2020 viste med skræmmende tydelighed, at der er brug for at ændre vores forhold til dyrene, så vi kan gå en fremtid i møde med fokus på bedre dyrevelfærd, klima og bæredygtighed. Dyrenes Beskyttelse kunne på trods af COVID-19 fejre, at flere sejre kom i hus i et helt særligt år.
I 2020 satte COVID-19 sit præg på hele verden, og understregede tydeligt, at den måde, vi holder dyr på er uholdbar for både dyrene, naturen og vores helbred. I naturen er vi for tæt på de vilde dyr, når der bliver ryddet fx skov til fordel for landbrug og infrastruktur, og i landbruget holdes alt for mange dyr på for lidt plads. Det så vi klart med COVID-19, hvor regeringen på grund af sundhedsfaren reelt lukkede ned for minkproduktionen i Danmark.
Heldigvis var 2020 også meget mere og andet end COVID-19 på dyrevelfærdsområdet takket være alle vores frivillige, medlemmer og andre støtter.
I starten af året fik Danmark en ny dyrevelfærdslov, der erstattede den 100 år gamle dyreværnslov. Den nye dyrevelfærdslov slår fast, at alle dyr er levende og sansende væsener med behov, der skal imødekommes.
Vi har i Dyrenes Beskyttelse arbejdet intensivt på at få denne sætning med i den nye lovtekst, og Danmark er det første land i verden, hvor dette står sort på hvidt i lovteksten. Men arbejdet med loven slutter ikke her. Nu gælder det nemlig om at få opdateret bekendtgørelserne og gøre lovteksten til virkelighed for de mange danske dyr. Et arbejde, der gik i gang allerede sidste år, hvor organisationen i høj grad forsøgte at påvirke udformningen af loven. Dyrevelfærdsloven trådte i kraft 1. januar 2021.
HELE DYREVELFÆRDSLOVEN
Så mange opkald fik Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 i 2020. Det er 10.000 mere end året før, og telefonerne gløder året rundt i vagtcentralen, når bekymrede borgere ringer om dyr i nød. Efter opkaldet løser organisationens frivillige beredskab sagerne, der består af mange forskellige typer af opgaver som fx dyreredning, dyreværnsarbejde, rådgivning, hjælp og støtte til socialt udsatte.
Stigningen i antallet af henvendelser skyldes formentlig, at danskerne har fået langt større kendskab til 1812. I efteråret 2020 rundede vi 1 million opkald, så man må virkelig sige, at danskernes har taget 1812 til sig siden lanceringen for knap 10 år siden. At være Danmarks største beredskab for dyr i nød forpligter, og vi er klar til at påtage os ansvaret i 2021, siger dyreværnschef Yvonne Johansen.
De mange opkald resulterede i knap 81.300 sager om dyr i nød, hvilket er flere end nogensinde før. 64 % af sagerne handler om vilde dyr, mens kæledyrene står for omkring 31 % af sagerne.
MØD DYRENES BESKYTTELSES VAGTCENTRAL
I 2020 kunne Dyrenes Beskyttelses endelig sætte punktum for en årtier lang kamp for at få forbudt vilde dyr i cirkus. De fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline kunne nemlig træde ud i deres endelige hjem på Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark d. 30. maj, og dette markerede slutningen for en meget lang kamp for at få de vilde dyr ud af cirkus.
Dumpede katte, forladte kattekillinger og katte i det hele taget fylder meget på vores otte internater. 6668 katte fik i 2020 nyt hjem efter at være blevet passet, plejet og have fået dyrlægebehandling på et af Dyrenes Beskyttelses internater. På trods af et omfattende lobbyarbejde blev 2020 desværre ikke året, hvor Danmark fik en kattelov med krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte. Arbejdet med at gøre kattens status bedre fortsætter derfor fremadrettet.
20 procent flere dyr flere dyr blev formidlet fra Dyrenes Beskyttelses internater i 2020 i forhold til året før. 2020 nåede op på rekordmange dyr, og i alt 8207 dyr fandt nye kærlige hjem.
MØD VORES INTERNATER
Dyrenes Beskyttelse lancerede i 2020 kampagnen ”Stop salg af turbokyllingen” for at gøre opmærksom på turbokyllingens dårlige vilkår. Turbokyllingen kom på dagsordenen, da flere supermarkeder og virksomheder meddelte, at de ville udfase og stoppe salget af turbokyllinger.
En turbokylling er af racen Ross 308 og vokser så hurtigt, at den får store velfærdsproblemer. Et farvel til turbokyllingen er kun et skridt i den rigtige retning. Slagtekyllinger skal nemlig have god plads, adgang til det fri og en naturlig døgnrytme, og det arbejde fortsætter Dyrenes Beskyttelse ind i 2021.
SKRIV UNDER OG BAK OP
50.500 Så mange skrev sidste år under på Dyrenes Beskyttelses underskriftsindsamling om, at handel med vilde dyr på markeder skal stoppes. 2020 viste hele verden tydeligt, hvad der kan ske, når man holder vilde dyr på markeder. Overalt i hele verden sælges og slagtes millioner af vilde eksotiske dyr på markeder. Dyrene lever ofte kummerligt med store pinsler og bliver solgt som eksotisk mad eller ingredienser til traditionel asiatisk medicin med tvivlsom effekt.
Dyrenes Beskyttelse har blandt andet via medlemskabet i Asia for Animals Coalition arbejdet på et krav til den kinesiske regering om at lukke dyremarkederne. Og arbejdet mod handel med vilde eksotiske dyr fortsætter i 2021 via Eurogroup for Animals om blandt andet en bedre regulering af vilde dyrearter egnet til kæledyr.
SKRIV UNDER: STOP SALG AF VILDE DYR PÅ MARKEDER
En stor del af dyrevelfærden i Danmark bliver besluttet i EU, og Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis har derfor været formand for den europæiske sammenslutning Eurogroup for Animals fra 2016-2020.
Eurogroup for Animals er dyrenes europæiske stemme, der arbejder for at få dyrevelfærd på dagsordenen i EU. Men god dyrevelfærd kender ingen grænser, og i 2020 blev Dyrenes Beskyttelse optaget i inderkredsen af Asia for Animals Coalition, der arbejder på bedre dyrevelfærd i hele Asien. Koalitionen er talerør mod dyremishandling og dårlig velfærd hos husdyr, arbejdsdyr, kæledyr og vilde dyr.