Maria Vang har dedikeret sit liv til at være dyrenes stemme. Det gør hun som frivillig kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse og som repræsentant i Det Dyreetiske Råd. Hun har et simpelt, men vigtigt ønske: Dyrevelfærdsloven skal overholdes for alle dyr.
– Det er jo tortur.
Maria Vang lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive, hvordan forholdene er for en so i den konventionelle svineproduktion. Fastspændt mellem metalbøjler i op til tre og fem uger omkring faring medfører stor lidelse, stress og smerte for soen, når hendes unger bliver bragt til verden. Maria Vang er i dag kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse, fordi hun med egne ord, ”vil bruge sin stemme til gavn for dyrene”.
Det er faktisk ret simpelt. De to-tre første paragraffer i dyrevelfærdsloven siger, at man skal beskytte dyr mod unødig smerte, lidelse, angst og varige men. Hvis bare det blev overholdt, så var mit arbejde færdigt.
Maria Vang, kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd
Forskning som dyrenes hjælper
Det er ikke en hvilken som helst stemme, vi har med at gøre. Hun har nemlig været omgivet af dyr fra barnsben, hvor hun voksede op på en gård med hunde, løsgående køer og heste, til i dag, hvor det charmerende rødkalkede hus også huser hunden Tati, og haven får lov at være vild med vådområder og kvasbunker til glæde for insekter, fugle og pindsvin.
Derfor lå det allerede i kortene, at det var dyr, der også skulle blive Marias levevej. Hun ønskede egentlig at blive praktiserende dyrlæge, men som ung i fattigfirserne, høj ungdomsledighed og en mand, der gjorde karriere i København, hvor der var færre besætninger af dyr, måtte hun sadle om. Derfor gik hun forskningens vej.
– Det har jo altid været ønsket om at hjælpe dyr, der har drevet mig. Og når nu skæbnen ville, at jeg ikke skulle være praktiserende dyrlæge, så kunne jeg godt lide tanken om, at jeg gennem forskning kunne skabe ringe i vandet. At min forskning kunne sprede sig til andre, som så kunne hjælpe dyrene, forklarer Maria Vang.
Nægtede at lade sig tryne
Fra en ph.d.-afhandling, der beskæftigede sig med parasitter hos afrikanske dværggeder, bevægede arbejdet sig mere og mere over til at handle om grise. Man behøver ikke at tale længe med Maria, før man mærker, at hun føler smerteligt med grisene.
– At man byder så intellektuelle og kognitivt veludviklede dyr så ekstrem lidelse, er frygteligt. Soen skriger jo, når hun skal tilbage i metalbøjlerne. Hun forstår godt, hvad der venter hende. Derfor har Maria da også taget adskillige 'slagsmål' for grisenes skyld i tidens løb. Endda i en sådan grad, at det endte med at koste hende jobbet som professor.
Helt konkret ville hun undersøge forekomsten af toksoplasmose hos danske svin – en infektion, der især kan være farlig for drægtige søer, men også for gravide kvinder. Men da projektet for alvor skulle til at gå i gang, blev kontrakten dog brudt af samarbejdspartneren, der krævede, at deres data skulle bruges. Det fik Maria til at sætte hælene i og stå på sin ret som uafhængig forsker, hvilket resulterede i, at hun blev fyret som professor ved Københavns Universitet.
– Som dyrlæge vil man jo gerne gøre noget godt nu og her for dyrene, men man kan også vælge at være talerør for de dyregrupper, der har det rigtig, rigtig skidt. Det er det, jeg har dedikeret mig til nu, siger Maria Vang.
I de tre første paragraffer i dyrevelfærdsloven, som Maria Vang henviser til, står der:
§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.
§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det er simpelthen noget af den værste tortur, man kan udsætte andre for. Og den disrespekt, som man udviser ved at reducere et levende væsen til en maskine, der bare skal reproducere sig. Det er i min optik meget, meget forkasteligt.
Maria Vang, kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse og medlem af Det Dyreetiske Råd
En dumpet svineproduktion
Netop et talerør er Maria i endnu højere grad blevet denne sommer, hvor hun er blevet medlem af Det Dyreetiske Råd. Sammen med 12 andre aktører skal hun komme med etiske anbefalinger vedrørende dyr. En sådan anbefaling blev præsenteret i slutningen af august fra Det Dyreetiske Råd. Eller en anbefaling er måske for pænt formuleret. Rådet udtalte nemlig skarp kritik af den danske svineproduktion, der dumpede på en række helt centrale parametre.
Læs også: Dyreetisk Råd: Den danske griseproduktion svigter dyrene
Grisene har for lidt plads. Der bør sættes en stopper for den rutinemæssige halekupering, der desuden har været ulovlig i over 30 år. Det er uacceptabelt, at man udelukkende avler med menneskelige interesser for øje. Og så skal det være fortid med den føromtalte fiksering af soen.
Især det sidstnævnte ligger Maria meget på sinde.
– Det er simpelthen noget af den værste tortur, man kan udsætte andre for. Og den disrespekt, som man udviser ved at reducere et levende væsen til en maskine, der bare skal reproducere sig. Det er i min optik meget, meget forkasteligt, siger hun og tilføjer:
– Alle skulle prøve at læse, hvordan Seges (forskningsvirksomhed i landbrug, red.) beskriver de sår og smerter, som metalbøjlerne påfører søerne. De dør jo som toårige af smerte, lidelse og stress.
Loven bliver ikke overholdt
Rådets udtalelse førte til, at fødevareminister Jacob Jensen (V) blev kaldt i samråd, og rapporten vil formentlig i de kommende år blive fremhævet i kampen for et markant bedre liv til grisene. Især fordi den også ganske foruroligende konstaterer, at dyrevelfærdsloven ikke bliver overholdt.
Og netop det er Maria Vangs største kamp for fremtiden:
– Det er faktisk ret simpelt. De to-tre første paragraffer i dyrevelfærdsloven siger, at man skal beskytte dyr mod unødig smerte, lidelse, angst og varige men. Hvis bare det blev overholdt, så var mit arbejde færdigt.
• Rådet blev etableret i 1987 og er indskrevet i dyreværnslovens paragraf 38.
• Dyrenes Beskyttelse har været repræsenteret med skiftende medlemmer siden rådets begyndelse.
• Er man udpeget af fødevareministeren efter udtalelse fra en dyreværnsorganisation, er arbejdet ulønnet.
• I de senere år har rådet blandt andet udgivet tre meget kritiske forhold om svineproduktion, minkavl og hestesport.
