Giv grisene din stemme

Hver dag dør 25.000 pattegrise i Danmark, fordi søerne er avlet til at få meget store kuld – ofte over 20 grise, selvom de kun har 14-15 patter.

Det betyder, at mange pattegrise fødes små og svage, og de konkurrerer om at få plads ved soen. De svageste får ikke nok at spise, bliver kolde eller bliver lagt ihjel, hvilket fører til den høje dødelighed blandt pattegrisene.

En so i den industrielle svineproduktion lever et hårdt liv præget af ekstrem avl, gentagne drægtigheder og fiksering i små bure. Fikseringen sker i 4-5 uger når søerne føder og giver die til pattegrisene og i denne periode kan hun ikke bevæge sig frit eller udøve naturlig moderadfærd.

De store kuld og de trange forhold belaster soen så meget, og mange får alvorlige lidelser som mavesår, skader på krop og ben samt fødselskomplikationer. Faktisk dør hver sjette so før tid i staldene – enten som følge af aflivning, eller fordi de er faldet døde om.

Slagtegrise i den industrielle produktion lever et kort liv uden adgang til det fri og med minimal plads – kun 0,65 m² per gris. De står på beton og spaltegulve med meget lidt eller intet at beskæftige sig med, hvilket frustrerer og stresser grisene i en sådan grad, at de begynder at bide hinanden i halerne.

I stedet for at skabe bedre forhold for grisene halekuperes de rutinemæssigt. Efter et alt for kort og hårdt liv i stalden transporteres grisene under stressende forhold til et slagteri i enten Danmark eller udlandet.

I 2024 blev over 16,7 mio. levende grise eksporteret fra Danmark, hvoraf mere end 13 mio. var på lange transporter over 8 timer.

De lange transporter giver store velfærdsproblemer for grisene, som står tæt pakket og udsættes for stress, varme, sult, tørst og slagsmål. Jo længere grisene transporteres desto større risiko for lidelse. 

Produktionen af grise i Danmark er meget omfattende. Det gælder både antallet af grise der eksporteres levende og mængden af grisekød der eksporteres efter slagtning.

For denne store eksport af levende grise og grisekød fra Danmark beslaglægger en alt for stor del af Danmarks areal, med alvorlige konsekvenser for grisene, drikkevandet og havmiljøet. Noget vi som danskere aldrig har fået mulighed for at stemme om. 

Den industrielle svineproduktion medfører en kæmpe produktion af gylle, som spredes på marker i så store mængder, at jorden ikke kan optage alle næringsstofferne. Det fører til udvaskning af bl.a. nitrat til grundvandet, hvilket kan gøre drikkevandet sundhedsskadeligt. Samtidig får grisene foder, der er dyrket med brug af sprøjtegifte/pesticider, der også siver fra markerne og ned i grundvandet.

I dag betaler samfundet allerede en større regning for nitratforurening end for at beskytte vandet. Rensning af drikkevand vil i fremtiden koste mellem 6–18 mia. kr. årligt, viser beregninger fra Miljøministeriet. 

Den industrielle svineproduktion ødelægger naturen på mange måder, både herhjemme i Danmark og i udlandet. Den beslaglægger store arealer, hvilket fragmenterer naturområder og reducerer levesteder for vilde dyr.

Brugen af pesticider skader insekter, fugle og planter, og udvaskning af gylle og pesticider forurener vandmiljøet, hvilket fører til iltsvind og tab af liv i søer og fjorde.

Nitrat og fosfor fra gyllespredning ender også i vores fjorde og have, hvor næringsstofferne fører til voldsom algevækst. Når algerne dør, falder de til bunds. Her går bakterier i gang med at nedbryde de døde alger i en proces, der kræver ilt – og derfor fører til iltsvind.

De døde alger frigiver i øvrigt næringsstofferne på ny, og det giver igen ny vækst af alger.

… det er det ikke længere. Og slet ikke af svineproduktion.

Landbrugets værditilvækst har over en årrække været faldende og udgør i dag, sammen med gartneri, under 1 % af den samlede danske værditilvækst. Til sammenligning er medicinalindustriens værditilvækst over 10 gange større. Svineproduktion udgør cirka en fjerdedel af landbrugets samlede bruttoværditilvækst og udgør altså blot omkring 0,25 %.

Ifølge Landbrug og Fødevarer giver dansk landbrug en værditilvækst på 65 mia. kr. årligt, svarende til 2,3 pct. af BNP.
 

I stedet lever industrien af at eksportere smågrise til opfedning og billigt kød, især til lande uden for Europa. Minimum 90 % af de grise vi producerer ender hos udenlandske forbrugere.

Danmark producerer over 30 mio. svin om året. Omkring 60% af det danske landbrugsareal brugt til at dyrke dyrefoder. Areal, der kunne bruges til at producere mad til mennesker. 

Svineproduktionen er ikke længere en stor beskæftigelse i Danmark. Fra 1900 til 2024 er antallet af svinebedrifter faldet fra ca. 30.000 til under 2.000. Dansk svineproduktion beskæftigede i 2023 kun 15.400 personer, hvoraf 42 pct. er udenlandsk arbejdskraft.

Polen er det land Danmark eksporterer flest levende grise til, svarende til tæt på halvdelen af de grise, der hvert år eksporteres levende fra Danmark. Dermed understøtter Danmark allerede store dele af svineproduktionen i Polen. Det er derfor svært at tro, at markedet for svinekød er så simpelt, at produktionen bare vil flytte til Polen, eller andre lande. Og så er det værd at huske, at en mindre svineproduktion i Danmark ikke alene vil være god for dyrevelfærden, men også for vores drikkevand, natur, miljø og klima.