dyr. Et amerikansk forbud er et stort skridt i den rigtige retning for at få rettet op på bestanden.
Anne Sofie Meilvang, Biolog i Dyrenes Beskyttelse
Første anmodning kom tilbage i 2023, men den blev afvist. En nyere forskningsartikel udgivet i Science Advances viser, at bestanden af arterne i Asien er 80 procent mindre end først antaget. Derfor er en ny anmodning sendt med den opdaterede forskning i forsøget på at frede makak-aberne. Hvis de to abearter lander på ESA’s liste, bliver det ulovligt at importere, eksportere, indfange, besidde, sælge og transportere dem, og dermed bliver det svært at få lov til at bruge aberne til forsøg i USA.
Tal fra 2023 viser, at der i amerikanske forskningsinstitutioner blev brugt over 100.000 primater til forsøg. Heraf har det primært været makak-aber, der har været brugt, selvom man ikke kender det præcise antal.
- Det vil være en historisk sejr for makak-aberne, hvis de tilføjes til ESA’s liste over kritisk truede dyr. Et amerikansk forbud er et stort skridt i den rigtige retning for at få rettet op på bestanden, hvilket er vigtigt, da de spiller en central rolle i økosystemet og er en del af en social og kulturel tradition rundt om i Asien, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse.
Da anmodningen er sendt til Fish & Wildlife Service i USA, er det er nu op til Trumps administration at afgøre, om aberne skal fredes. Det vil blandt andet hjælpe med at sætte en stopper for den handel af vildtfangede makak-aber, der hvidvaskes, så det ligner, de er opdrættet i fangenskab og sælges blandt andet til dyreforsøg i forskningsindustrien.
Makak-abens tilpasningsevne er en trussel for bestanden
Makak-aben er et intelligent og nysgerrigt dyr, der har en god tilpasningsevne. Makak-abernes nysgerrighed betyder, at de nærmer sig turister, som de kan finde på at snuppe mad og drikke fra. Desuden opsøger de landmænds marker for at spise afgrøderne. Det gør makak-aberne upopulære i nogles øjne. Og dermed bliver deres gode tilpasningsevne ironisk nok til et stort problem for dem.
Én af hovedårsagerne til, at makak-aben presses tæt på mennesker og bliver upopulære, er, at vi mennesker rydder deres naturlige levesteder. Skove og naturområder, hvor makak-aberne traditionelt har levet, fældes og omdannes til landbrugsjord, beboelse eller industri i store dele af Sydøstasien. Når deres habitat forsvinder og skovene fragmenteres, mister aberne deres fødegrundlag og trygge steder at opholde sig. Tilmed er især den langhalede makak-abe et hit til kommercielt og medicinalt brug, og derfor er vilde aber af arten næsten udryddet i Cambodia, Laos og Vietnam.
- Langhalede makak-aber bliver jaget og indfanget i junglen, nogle bliver spist, andre solgt som eksotiske kæledyr og andre igen solgt som forsøgsdyr i medicinalindustrien, ofte ulovligt. Tusindvis af langhalede makak-aber bruges hvert år i medicinske forsøg. De aber, der kommer tæt på fx turister, bliver ofte slået ihjel, neutraliserede ved brug af problematiske metoder eller flyttet til tvivlsomme steder, fordi de skaber problemer, fortæller biolog Malene Friis Hansen, der er forsker ved Princeton University og medstifter af The Long-tailed Macaque Project.
Dyrenes Beskyttelse har siden 2021 støttet The Long-tailed Macaque Project, der har til formål at klarlægge, hvor mange makak-aber der er tilbage i deres habitatlande, og hvordan de handles. Det skal på sigt skaffe bedre beskyttelse for de intelligente aber. Derudover støtter vi også et redningscenter for makak-aber i Sumatra, der sikrer, at de har mulighed for behandling og rehabilitering. Det kan du læse mere om her.
